Hvorfor isolere husets ydervægge?
En stor del af et hus’ såkaldte klimaskærm er væggene. Arealet af væggene er som regel betydeligt i forhold til arealet af gulv og loft, så derfor betyder det meget, at væggene er tilstrækkeligt isoleret.
I et dårligt isoleret hus forsvinder en stor det af varmen ud igennem ydervæggene. Derfor er det ofte en rigtig god idé at få efterisoleret ydervæggene.
Fordi varmetabet gennem ydervæggene især i ældre huse er stort, er det ét af de indsatsområder indenfor energirenovering, hvor der kan hentes besparelser, der kan mærkes på varmeregningen.
Hvornår trænger ydervæggene til isolering?
Som tommelfingerregel trænger husets ydervægge til at blive isoleret, hvis:
- Huset er opført før 1979.
- Ydervæggene ikke er blevet efterisoleret.
- Ydervæggene er utætte og i dårlig stand.
- Hvis en let ydervæg har mindre end 100 mm isolering.
- Hvis en tung ydervæg har mindre end 10 0mm isolering.
Der er som regel ingen grund til at efterisolere ydervæggene, hvis huset er opført efter 1979, da bygningsreglementet, der kom til i 1977 og havde en overgangsperiode på to år, stillede relativt høje krav til isoleringstykkelser.
Typer af ydervægge og deres typiske isolering
De parcelhuse, som blev bygget i 1960érne og 1970’erne, havde typisk tre forskellige typer af ydervægge.
- En isoleret hulmur, som husene opført i årene før.
- En tung massiv ydervæg af gasbeton eller letklinkerbeton.
- En let ydervæg beklædt med brædder, fibercementplader eller en skalmur.
Det gælder også for nogle hustyper fra 1950’erne bl.a. Statslånshuset.
Efter 1977-79 var det ikke længere muligt at opføre huse med massive ydervægge i gasbeton eller letklinkerbeton, hvis bygningsreglementets isoleringskrav skulle overholdes.
Huse med lette ydervægge var typisk isoleret med 70 til 100 mm frem til 1977-79, hvor kravet blev øget til 150 mm.
I bygningsreglementet for småhuse fra 1998 blev kravene yderligere skærpet, men det påvirkede i praksis kun træhuse, da den isoleringstykkelse, der blev lovpligtig til murede huse, havde været brugt siden 1977-79 mht. murstenes størrelse, som krævede en bestemt tykkelse af murstensvæggen, for at murstenene passede i forbandt f.eks. om hjørnerne. Der var typisk 125 mm i væggene. I lette ydervægge - som i træhuse - øgedes kravene til isoleringstykkelsen til minimum 210 mm.
Hvornår trænger ydervæggene til isolering?
Hvis husets ydervægge ikke er isolerede, eller kun har en smule isolering, vil det altid være en god idé at få efterisoleret væggene. Det er efterhånden sjældent, men det kan stadig være tilfældet med hulmure.
Det er de første 10-20 cm isolering, som virkelig rykker noget. Jo mere isolering, der allerede er, jo mindre gavner yderligere isolering. Så hvis der er under 15 cm isolering i ydervæggene, vil det være en fordel at efterisolere.
Er der mere end 15 cm isolering, og skal facaden alligevel renoveres, vil det også gavne. Det vil være mindre rentabelt, men komforten vil blive forbedret væsentligt.
Er ydervæggene allerede tilstrækkeligt isolerede?
I Bygningsreglementet stilles der krav om efterisolering, hvis du går i gang med f.eks. at renovere facaderne. Ydervæggen er tilstrækkeligt isoleret, hvis det er en murstensvæg eller anden tung ydervæg, og den er isoleret med 200 mm isolering i alt. Det kan f.eks. være hulmursisolering på 75-80 mm og udvendig efterisolering på 125 mm oveni. Eller hvis det er en trævæg eller anden let ydervæg, som er isoleret med minimum 250 mm isolering i alt – og gerne mere f.eks. 300 mm.
Bygningsreglementet stiller kun krav om rentabel efterisolering, dvs. at hvis den efterisolering, man udfører, ikke lever op til ovenstående, så skal der udføres en rentabilitetsberegning, der viser, at den udførte isolering er rentabel, men at den i reglementet krævede isolering ikke er det i det pågældende tilfælde. Rentabilitetsberegningen skal opbevares af husejer og lægges ved husets papirer til en evt. ny ejer ved hussalg.
Det vil altid være rentabelt at fylde en hulmur op med isolering, hvorimod det sjældent er rentabelt at foretage en udvendig efterisolering af en hulmur, der er fyldt. På tegninger af huset kan du tjekke, hvor tykt et lag isolering husets ydervægge oprindeligt er isoleret med. Blandt husets papirer kan du måske også finde oplysninger om, hvorvidt ydervæggene senere er blevet efterisoleret.
At efterisoleringen er rentabel betyder, at den økonomiske varmebesparelse er større end investeringen.
Rentabiliteten udregnes ved følgende formel: (levetid x besparelse) / investering. Hvis denne er større end 1,33 defineres efterisoleringen at være rentabel.
Det er ofte en god idé at få en professionel til at foretage en vurdering af ydervæggenes tilstand, da det ikke er altid, at tegningsmaterialet og virkeligheden passer sammen. Derfor er det en god ide at få undersøgt husets klimaskærm af en professionel som fx ved hjælp af et termografikamera, som kan afsløre, hvor varmetabet er størst. Eller du kan tjekke ved blot at bore et lille hul i ydervæggen, hvor du kan konstatere, om der isolering i ydervæggene.
Er ydervæggene tætte og i god stand?
Der er stor forskel på murede ydervægge og træydervægge.
Murede ydervægges tilstand vurderes ud fra fugernes udseende. Om der er revner, eller om de er smuldrende. Er murstenene revnede og er brandskal forsvundet, er væggene ikke i så god stand. Det er ikke almindeligt, at man mærker træk fra en muret ydervæg. Så skal den være i virkelig dårlig stand eller uisoleret.
Har man træydervægge, kan man undersøge, om der er træk fra ydervæggen, om den udvendige side er nedslidt, eller om der er skjolder indenfor. Så kan årsagen være, at væggene er i dårlig stand.
Har du allieret dig med en bygningssagkyndig til en vurdering af væggenes tilstand, kan vedkommende tage et foto af ydervæggen med et termografikamera. Fotoet viser, om der er steder, hvor væggen er utæt og varmen trænger ud.
Hvis ydervæggen er gamle, utætte og dårligt isolerede, bør du efterisolere den. Der er overordnet set tre forskellige måder at isolere en ydervæg på:
- Ydervægge med hulrum mellem formur og bagmur kan hulmursisoleres.
- Ydervægge kan isoleres udefra.
- Ydervægge kan isoleres indefra.
Hulmursisolering
Har huset en hulmur, som ikke allerede er isoleret, vil hulmursisolering være en relativt billig og nem metode, som samtidig giver en god varmebesparelse. Er den murede ydervæg med mange revner i fugerne og/eller udfaldne, fuger kan der opstå fugtskader. Revner og udfaldne fuger skal derfor udbedres, inden der blæses hulmursisolering ind.
Isolering af ydervæggene udefra
Du kan også spare varme, hvis du isolerer ydervæggen udefra. Isolering af ydervæggene udefra er en god løsning i huse, der ikke har en hulmur, dvs. huse med et træskelet eller massive ydervægge.
Ved ydervægge af mursten vil man typisk efterisolere med minimum 125 mm ekstra isolering.
Ved ydervægge af letbeton vil man typisk efterisolere med minimum 200 mm ekstra isolering.
Ved lette yddervægge vil man typisk efterisolere med 300 mm.
Det er relativt dyrt at efterisolere husets ydervægge udefra, fordi der skal bygges en ny facade uden på isoleringen. Til gengæld får du samtidig renoveret og tætnet facaden, og du får fjernet alle kuldebroer, da huset får en såkaldt ’overfrakke’ på.
Det er også en rigtigt god ide i huse med massive ydervægge, hvor isoleringen typisk gøres fast til den eksisterende væg og pudses bagefter. Når et hus med massive ydervægge isoleres udefra, opnår man desuden den ekstragevinst, at eventuelt tidligere indvendig efterisolering kan fjernes, og de massive vægge derfor kan optage og afgive varme. Det betyder noget både for komforten og varmeregningen.
Isolering indefra
Indvendig isolering af ydervæggen kan som udgangspunkt ikke anbefales. Men der kan være tilfælde, hvor det er den eneste mulighed. Er dit hus registreret som bevaringsværdigt, kan kommunen stille særlige krav til facadens udformning, hvorfor hulrum eller indvendig isolering kan være den eneste løsning på klimaskærmen. Indvendig efterisolering kan også være en mulighed, hvis du kun vil isolere ydervæggen i et enkelt rum.
Ved tunge ydervægge vil man typisk kun efterisolere med 50-100 mm ekstra isolering.
Ved lette ydervægge vil man typisk efterisolere med minimum 250 mm ekstra isolering.
Isolering indefra er problematisk, fordi det kan skabe gode forhold for fugt og dermed risiko for skimmel. Hvis ikke dampspærren udføres helt tæt, og forbliver tæt, kan der fx hurtig opstå problemer med skimmelsvamp. Man kan bl.a. hurtigt komme til at beskadige dampspærren, hvis man sømmer søm i væggen eller lign.
Er det nødvendigt med professionel rådgivning, når du skal isolere dit hus?
Det kan være svært at afgøre, hvilken løsning der er den bedste i dit hus. Det kan derfor ofte godt betale sig at få hjælp af en energirådgiver, energikonsulent eller bygningssagkyndig, hvis du er i tvivl om, hvad du bør gøre.
Professionel rådgivning vil i bedste fald kunne spare dig for en del penge, fordi rådgiveren dels kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre ved ydervæggene, og dels kan hjælpe dig med at få afklaret, om isolering af ydervæggene er det rigtige eller eneste sted at starte, hvis du vil energirenovere dit hus. Det kunne give dig et overblik over bygningens klimaskærm som helhed, som du dernæst kan bruge, når du skal lægge en realistisk og effektiv vedligeholdelsesplan for dit hus.
Hvis din bolig har en energirapport fra 2021 og frem, er det også muligt at se hvilke forbedringer på huset, heriblandt efterisolering, der vil have den største effekt og være økonomisk rentabelt at udføre.
Du kan søge efter energirådgivere, energikonsulenter eller bygningssagkyndige på internettet. Flere forsyningsselskaber tilbyder også gratis vejledning af deres egne energirådgivere og -konsulenter.