Udvendig facadeisolering

Hvornår kan udvendig isolering af facaden være en løsning? 

Generelt er udvendig efterisolering af ydervægge en god løsning til gamle bygninger med massive ydermure, eller hvor hulmursisolering ikke kan lade sig gøre på grund af begrænset plads i hulmuren. Metoden bruges også på nyere bygninger med dårligt isolerede ydervægge opbygget af tegl, gasbeton eller beton. 

Udvendig efterisolering benyttes også i stigende grad ved renovering af typehuse fra 1960'erne og 1970'erne. Ombygninger eller hovedrenovering, der indebærer nye facader eller nyt tag, kan nedbringe energiforbruget for typehusene. 

Udvendig isolering indebærer ikke risiko for fugt og skimmelsvamp, fx bag forsatsvægge ved indvendig isolering. Derudover løser man også problemer med kuldebroer, da disse vil forsvinde ved en udvendig efterisolering.

Derimod vil en udvendig facadeisolering typisk ikke være løsningen, hvis du fx har en villa med fine og detaljerede facader eller en gammel landejendom med bindingsværksfacader. Udvendig facadeisolering kan medføre en væsentlig forandring af husets udseende, så de tekniske og praktiske fordele skal vejes op mod de arkitektoniske hensyn.

Hvad er fordelene ved udvendig facadeisolering? 

Hvis du vælger at isolere udvendigt i stedet for indvendigt, er metoden ca. 30 procent mere energieffektiv. Ved indvendig isolering er der indvendige vægge, der går på tværs af ydervæggene, samt andre dele af konstruktionerne, der fortsat vil fungere som kuldebroer.

Den eksisterende ydervæg holdes varm og tør, og risikoen for fugtproblemer indendørs minimeres. De gamle og kolde ydermure kommer til at fungere som varmedepot i fyringssæsonen og hjælper med at holde på køligheden om sommeren. 

En gammel, nedslidt facade bliver forbedret ved, at den isoleres udvendigt. Så er bygningens murværksfuger eksempelvis nedbrudte og skadet, eller facadepudsen er krakeleret, kan man slå to fluer med et smæk, ved at isolere udefra og dermed undgå facaderenoveringen.

Isoleringen tager ikke plads i de indvendige rum, så boligarealet forbliver uændret. Installationer som varmerør, radiatorer og el samt stuk og andet bliver ikke berørt og skal ikke flyttes, som de ellers skal ved indvendig isolering.

Da arbejdet kan foregå uden at påvirke de indvendige rum, slipper du også for besværet med at rydde rummene, ligsom at du slipper for støv og snavs i forbindelse med arbejdet.

Hvad er ulemperne ved udvendig isolering?

Udvendig isolering er en relativ dyr løsning, som skal udføres på en gang og med højde for vejrliget, mens indvendig isolering ofte er mindre kostbar og kan udføres i etaper over længere tid. Dog skal der ved indvendig isolering medregnes udgifter til elektriker til at flytte installationer ud, og eventuelt vvs’er til at flytte radiatorer.

Det er ikke nødvendigvis en ulempe, men i de fleste tilfælde vil udseendet på din bolig ændre sig ved udvendig facadeisolering.

Det kan kræve et lidt større arbejde, når facaden isoleres udvendigt - fx kan det være en fordel at flytte vinduer og døre med 'ud', så de ikke kommer til at sidde for dybt, da det kan give et dårligere lysindfald og give et lidt mærkeligt udseende. Derfor kan det være en god idé at isolere facaden samtidig med, at vinduer og døre skiftes, så de kan placeres, så de passer sammen med den nye facade. Tagudhænget kan også risikere at blive for kort, så det kan blive nødvendigt at forlænge taget. 

Udvendig efterisolering med puds er desværre en løsning, hvor vi efter 5 års tid ser en del fejl, opfugtninger og afskalninger. Oftest på grund af forkert udformede detaljer omkring inddækninger, afdækninger og samlinger. Det kræver derfor omhyggelig og korrekt udførelse at opnå et godt resultat.

Det kan være svært at overskue, hvad udvendig isolering vil betyde for bygningen, både teknisk og arkitektonisk, så det kan bestemt anbefales at tage en rådgiver med i planlægningen.

En rådgiver kan også foretage beregninger, som viser, hvor meget du kan spare på varmeudgifterne, og hvor hurtigt investeringen tjener sig hjem. Rådgiveren kan også vurdere, hvor tykt et lag isolering det er energimæssigt fornuftigt at vælge. Byggearbejdet bør foretages af professionelle håndværkere med viden og erfaring på området.

Hvordan vil udvendig facadeisolering påvirke bygningens udseende?

De tykkere facader vil som nævnt betyde, at de oprindelige vinduer og døre kommer til at sidde længere inde i murhullerne, hvilket kan give bygningen et lidt fæstningsagtigt udtryk, samtidig med at det vil give mindre dagslys inde i boligen.

Udføres isoleringen i forbindelse med en større ombygning og renovering, bør de nye vinduer placeres længere ude i facaden. Skal de oprindelige vinduer bevares, bør de flyttes længere ud i facaden, især hvis der er tale om et tykt lag efterisolering. En flytning af døre og vinduer vil desuden betyde, at karmene dækker samlingen mellem ydervæggen og isoleringslaget, hvor der ofte opstår revner, fordi de nye og gamle materialer bevæger sig forskelligt.

Isoleres der med mere end 50 mm udvendigt, er det typisk nødvendigt at flytte vinduerne med ud. Den typisk brugte isoleringstykkelse er 100 mm, men enkelte vælger at opsætte op til 250 mm.

Husk at flytte nedløbsbrønde ud fra væggen ved den udvendige facadeisolering. Det samme gælder evt. belysning og udvendige stikkontakter.

Problemer med tagudhænget

Med mindre der er et stort tagudhæng på bygningen, kan de tykkere ydervægge give problemer her, da tagudhænget kan komme til at være for lille, og som følge deraf må øges. Vær opmærksom på, at hvis taget er af tegl, skal det besluttes, om taget skal forlænges med 1 eller 2 tegl.

Tagudhænget har til formål at beskytte den underliggende facade og vinduer mod opfugtning fra regn, ligesom det skærmer for solen. Har bygningen et lille tagudhæng, kan en stor isoleringsmængde i den udvendige efterisolering give problemer, da spær og lignende i givet fald også skal forlænges.

Sker efterisoleringen i forbindelse med en større renovering, hvor også taget udskiftes, vil det dog normalt være uproblematisk at forlænge taget en lille smule, evt. samtidig med at det hæves lidt, for også at give plads til mere isolering i taget.

Hvad er prisen på facadeisolering?

Prisen på udvendig facadeisolering afhænger af, hvilken metode og hvilken slutoverflade du vælger. Isoleringsmåtter monteret direkte på ydervæggen har en pris på omkring 2.500 kr. pr. kvadratmeter inkl. arbejdsløn, moms m.v. for 100 mm med afsluttende tyndpuds facade.

En løsning med et træskelet, isolering og en ny, let facadebeklædning koster ca. 1.300-2.500 kr. pr. kvadratmeter ydervæg inkl. moms og udført af en håndværker. Arbejdstiden kan dog variere afhængigt af, hvor meget arbejde der er med at flytte eventuelle vinduer og døre ud i konstruktionen.

Skal du søge om tilladelse hos kommunen, inden du efterisolerer ydervægge?

Om du skal søge om byggetilladelse til efterisolering i kommunen, afhænger af, hvor tykt et lag der skal isoleres med. Der kan også være regler i lokalplanen, som vedrører bygningens udseende, og du bør derfor altid tale med kommunens tekniske forvaltning.

Det er bygningens udvendige mål, som bestemmer bebyggelsesarealet, og grundens bebyggelsesprocent sætter en grænse for, hvor stort bebyggelsesarealet må være. For ikke at forhindre, at eksisterende bygninger kan efterisoleres, er det derfor præciseret i bygningsreglementet, at udvendig efterisolering i op til 25 cm tykkelse på den eksisterende ydervæg ikke betragtes som en udvidelse af etagearealet. Denne præcisering har en betydning, hvis bebyggelsesprocenten på grunden er udnyttet maksimalt.

Efterisolering med en tykkelse på over 25 cm vil derimod blive betragtet som en udvidelse, og her skal der søges om byggetilladelse.

Hvis bygningen ligger indenfor 2,5 meter op til naboskellet, skal der søges om dispensation hos kommunen, før der efterisoleres udvendigt.

Hvis du har et hus, der ligger i skel, er det ikke lovligt at isolere ud over ens matrikelgrænse. I sådanne tilfælde må du drøfte med naboen, om det er muligt at lave en skelforandring, inden efterisoleringen udføres.

Uanset, hvor tykt et lag du isolerer med, skal du huske at indberette det til BBR. Når det gælder arealer, bliver udvendig facadeisolering, uagtet reglerne i bygningsreglementet, anset for at være en udvidelse af etagearealet.

Når du melder det ekstra lag isolering til BBR-registeret, vil det derved blive registreret som en udvidelse af boligens areal.

Under alle omstændigheder skal du kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring, og informere dem om dine planer. Forkert udført efterisolering kan øge risikoen for råd og svamp og dermed ændre forsikringsvilkårene.

Der findes forskellige systemer og metoder til udvendig isolering fra forskellige producenter, men det grundlæggende spørgsmål er, om den nye facade skal være pudset eller have en beklædning af fx træ eller fibercementplader.

Jo tykkere isolering du vælger, desto mere vil du spare på varmeudgifterne, men konstruktive og arkitektoniske overvejelser vil normalt sætte en grænse for isoleringslagets tykkelse.

Er facadeisolering en gør det selv-opgave?

Udvendig efterisolering er ikke et arbejde, du selv bør gøre, medmindre du har en håndværksmæssig baggrund. Særligt udvendig isolering med puds kræver erfaring. Det er vigtigt at sikre, at de forskellige lag i konstruktionen udføres korrekt.

Efterisolering med let plade- eller bræddebeklædning

Grundlæggende består løsningen i, at stolper af træ eller stålprofiler monteres på den eksisterende facade. Imellem disse monteres isoleringen i form af ruller, plader eller eventuelt indblæst. Skal der være flere lag isolering, lægges det næste lag lægter, så de krydser de første for at minimere kuldebroer - her imellem monteres så næste lag isolering.

Yderst monteres et lag af træbeklædning eksempelvis cedertræ eller lærk på klink, men der kan også beklædes med fibercementplader, brædder o.lign. Herunder vindtæt lag i form af vindpap eller vindplade.

Selve yderbeklædningen monteres på afstandslister for at sikre, at den ventileres tilstrækkeligt bagved. Ventilationsspalten skal sikres med et insektnet imod skadedyr som insekter, mus og rotter. Beklædningen skal desuden minimum være en klasse 2, der er en brandteknisk betegnelse.

For at bryde kuldebroen ved murens overgang til fundamentet fortsættes isoleringen ned foran soklen mellem 300 og 600 mm under jordniveau, fx med en beklædningsplade af fx eternit yderst. Når man allerede er under jorden, er det en god idé at overveje at lave et omfangsdræn.

Det anbefales typisk at udføre denne sokkelisolering med en ikke-vandsugende isolering som fx polystyren.

Arbejdet skal udføres meget omhyggeligt og korrekt - ikke mindst samlingerne ved tagudhæng og omkring døre og vinduer. 

Facadeisolering med puds 

Der findes forskellige systemer til efterisolering med puds. Fælles for dem er, at særlige isoleringsplader, som er i stand til at bære pudslagene, gøres fast direkte på den eksisterende ydervæg både med klæbemørtel og dybler. Herefter påføres et lag underpuds med indlagt armeringsnet som forstærkning.

Det afsluttende pudslag kan være glat eller have struktur. Pudslaget kan være indfarvet eller kan efterfølgende behandles med en egnet diffusionsåben maling, fx silikat- eller silikonemaling.