Spørg Bolius

Udbedring af hultlydende fliser

Vores hus er 10 år. Og gennem alle årene har vi klaget til bygherre over problemet skrukke klinker. De har lavet lidt og nu ikke flere klinker til at reparere med. Nu endelig er bygherren gået med til at reparere klinkerne. Et firma kommer og de går i gang med at lime dem fast. Men pludseligt kan de ikke få limen ind under klinkerne. De foreslår at borer hul midt i klinken for så at få lim ind under eller varme dem op, men risikoen for at flisen flækker er stor. 

Vores dilemma er: Hvis vi ikke ønsker hul midt i klinkerne og de så varmer dem op, og en klinke flækker. Skal vi så betale for et nyt gulv, leve med en klinke som kun næsten ligner eller hva?

Hvad skal vi acceptere? Hvad kan vi forlange? Hvordan står vi rent juridisk? 
Kommer vi selv til at stå med en stor regning hvis vi siger Nej til deres forslag?

Mvh Karin

Hej med jer

Ja, den slags hører jeg oftere og oftere om desværre.

Entreprenøren/bygherren har pligt til at udbedre disse mangler, men også retten til det. Og i denne “ret” ligger der også en form for valgfrihed, (forstå mig ret). Ergo må de prøve at løse manglerne efter bedste evne.

MEN! I må ikke lide tab eller stå ringere efter denne udbedring, og her vil jeg umiddelbart mene, at et borede huller midt i kinken er en forringelse, som I ikke kan være tjent med. Man skal nogle gange leve med mindre farveforskelle etc. - eksempelvis en ny fugefarve.

Så hvis de ikke kan udbedre manglerne ordentligt, så må de skifte klinkerne helt, og skal lade være med at kaste gode penge efter dårlige løsninger.

Jeg håber I kan bruge mit svar.

Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden