1. Fuglekirsebær
Fuglekirsebær. Fotos: Rasmus Bjørnholdt Sørensen
Latinsk navn: Prunus avium
Type: Løvfældende frugttræ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 10-15 meter
Maks. højde: 25 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Bladene har ved udspring et bronzefarvet skær. Senere bliver de mørkegrønne og i efteråret rødlige. Barken skifter farve i løbet af træets levetid fra rødbrun til sølvgrå med mørke 'bånd'. I foråret blomstrer træet med hvide blomster, og frugterne er stenfrugter, som er modne i løbet af juli og august.
Det kan du bruge træet til:
Hvis du ønsker at høste velsmagende frugt i din have, er et fuglekirsebærtræ oplagt. Der findes forskellige sorter, som varierer i bl.a. størrelse, farve og smag. Alle sorter af fuglekirsebær er podet på en såkaldt grundstamme, der afgør, hvor stort træet kan blive. Vær opmærksom på, hvad træet kræver i forhold til bestøvning for at kunne sætte frugt.
Fuglekirsebær – stamme
Fuglekirsebær egner sig godt til at spise friske. Fugle elsker de søde bær, og du kan evt. sætte et fugleskræmsel op, hvis du ikke vil dele frugten. Undgå at dække med net, da fuglene kan sidde fast i det.
Et kirsebærtræ kan være et godt klatretræ, da det ofte forgrener sig ud i flere store stammer. Det egner sig også fint til at hænge en gynge eller hængekøje op i.
Beskæring:
Tåler beskæring, men gør det kun i særlige tilfælde, fx for frugtens skyld. Beskær i så fald i juli, august eller september for at undgå svampeangreb.
Hjemmehørende træer og biodiversitet
Når en træart kaldes hjemmehørende, er der tale om en art, der er indvandret naturligt til landet uden menneskers hjælp. De hjemmehørende arter har gennem århundreder tilpasset sig det danske klima og de jordbundsforhold, vi har i landet.
Hjemmehørende arter har langt større betydning for biodiversiteten end indførte arter, fordi der er mange insekter og organismer, som er tilpasset de hjemmehørende arter og derfor kun kan bruge dem som levesteder og til at finde føde.
Omkring 70-80 arter af træer og buske kan kaldes hjemmehørende i Danmark.
2. Vortebirk
Vortebirk
Latinsk navn: Betula pendula
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 15-20 meter
Maks. højde: 25 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Birketræ med hvid stamme med sorte tegninger. Kronen er søjleformet med lysegrønne, rudeformede blade. Grenene er opretvoksende, men med tiden begynder de yderste grene at hænge let. Hanraklerne er gule og hængende, mens hunraklerne er grønne og først oprette, inden de senere bliver hængende.
Vortebirk er et af de første løvtræer, der springer ud. Det bliver et stort træ og egner sig derfor godt til større haver, hvor det kan få noget plads.
Det kan du bruge træet til:
Træet er flot som prydtræ og giver en fin, let og flimrende skygge. Det fungerer fint til ophæng af hængekøje, gynger osv.
Vortebirk – stamme
Vortebirk suger meget vand, og det kan derfor være en hjælp, hvis du har en vandlidende grund. Det suger dog kun vand, når det er i vækst om sommeren.
Beskæring:
Vortebirk tåler dårligt beskæring og vil sætte ris og miste sin form. Hvis det ønskes beskåret, skal det være om sommeren, da træet bløder meget på grund af den kraftige saftspænding og skal være i vækst for hurtigt at kunne lukke såret.
3. Småbladet lind
Småbladet lind
Latinsk navn: Tilia cordata
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 15-20 meter
Maks. højde: 35 meter, dog kun 25 meter på mere udsatte steder
Trives i: Sol
Kendetegn:
Et stort, ”klassisk” træ med en gennemgående stamme og ofte dråbeformet krone. Bladene har en lidt skæv hjerteform, og barken er glat og rødbrun.
På gamle træer er barken mørkere og furet. I juli blomstrer træet med hvidgule blomster med en behagelig duft.
Hvis du beskærer dit lindetræ, kan det sætte mange vanris, som er helt lige skud, der stikker ud til alle sider. De nye skud er røde, og skæres de af år efter år, kan der dannes såkaldte knuder på træet, som kan blive meget store og er dekorative.
Det kan du bruge træet til:
Lindetræet bliver stort og kan fint bruges til at hænge fx en gynge eller hængekøje i, når det er gammelt nok.
Småbladet lind – blade
Som hjemmehørende art er træet værdifuldt for insekter, der bl.a. bliver tiltrukket af blomsternes duft og kommer og suger nektar. Her får de blomsterstøv på sig, som de tager med videre til næste blomst, og lindetræet er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.
Træet er også populært blandt fuglene, der gerne bygger reder i den fine grenstruktur med både små og store grene.
Beskæring:
Småbladet lind tåler fint beskæring.
4. Vandgran
Vandgran
Latinsk navn: Metasequoia glyptostroboides
Type: Løvfældende nåletræ
Hjemmehørende: Nej
Højde efter 20 år: 8-10 meter
Maks. højde: Op til 15-20 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et stort nåletræ, som springer ud i slutapril/startmaj med lysegrønne nåle, der senere bliver mørkere grønne og om efteråret gul- og brunrøde, inden træet – ulig mange andre nåletræer – smider dem.
I Danmark udvikler vandgran kun meget sjældent kogler.
Stammen er kraftig, og barken trevlet, næsten behåret. En vandgran bliver med tiden meget stor og bred og egner sig derfor især til større haver.
Det kan du bruge træet til:
Vandgran er et stort, flot træ, der egner sig godt som prydtræ og til afskærmning.
Vandgran – stamme
Arten er ikke hjemmehørende, men fugle er glade for at bygge rede i træet og sidde i det tætte, grønne nåledække om sommeren. Egern bruger gerne barken til at bygge rede med.
Beskæring:
Vandgran tåler beskæring, men det kan dog ødelægge træets form. Du kan eventuelt stamme træet lidt op, dvs. fjerne sidegrenene nedefra og et stykke op ad stammen, hvis du synes, grenene er for langt nede.
Et levende fossil
Vandgran kaldes et ”levende fossil”, fordi arten har eksisteret i samme form over millioner af år. Man troede, at den var uddød for flere tusinde år siden, da man kun kendte til fossiler af den helt frem til 1940’erne, hvor der blev fundet levende træer i en afsidesliggende dal i Kina.
5. Europæisk lærk
Europæisk lærk
Latinsk navn: Larix decidua
Type: Løvfældende nåletræ
Hjemmehørende: Nej
Højde efter 20 år: 20-25 meter
Maks. højde: 35 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et rankt nåletræ med en først smal, kegleformet krone, der senere bliver bred, og rødbrun til grå skællet bark. Grenene sidder i kranse omkring den gennemgående stamme.
I foråret springer lærketræet ud med bløde, lysegrønne nåle, som sidder i små kvaster på knopper, der bliver siddende tilbage i efteråret, når træet smider nålene. Koglerne er små og runde.
Det kan du bruge træet til:
Med sin størrelse og de vandrette grene, der sidder i kranse om stammen, er lærk ofte et godt klatretræ, og du kan også bruge det til at hænge en gynge eller andet op i. Lærk kan også bruges i hæk, hvis den klippes til – dog er det ofte andre arter af lærk, der bruges til hæk.
Europæisk lærk – nåle og kogler
Arten er ikke hjemmehørende, men fuglene er glade for at bygge rede og sidde i træet.
Da træet bliver meget stort, egner det sig især til større haver. Vær opmærksom på, at det kan være svært at plante noget under et lærketræ, da jorden bliver meget sur af de nåle, træet smider.
Beskæring:
Europæisk lærk tåler beskæring, men det er bedst at lade være, da det sikrer den pæneste vækst.
