Spørg Bolius
Vedligehold af terrasse af komposit
Hej.
Vi har en større terrasse af kompositbrædder, der efterhånden er meget slidt at se på (se vedhæftede billede). Så spørgsmålet er, hvad jeg kan gøre ved det ift. materialet skulle være vedligeholdelsesfrit og består af halvt plast, som måske gør det umuligt at male over?
Mvh Casper
Hej Casper
Det er desværre et klassisk problem med alle materialer, der sælger sig selv på at være 'vedligeholdelsesfrie'...
Du skal, som lovet, ikke vedligeholde dine kompositbrædder, men når de en dag er slidte, ridsede eller falmede i farven, kan du heller ikke vedligeholde dem.
Brædder som dine er ikke lavet til at blive malet eller olieret.
Hvis du maler brædderne, vil de nok kunne se fine ud en ekstra sæson, men brædderne vil blive ødelagt af den fugt, der samler sig under malingen, og relativt hurtigt smuldre helt.
Det bedste råd er, at du lever med dine kompositbrædder, så længe du kan holde ud at se på dem. Når du så en dag får nok, så invester i rigtige træbrædder, og gerne i god kvalitet som fx eg eller ipé.
Så får du en terrasse, som du kan nyde i mange år, og som bliver som ny, hver gang du sliber og oliere den.
Du kan læse mere om brædder til terrassen her.
Brædder til terrassen | Få et godt overblik over valg af træ til din træterrasse (bolius.dk)
Med venlig hilsen