Traditionelle vinduer i murermestervilla. Arkivfoto.
Vinduets udvikling i moderne tid
Vinduerne er et af husets vigtigste elementer - både arkitektonisk, energi- og vedligeholdelsesmæssigt. Udefra er vinduernes udformning, størrelse, antal og placering noget af det mest karakteristiske ved facaden. Indefra er de afgørende for udsynet og for, hvor meget lys der kan falde ind i rummene.
Vinduerne afspejler arkitekturens stil, og gennem de sidste 100 år har vinduerne udviklet sig fra håndværksarbejde på byggepladsen til præfabrikering i standardiseret mål på fabrikker.
Når en boligejer i dag skal købe vinduer, står han eller hun overfor et kolossalt udbud af forskellige produkter hvad angår udseende, materialer, konstruktion, pris og kvalitet, som kan være svært at gennemskue - selv for professionelle byggefolk.
På den positive side er der i de senere år kommet øget fokus på vinduer, der passer til husets stil, på kvalitet og ikke mindst på energibesparelse, hårdt presset af lovgivning og støt stigende energipriser.
Traditionelle vinduer 1900-1930
Vinduer fra denne periode er traditionelt udført og bygger på gamle håndværks- og stiltraditioner. Vinduerne er fremstillet af skandinavisk kernetræ specielt til hvert byggeri, de har kitfals (falsen mellem vinduesruden og -rammen, der holder ruden fast i rammen) og ses også med sprosser. Vinduerne er gennemgående af høj kvalitet. Hvis de er blevet ordentligt vedligeholdt og stadig bliver det, kan de holde meget længe.
Energimæssigt er vinduer med et enkelt lag glas helt utilstrækkelige, men nogle har oprindeligt været forsynet med forsatsvinduer, og det bringer isoleringsevnen op på niveau med et trævindue med traditionelle termoruder. De er dog ikke på højde med moderne energivinduer.
Med en helt moderne forsatsløsning med energiruder kan vinduerne imidlertid bringes på niveau med de bedste energivinduer. Det er en rigtig god løsning, som bevarer husets oprindelige udseende, og den er billigere end at udskifte de gamle vinduer med nye.
Arkitekturen er i denne periode stadig domineret af den klassicistiske stil med dens hang til udsmykning og detaljer. Det korsformede dannebrogsvindue er typisk, men vinduerne kan også have sprosser. De tidligere kitfalsvinduer var småsprossede af nødvendighed, fordi glas var kostbart og blev fremstillet i små stykker, mens sprosserne i vinduer fra det tidlige 1900-tal snarere skyldes dekorative hensyn. Vinduernes karme og rammer har profileringer udvendigt og indvendigt og fine detaljer i form af bl.a. beslag og hængsler.
Funkisvilla med minimalistiske vinduer. Arkivfoto.
Moderne vinduer 1930-1960
Inspireret af udenlandske strømninger søger arkitekturen i denne periode mod et mere enkelt og funktionalistisk udtryk. Det ses især i de såkaldte funkishuse, men også i de enkle og solide murermestervillaer og statslånshuset fra 1940'erne og 50'erne.
Fremstillings- og materialemæssigt minder vinduerne om de tidligere, men dannebrogsvinduerne afløses af vinduer, der er delt op i to eller tre rammer med større rudepartier. Rammer og karme mister deres profileringer og bliver mere minimalistiske i formen.
Især funkisarkitekterne var glade for vinduer med ramme og karm af malet jern, da de kunne udføres meget tynde. Glasset blev monteret direkte i jernrammen med kit.
Disse vinduers holdbarhed var ikke god, da kittet nemt løsnede sig, så vinduet blev utæt, og vand kunne trænge ind og få jernet til at ruste hvilket ødelagde vinduet.
De isolerede også dårligt, fordi jern er en fremragende varme- og kuldeleder, som gør at der er kuldenedfald og risiko for kondens og skimmel. Vinduerne sidder dog stadig i enkelte bevaringsværdige huse fra tiden og kan suppleres med diskrete forsatsløsninger. Et godt eksempel er Poul Henningsens eget hus i Gentofte.
Sidst i perioden begynder store faste vinduespartier at dukke op, oftest suppleret med mindre oplukkelige vinduesrammer.
Termovinduets indtog 1960
Fra 1960 til 1980 bliver der bygget omkring 450.000 parcelhuse i Danmark, og det industrielt baserede byggeri gør sit indtog med nye materialer og byggemetoder. Det gælder også vinduerne, hvor fabriksproducerede termovinduer dominerede.
Termoruden isolerer bedre end ruden med ét lag glas, men den er først og fremmest udviklet for at modvirke kondens på ruden, som kan forårsage skimmelsvamp.
Muligheden for at fremstille vinduer industrielt og de begrænsede erfaringer med termoruder resulterer i konstruktionsmetoder, der ikke altid er hensigtsmæssige eller gennemprøvede.
Man holder samtidig op med kun at anvende kernetræ og bruger i stigende grad det mindre modstandsdygtige splintved, idet man tror, at man kan imprægnere sig til samme grad af holdbart træværk.
Rammer og karme er kraftigere end på gammeldags vinduer, da de skal bære de tungere termoruder, hvilket i nogle tilfælde giver et mere klodset udseende og et mindre rudeareal sammenlignet med et gammeldags vindue af samme størrelse.
En del - men ikke alle - vinduer fra perioden er af ringe kvalitet, nogle så dårlig, at de måtte udskiftes efter få år trods jævnlig vedligeholdelse.
Store vinduespartier, ofte bygget sammen med terrassedøre ud mod haven, vinder frem, indtil energikrisen og nye krav i det daværende bygningsreglement i 1970'erne sætter grænser for vinduernes størrelse.
I perioden dukker andre typer end det traditionelle sidehængslede vindue op, både top-og bundhængslede vinduer
I løbet af 1980'erne begynder vinduesbranchen at rette op på kvalitetsproblemerne med bedre konstruktioner og bedre træ - en proces, der hele tiden er i udvikling.
Vindue i parcelhus. Arkivfoto.
Plastvinduer
Plastvinduer med ramme og karm i indfarvet PVC dukkede op i 1970'erne. Det var en ret billig løsning, som udmærkede sig ved næsten ikke at kræve vedligeholdelse, da plastprofilerne ikke påvirkes af vand og fugt og derfor ikke skal males. Plastvinduerne fik hurtigt en ret stor markedsandel, som dog siden er blevet noget mindre.
De første plastvinduer, der blev fremstillet i Danmark, var modelleret over tyske plastvinduer, og de var temmelig klodsede med tykke rammer og karme. Moderne plastvinduer er dog blevet slankere og passer bedre til dansk byggestil.
Træ/aluvinduer
I 80'erne begyndte man i Danmark at producere vinduer, som kombiner træ og aluminiumsprofiler, hvor alu-delen sidder som en beskyttende indkapsling på ydersiden af karm og ramme. Det vejrbestandige aluminium beskytter træværket og kræver stort set ingen vedligeholdelse, og denne type vinduer er blevet de mest solgte på det danske marked.
Nogle træ/aluvinduer er designet, så de ligner traditionelle trævinduer. Andre har fået deres helt egen udformning, hvor det stærke aluminium gør det muligt at lave vinduer med slanke og smalle rammer og karme, som passer godt til moderne huse.
Energivinduer efter 2000
I det nye århundrede er der kommet et voldsomt fokus på vinduernes isoleringsevne, og traditionelle termoruder er helt udfaset til fordel for energitermoruder (eller energiruder). De har en tynd metalbelægning, der reflekterer en del af varmen tilbage i rummene.
Ansporet af nye strenge energikrav i det gældende bygningsreglement - og med væsentlige stramninger på vej - har vinduesfabrikanterne nu for alvor taget hul på opgaven med at udvikle energieffektive vinduer.
De nye energieffektive vinduer kaldes under ét for energivinduer, da ikke bare selve rudens varmetab, men også varmetabet gennem ramme, karm og indbygning i ydervæggen søges begrænset mest muligt.
Energivinduer laves både af træ, træ/alu, plast og andre materialer og materialekombinationer, og de fås med et traditionelt udseende, fx. dannebrogsvinduer og sprossevinduer, eller i helt moderne udformning med store uopdelte rudearealer.
Såkaldte passivhusvinduer importeres fra Tyskland, men danske fabrikanter har sendt de første såkaldte plusvinduer på markedet. Med den rigtige orientering i forhold til solindfaldet kan de ligefrem bidrage positivt til husets varmeregnskab ved at lede gratis varme ind i huset.
Dermed får man mere varme ind i huset, end hvad der ryger ud.
Store vinduer i passivhus. Arkivfoto.
I det gældende bygningsreglement er energikravet til vinduerne formuleret som vinduets energitilskud. U-værdien alene kan derfor ikke bruges, hvis du vil skifte vinduer til nye, der lever op til bygningsreglementets krav.
Beregningen af vinduets energitilskud er et komplekst regnestykke, hvor der skal tages hensyn til sprosser, rammer og karme, samt om der er varm kant i ruden m.v.
For at gøre det nemmere har Energistyrelsen og Vinduesindustrien indført en energimærkning af vinduer, hvor alle de forhold, der skal regnes på, er medtaget. Mærkningen svarer til den, man kender fra hårde hvidevarer og elpærer. Det er en skala fra A til F, hvor A er det energimæssigt bedste vindue.
Ordningen er frivillig for vinduesproducenterne, så det er ikke alle vinduer, der er mærket.
Koblede vinduer
Vinduer med koblede rammer har fortsat en, lille men væsentlig plads på markedet. Vinduerne fås med kitfals udvendigt og har et traditionelt udseende med smalle sprosser, der passer godt til de fleste ældre huset.
Den inderste ramme er forsynet med et enkelt lag energiglas eller en energitermorude og kan med hensyn til lyd- og varmeisolering konkurrere med de bedste energivinduer. Vinduer af denne type er af høj kvalitet og ligger i den øvre ende af prisskalaen.
