Spørg Bolius

Udestue - vil opdatere BBR med varmepumpe og solceller, kan kommunen kræve ny byggesag med tegninger og beregninger?

Hej Bolius

For ca. femtenår siden fik jeg bygget en udestue. Godkendt af kommunen. Tag integreret med hustag og isoleret, gulv isoleret 150mm, vinduer energiruder. Iflg regler måtte den ikke opvarmes med husets primære varmeforsyning som er naturgas. Derfor blev der installeret en varmepumpe luft/luft.

Senere er huset forsynet med solceller hvorfor opvarmning af udestuen er mere rentabel og følgelig mere anvendes som ekstra rum.

Dette meddelte jeg kommunen for ændring af BBR, som svarede at det var en byggesag med tegninger og diverse beregninger.

Det vil ikke ændre boligen eller min anvendelse så skal jeg bare glemme kommunens svar og fortsætte som tidligere.

Med venlig hilsen

Jørgen O

Hej Jørgen O

Nej du kan ikke bare glemme kommunens svar, Når er er etableret varmekilde er der ikke længere tale om en "uopvarmet udestue" - derfor kommunen har mulighed for at vurdere, at der er tale om beboelsesareal, og at bestemmelserne  i Bygningsreglementet skal opfyldes, bl.a. krav til varmeisolering -  Den ændring kan betyde at du skal søge byggetilladelse i princippet som hvis der var tale om ny tilbygning.

Flere kommuner skriver på deres hjemmeside og i byggetilladelse til udestuen, at den ikke må være opvarmet - Fx skriver Roskilde Kommune:
"Udestuer er normalt uopvarmede på grund af det store glasareal. Installerer du fast varmeinstallation, skal udestuen opfylde kravene til beboelsesrum og varmeisoleres som beboelsesrum"

Og fx Lyngby-Taarbæk Kommune skriver: "Ifølge bygningsreglement kræver opførelse af en udestue byggetilladelse. Bemærk, at en byggetilladelse til en udestue bl.a. er betinget af, at udestuen ikke må opvarmes eller anvendes som beboelsesrum. Du må heller ikke etablere en åben forbindelse til boligens øvrige rum. Udestuer må ikke opføres i skelzonen".

Læs mere: Udestuer

Du er som boligejer ansvarlig for at byggeriet er lovligt og opfylder alle gældende krav og regler,
Læs mere: Regler og pligter når du bygger til eller om

Hvis du ikke overholder Bygningsreglementet og bygningsmyndighedernes krav, vil byggeriet være ulovligt, hvilket betyder, at du kan få påbud om lovliggørelse og kan straffes med bøde.
Læs mere: <link bygningsreglementet-19380>Bygningsreglementet

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden