En af de største gevinster på varmeregningen kan hentes hjem ved at efterisolere loft og tag. Foto: iStock
Efterisolering af loft og tag - hvornår kan det svare sig?
Loft og tag er et af de steder i huset, hvor det kan betale sig at efterisolere. Taget er en stor flade, og da varme søger opad, vil der ske et stort varmetab gennem et dårligt isoleret tag.
Typisk vil mellem 25 og 40 procent af alt varmetab fra huset ske gennem loft og tag.
Afhængigt af tagkonstruktionen kan det være et større eller mindre arbejde at efterisolere. Et uudnyttet loft med fri adgang er fx ret nemt at efterisolere, og det kan gøres til hver en tid uden gener i resten af huset. Her vil det være indlysende at efterisolere.
Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, svarer i videoen på 5 spørgsmål om at spare på varmen.
Sidder isoleringen derimod under tagfladerne i et udnyttet tagrum eller en stueetage med loft til kip, vil det være et omfattende projekt at efterisolere taget.
Det vil i langt de fleste tilfælde være aktuelt at efterisolere, hvis du har planer om en større ombygning eller renovering af taget.
Inden du går i gang med at efterisolere, bør du kontakte dit forsikringsselskab og informere dem om dine hensigter med at efterisolere. Efterisolering påvirker nemlig fugtforholdene i huset og kan derfor have betydning for din husforsikrings eventuelle dækning af råd og svamp.
Hvorfor skal jeg efterisolere mit loft og tag?
Udover at du sikrer et mindre varmetab med et velisoleret loft og tag, er du også med til sikre et mindre energiforbrug.
Når der produceres energi, udledes der CO2. 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark bruges i vores bygninger. Hvis du efterisolerer dit loft og tag, og sikrer du et mindre energiforbrug til opvarmningen af huset, og du er også med til at reducere CO2-udledningen og de klimaforandringer, det påvirker.
Krav til efterisolering træder bl.a. i kraft, hvis du ændrer tagkonstruktionen. Foto: Arkiv
Hvilke lovkrav gælder for efterisolering af loft og tag?
Ved ændring og udskiftninger af fx tagdækningen, lofter og ud- og indvendige beklædninger på facadevægge og gulv skal der som hovedregel udføres efterisolering, så kravene i bygningsreglementet overholdes.
Kravet om, at du skal foretage en rentabel varmeisolering, bliver udløst i forbindelse med ombygning og ændringer af bygningsdele. Det gælder dog kun i det omfang, at det kan betale sig ud fra nogle faste beregninger af omkostningerne i forhold til den forventede besparelse. Ligeledes kan der være konstruktionsmæssige begrænsninger, der gør det urimelig dyrt eller umuligt at isolere i den krævede tykkelse. I disse tilfælde skal du isolere så meget, som det fysisk kan lade sig gøre.
Kravet om efterisoleringen udløses når:
- Du udskifter tagdækningen, spær og loftsbeklædning (uanset rentabilitet).
- Du ændrer selve tagkonstruktionen, fx ændrer det fra fladt til rejst tag.
- Du udskifter tagdækning, tagsten og tagplader fra ét materiale til et andet eller får lagt nyt ovenpå.
Isoleringsmaterialer af cellulose (papirisolering) er billige, har et lavt klimaaftryk og har en række gode egenskaber i forhold til at sikre et godt indeklima i boligen. De fleste typer papirisolering indeholder brandhæmmende stoffer som borsyre, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemikalier, så sørg for, at sikkerheden er i orden under arbejdet med isoleringsmaterialet. Foto: Papiruld Danmark
Kan du selv efterisolere dit tag?
Der er ikke noget i vejen for, at du selv står for efterisoleringsarbejdet. Visse arbejder, som indblæsning af isolering og isolering af taget udefra, bør dog under alle omstændigheder udføres af fagmænd.
Ved efterisolering med cellulosematerialer, som papirisolering og træfiberisolering, skal du være opmærksom på sammensætningen af materialet. Nogle typer papirisolering er imprægneret med det flammehæmmende stof borsyre eller borax.
Borsyre og borax er mistænkt for at kunne skade fostre samt reproduktionsevnen hos mennesker, og det optræder blandt andet på en liste over 53 stoffer, som EU betegner som særligt problematiske og har tiltænkt at udfase.
Det er derfor meget vigtigt, at du tager de sikkerhedsmæssige foranstaltninger alvorligt, hvis du vælger selv at efterisolere med cellulosematerialer indeholdende bor. Det anbefales at bruge åndedrætsværn med P2-filter, handsker, beskyttelsesbriller og støvafvisende beklædning under arbejdet.
Til gengæld er der intet, som tyder på, at borsyre i isoleringsmaterialer har nogen som helst effekt på indeklimaet, når det først er blevet monteret.
Det er ubehageligt at nedtage gammel isolering og lægge nye isoleringsmåtter. Det støver og kan give irritation af hud og øjne på grund af mineralulden, som almindeligvis bruges. Mange vil alene af den grund foretrække at lade håndværkere udføre arbejdet.
Korrekt efterisolering kræver også viden og håndværksmæssig korrekt udførelse, da det er meget vigtigt at placere dampspærre m.v. korrekt.
Uanset om du vælger at efterisolere på egen hånd eller får en fagmand til det, er det en god idé at få en byggesagkyndig rådgiver til at vurdere, hvor meget du kan spare på varmeudgifterne, hvor du med fordel kan sætte ind, og om der er byggetekniske faldgruber, du skal være opmærksom på.
Efterisolering af loft
Den bedste fremgangsmåde samt mulighederne for at efterisolere afhænger af tagkonstruktionen i dit hus. Nedenfor skitseres hovedtrækkene i de mest almindelige løsninger.
Efterisolering af uudnyttet loft
Isolering på et uudnyttet loft med nemme adgangsforhold hører til en af de knap så omfattende efterisoleringsprojekter, da opgaven består i enten at lægge isoleringsmåtter ud på loftets gulv eller få blæst granulat ind i loftsrummet.
Før du går i gang, skal du undersøge forholdene på loftet:
- Hvor meget isolering ligger der i forvejen? Jo mindre isolering der er i forvejen, jo bedre vil efterisolering kunne betale sig.
- Er den eksisterende isolering beskadiget eller trampet flad, skal den fjernes først.
- Er den eksisterende isolering og dampspærre intakt, kan du isolere ovenpå.
Som regel er det fx ikke rentabelt at isolere en tagkonstruktion, hvis der i forvejen er en samlet isoleringstykkelse på 200 mm eller mere, og denne isolering ikke er ødelagt.
Hvis der ikke allerede er en tæt dampspærre, skal der lægges en ny dampspærre ned mod husets loftsbeklædning. Herefter kan der isoleres op til 3-400 mm. Mere end 300 mm vil sjældent kunne betale sig. Jo mindre isolering der er i forvejen, jo større er varmegevinsten ved efterisolering. De første lag isolering giver den største effekt.
Hvis der allerede ligger en dampspærre, bør den tjekkes for huller og utætheder i samlinger. Det anbefales generelt at udskifte den gamle dampspærre for at sikre tætheden, da det kan være meget svært at se utætheder og huller med det blotte øje. Du kan også lægge en ny dampspærre direkte ovenpå den gamle dampspærre.
Isoleringsmaterialer som fx papirisolering og træfiberisolering kan optage og afgive fugt. Derfor er der ikke behov for dampspærre, hvis du anvender denne type isolering. Du skal dog være sikker på, at arbejdet udføres korrekt, og at det underliggende loft er egnet og vel vedligeholdt, hvis du undlader at bruge en dampspærre.
Der findes forskellige typer isoleringsmaterialer af papirisolering og træfiberisolering. Det fås både i form af måtter og som granulat, der blæses ind på loftet. Sidstnævnte anbefales at blive udført af en isolatør. Når isoleringen møder tagbelægningen, fx ude i siderne hvor taget er lavest, er det vigtigt, at der sikres en ventilationsspalte på mindst 50 mm mellem isolering og undersiden af taget.
Isolering af loftet nedefra
I et uudnyttet tagrum kan der være så lidt plads over loftet (tagrummets gulv), at den eneste løsning er at isolere nedefra, dvs. på loftet i etagen nedenunder.
Det gøres ved at skrue lægter op på den eksisterende loftsbeklædning. Herefter isoleres mellem lægterne, og der monteres dampspærre og derefter ny loftsbeklædning. Dampspærren må maks. ligge en tredjedel inde i isoleringen set fra den varme side af konstruktionen.
Da isolering af loftet nedefra tager noget af loftshøjden i boligen, skal du være opmærksom på, at der skal være mindst 230 cm fri afstand mellem oversiden af gulvet og undersiden af den færdige loftsbeklædning, for at rummet kan fungere optimalt som beboelse.
Efterisolering af loft. Illustration: Sarah Bach-Bendsen
Efterisolering af skråvægge
Er rummet under taget udnyttet til beboelse, enten fordi loftet går til kip, eller der er en beboelig tagetage, hems eller lignende, er det indersiden af taget - skråvæggene - der skal isoleres.
Isolering af skråvægge ovenfra
I tilfælde hvor du ønsker at bevare både tagbelægningen og den indvendige vægbeklædning på skråvæggen intakt, er det muligt at isolere alligevel, hvis du kan komme til at gøre det oppe fra tagrummet. Det gøres ved, at isoleringsplader skubbes ned mellem spærene oven på en eventuel eksisterende isolering, men oven over den indvendige vægbeklædning.
Du kan bruge en glat træfiberplade til at lade isoleringen glide på, når isoleringen skubbes ned, hvorefter pladen trækkes op igen og flyttes til næste mellemrum. Det er meget vigtigt at efterlade mindst 50 mm mellem isoleringen og taglægterne til ventilation.
Løsningen forudsætter, at tagbeklædningen eller undertaget er helt tæt mod regn og vand udefra.
Isolering af skråvægge indefra
Hvis du ikke kan komme til oppefra, eller hvis der alligevel skal etableres ny vægbeklædning, kan du isolere indefra. Det kan fx være aktuelt, når et uudnyttet tagrum inddrages til beboelse, eller hvis du ønsker at øge isoleringen i taget.
Ved indvendig efterisolering af skråvægge skal du - alt efter isoleringstykkelsen - tage hensyn til følgende:
- Hvis tykkelsen af den nye, ekstra isolering er mindre end halvdelen af den eksisterende isolering, monteres lægter og isolering uden ny dampspærre. Den eksisterende dampspærre vil således komme til at ligge en tredjedel inde i isoleringen og altså ligge korrekt på den varme side.
- Hvis tykkelsen af den nye isolering er større end halvdelen af den eksisterende isolering, fjernes den gamle dampspærre og beklædning på den eksisterende konstruktion. Herefter isoleres til ønsket isoleringstykkelse mellem nye lægter eller planker, og der monteres en ny dampspærre og indvendig beklædning, som typisk vil være gipsplader eller lignende. Det kan være en god idé at montere de sidste 50 mm isolering efter dampspærren, da der ellers nemt kan ske perforering af dampspærren, når der evt. skrues i væggen.
- Hvis der isoleres direkte udenpå den gamle beklædning på skråvæggen, er det vigtigt først at fjerne gammelt tapet og maling, så eventuel fugt og kondens kan slippe væk. Det organiske materiale vil også kunne give næring til skimmelsvamp.
Isolering af taget udefra
I forbindelse med udskiftning af hele tagbelægningen vil du kunne isolere udefra mellem tagspærene, inden der evt. etableres et nyt undertag og ny tagbelægning. Det kan være nødvendigt at montere ekstra afstandslægter oven på spærene for at få plads til den ønskede isoleringstykkelse.
Fordelen ved denne løsning er, at det er muligt at opdatere hele tagkonstruktionen uden at røre ved den indvendige beklædning og rummet under. Desuden behøver du ikke at gå på kompromis med den indvendige loftshøjde, da efterisoleringen foregår udenfor.
Uudnyttede skunkrum kan bruges til efterisolering. Foto: Torben Klint
Efterisolering af skunk
Hvis loftet har skunk, skal den også isoleres. Det gælder både skunkvæggen ind mod loftsrummet og skunkgulvet ned mod etageadskillelsen. Er der rør i skunkrummet, bør du isolere skråvæggen over skunken efter samme princip som forklaret ovenfor. På den måde sikres rørene mod frost, fordi de kommer til at ligge på den varme side (indvendige side) af isoleringen.
Skunkvægge
Isoleres skunkvæggen indefra, skal en eventuel dampspærre langs taget fjernes. Der laves et nyt underlag til den indvendige beklædning ved hjælp af lægter. Det anbefales, at du placerer den nye dampspærre, så den ligger en tredjedel inde i isoleringslaget på den varmeste side af konstruktionen. Alternativt placeres dampspærren umiddelbart bag den indvendige beklædning.
Isoleringen udføres med mineraluldsruller eller -måtter i et eller to lag med forskudte samlinger. Hvis det er muligt, bør du etablere en vindtæt afdækning i bjælkelaget ved tagfoden og under skunkvæggen.
Skunkgulv
Hvis der ikke allerede er isoleret på loftet, skal der monteres en dampspærre direkte mod loftsgulvet, mellem loftsbjælkerne og op langs bjælkernes sider, hvorefter der isoleres oven på dampspærren.
Ligger der allerede et tyndt lag gammel isolering, kan der placeres en dampspærre oven på den, hvis der ikke er en dampspærre i forvejen. Herefter lægges et lag isolering, der er mindst dobbelt så tykt som det eksisterende oven på dampspærren. Det vil sikre, at dampspærren kommer til at ligge på den varme side af isoleringen.
Husk isolering af loftlem
Når du er i gang med at efterisolere dit loft, bør du også sørge for, at en eventuel loftslem er ordentligt isoleret. Du kan efterisolere en eksisterende loftslem, men ofte kan det bedst betale sig at få monteret en ny. Fx kan du købe højisolerede præfabrikerede elementer med lem og trappe samlet i en pakke.
Sørg også for at tætne grundigt rundt om lemmen for at undgå varmetab. Når du gør det, undgår du også, at ældre, løstsiddende loftslemme, som skubbes op i tagrummet, ikke bliver suget op pga. undertryk i kraftigt blæsevejr.
Efterisolering af fladt tag
Et fladt tag kan i princippet isoleres indefra på samme måde som angivet ovenfor. En langt bedre løsning er dog at isolere taget udefra i forbindelse med en hovedrenovering af taget. Helt flade paptage, som typisk er bygget i 60'erne, får i mange tilfælde store problemer med utætheder og undgår derfor sjældent en renovering.
Den nye isolering kan lægges direkte oven på det eksisterende tagpap, hvis taget er i god stand. Samtidig kiles den nye isolering op således, at der bliver skabt et svagt fald på det færdige tag.
