Spørg Bolius
Vinplante i drivhuset får brune pletter på bladene?
Hej Bolius
Jeg har en vin i mit drivhus. Den er begyndt at få nogle brune pletter på bladene. Det ser ud som om bladet visner på det pågældende sted
hilsen Hanne V-L
Hej Hanne V-L
Jeg har svært ved ud fra den sparsomme oplysning om de brune bladpletter at kunne sige noget helt eksakt om årsagen til misfarvningerne.
Jeg prøver alligevel: Misfarvningen kan skyldes for lave nattemperaturer. For høj luftfugtighed i huset om dagen (måske bedre ventilation ville hjælpe). Angreb af svampesygdommen gråskimmel. Eller fx kalium mangel. Eller overvanding i perioder.
Som du kan se er der flere muligheder. Så et billede ville have hjulpet mere til at fastslå årsagen til de brune pletter.
Med venlig hilsen