Spørg Bolius

Vandskade i nyindkøbt lejlighed

Vi har købt en ejerlejlighed. Efter vi overtog lejligheden, opdagede vi vandskaden. Da vi gjorde opmærksom på vandskaden svarede sælgers ejendomsmægler, at sælgers datter først blev opmærksom
på vandskaden, da de tog nogle rullegardiner ned - kort tid før vi overtog lejligheden. Sælger selv har boet på plejehjem i flere måneder inden overtagelsen er vores indtryk.

I ejendommen har der været problemer med vandindtrængen og ejerforeningen har fundet ud af, at det skyldes et problem med nogle særlige mursten. Det står omtalt i referatet fra en tidligere generalforsamling. Ejerforeningen har tidligere opkrævet en ekstra regning for at påbegynde en udbedring af problemet med murstene, men ved en generalforsamling for nyligt blev det besluttet, at ejerforeningen vil opkræve en yderligere ekstra regning på 25.000 kr. Har sælger noget ansvar for at bidrage til at udbrede skaden?

Mvh Christian

Hej Christian
 
Jeg forstår din sag sådan, at skaden er konstateret forud for at i overtager ejerlejligheden.
 
Derfor er skaden sket i sælgers ejertid, og sælger skal derfor i udgangspunktet betale for udbedringen af skaden.
 
Imidlertid læser jeg det sådan, at ejerforeningen har anerkendt, at skaden skyldes en bygningsdel, som ejerforeningen skal vedligeholde, og derfor er det ejerforeningens ansvar. Jeg undrer mig dog lidt over, hvis forholdet ikke skulle være anmeldt til ejerforeningens forsikringsselskab, men at der sker opkrævning direkte hos ejerne i foreningen.
 
Henset til ejerforeningens ansvar, så mener jeg ikke, at ejer kan gøres ansvarlig i denne sag.
Du bør dog kontakte en advokat, og få gennemgået sagen, sådan at du får et fuldstændigt svar.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Rasmus Lindsten, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden