Spørg Bolius

Varmepumpers levetid?

Hej Bolius.

Vi har fået ørerne tudet fulde af hvor energivenligt, bæredygtigt og billigt det er at bruge varmepumpe til opvarmning af vores private huse. Jeg har et luft til vand anlæg fra 2015. Ved sidste serviceeftersyn i december 2024, sagde teknikeren, at jeg nok ikke skulle bruge for mange penge på at udskifte dyre reservedele, da lamellerne på udedelen var ved at være "lidt frønnede" og sikkert ikke vil holde længere end max. 5 år, og at det nok ikke kunne svare sig at"sjat-reparere".

Anlægget koster ca. 100.000,- kr og han mente der ikke var så længe til det skulle skiftes. Så må jeg spørge,
kan det være rigtigt at holdbarheden er så ringe, at man er nødt til at afskrive anlægget over 12-15 år - svarende til 6500,- 8000,-kr pr år? Det skal jo lægges til varmeregningen.

Mvh Jesper

Hej Jesper

Det gennemsnitstal som er sat i branchen af EA-analyse, som laver en bred undersøgelse, er at en luft-vand varmepumpe har en levetid på 16 år. Her vil der naturligvis være store udsving. De udsving kan skyldes kvaliteten af det produkt I købte til en start, vedligeholdelsen, passer dimensioneringen på anlægget og mange andre faktorer.

Men en del af at få et anlæg til at blive gammelt, er jo at udskifte de dele som går i stykker undervejs. Så uden at kende til de præcise fejl, så ville jeg nok udfordre teknikeren lidt på hans melding. Måske I kunne få en second opinion fra en anden tekniker?

Som du vil kunne se i denne artikel, så fylder afskrivningen en del, mens driften er ret billig. Det koster de forskellige opvarmningsformer – se priserne

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden