Virker ’dimser’ på vandrør mod kalk?
Hej.
Der findes en del udstyr, der kan sættes på vandrør (i lighed med magneter), nemlig udstyr, der udsender ultralyd - typisk en "dims" på 10-15 cm længde, der clipses på.
Er der belæg for at sige, det virker?
Mvh Klaus
Hej Klaus
Der findes rigtigt mange dimser, man kan sætte på vandrør mod kalk. m.m..
Fælles er desværre, at de ofte ikke rigtigt har en målbar effekt.
Umiddelbart er den kemiske tilgang i blødgøringsanlæg, som bl.a. BWT leverer, noget, der virker (det sker ved en ionbytning, hvor kalcium og magnesium byttes ud med natrium). Se Bolius fakta artikel: https://www.bolius.dk/kalk-i-drikkevandet-28722
Et andet produkt, jeg har set anvendt også på større boligforeninger er Lagur, som ændrer kalkens struktur.
Vær også opmærksom på, om du indtager tilstrækkeligt calcium og magnesium gennem kosten, hvis der ændres på ionsammensætningen og kalken fjernes fra det generelle vandindtag.
Med venlig hilsen