Spørg Bolius
Vi gerne have jordvarme, men også en vild have med planter og buske - er det muligt?
Hej Bolius
Vi skal købe nyt hus og vil helst have jordvarme, men hvis det betyder, at vi ikke kan få en have en vild have og køkkenhave, så alternativt luft/vand pumpe.
Så hvad gør jeg med haven, når vi finder et hus med jordvarme?
Jeg ved godt, at jeg ikke kan plante træer og buske pga skygge og vandforbrug - men en gold græsplæne er da godt nok en stor pris at betale for en mere miljøvenlig opvarmning.
Jeg kan sagtens lade græsplænen gro og blive vild, jeg vil bare gerne også have en køkkenhave og staudebede.
Kan I ikke forklare mig, hvorfor jeg ikke kan have en blomstrende, vild have om sommere og efteråret - jeg mener, jordvarmen skal vel egentligt virkeligt producere varme sidst på efteråret, om vinteren og foråret - og der er der ikke helt så meget gang i haven.
Venlig hilsen Lene N
Hej Lene N
Du skal da endelig gå efter at få jordvarme, hvis det er en mulighed for dig.
Du kan sagtens have buske, bede og andet grønt i din have, oven på jordvarmeslangerne. Jeg vil endda vove at påstå, at du også kan have mindre træer mv.
Man skal rigtigt nok passe på store træer og deciderede bygninger (skure og deslige) ovenpå jorden. Og nej, så nytter det heller ikke noget, at jordvarmeslangerne ligger i en helt skyggefuld have.
Jordvarme er jo reelt solvarme, men ellers handler det mere om vandet i jorden. Det er vandet i jorden, der leder varmen ned til varmeslangerne. Så jo mere fugtig jord du har, jo bedre. Og alle de mange bede og deslige skal jo vandes en del.
Og ellers kan det jo planlægges. Få gerne lavet en haveplan - bare de store linjer - og så udfør varmeslangerne derefter. Vil du gerne have et større træ eller lignende, så kør en bue uden om dette område med varmeslangerne.
Jeg har hørt et lille rygte om, at jorden reelt godt kan være lidt koldere i foråret, end i haver uden jordvarme. Det kan betyde, at blomsterne mv. blomstrer lidt senere i en have med jordvarmeunder. Men jeg har det ikke fra officielle sider.
Men det finder jeg ud til næste sommer, hvor mit eget jordvarmeanlæg kører.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen