Spørg Bolius
Udskiftning af nogle brædder i træterrassen - hvordan udligner jeg farveforskellen?
Kære Bolius,
Jeg skal skifte nogle terasse brædder som er af lærketræ.
Problemet er blot at helt nye lærketræs brædder er lysebrune og at dem der ligger har fået en grå farve som vi godt kan lide.
Med tiden bliver de nye også grå, men er der en måde hvorpå man hurtigere kan få de nye brædder grånet ?
Mvh Søren
Kære Søren B
At terrassebrædderne bliver grålige, er en del af den naturlige patinering. Det er solens lys, vind og vejr, der er med til skabe denne patinering. I tilfælde hvor enkelte eller dele af brædder er helt i skygge vil man godt kunne opleve en forskel på de og de der ikke er.
Der findes nogle produkter, der kan fremme lærketræets patinering. Laver du en internetsøgning på ’forpatinering lærketræ’ vil du finde nogle produkter.
Vi kender ikke til kvaliteten af disse produkter, så du må selv kontakte producenterne og undersøge dem.
Du bør ligeledes undersøge om resultatet vil være det samme, og hvis ikke producenten kan garantere det, er det måske bedre at have tålmodighed og så lade de nye brædder blive som de ældre på en naturlig måde.
Med venlig hilsen