Hvad er vand- og varmerør?

Vandrør er rør, som leder rent vand fra vandværket enten direkte frem til dine vandhaner, brusere, wc, vaskemaskine osv. eller via din vandvarmer frem til samme steder. Vandrør fører altså brugsvand frem til aftapningsstederne, og det kan enten være koldt eller varmt brugsvand.

Varmerør leder opvarmet vand rundt til husets radiatorer og/eller gulvvarmerør. Det varme vand kan enten komme udefra fra fjernvarmesystemet eller fra dit eget centralvarmesystem.

Har huset sit eget centralvarmesystem, løber vandet rundt i et lukket system. Eksempler på eget centralvarmesystem er oliefyr, gasfyr, pillefyr, varmepumpe og jordvarme. 

Varmerør kan i sagens natur være varme, men også kolde, hvis der er lukket ned for varmen.

Rørtyper

Der findes forskellige typer af rør. De mest anvendte materialer er:

  • galvaniseret stål (varmforzinket stål)
  • kobber
  • rustfrit stål
  • pvc (polyvinylchlorid)
  • PEX (krydsbundet polyethylen).

Hvor rørene kan og må anvendes, afhænger af typen. De oprindelige rør i ældre huse vil oftest være af galvaniseret stål, mens man i nyere huse anvender PEX.

Hvad sker der, hvis du har utætte vand- og varmerør? 

Et utæt vand- eller varmerør betyder først og fremmest et spild af vand og en større vandregning. En lille utæthed på størrelse med et nålestik kan lække op til 70 liter om dagen – mere end 25.000 liter vand om året og en ekstra vandregning på ca. 1.700 kr. om året.

Men udover at du må betale for vand, som du slet ikke har haft glæde af, giver utætheder ofte følgeskader, som ødelægger materialer og betyder en masse besvær og spildte penge.

Utætheder på vandrørene kan være svære at opdage. Er der derimod tale om en utæthed på varmerørene, skal du fylde vand på varmesystemet oftere, end du plejer, og du vil derfor have mulighed for at opdage en utæthed på den måde. 

Hvorfor opstår der utætheder?

Rør har ikke en ubegrænset levetid, og årsagen til utætheder kan derfor være ældning, men også forkert konstruktion eller frost kan give skader. Er det ikke el-varme, du har i boligen, vil du have vandbåret opvarmnig med varmerør og radiatorer, som alle er fyldt med vand.

Forkert konstruktion

Skader som følge af forkert konstruktion viser sig typisk i løbet af de to første år efter etableringen af installationen. Skaderne kan skyldes forkerte eller utilstrækkelige samlinger eller forkert sammensætning af materialer.

Man må nemlig ikke ukritisk sætte rør af forskellige materialer sammen. Fx må vand ikke først løbe igennem et kobberrør eller messingrør og dernæst igennem et varmgalvaniseret rør.

Ioner fra kobberet (eller kobberet i messing) vil få det varmgalvaniserede rør til at tære op i løbet af kort tid (galvanisk korrosion). Derfor skal det mest ædle metalrør altid placeres efter det mindre ædle i vandets retning. Dette gælder hovedsalig for brugsvandsinstallationer.

Hvis installationerne er konstrueret korrekt, og der ikke er opstået skader i løbet de første to år, efter at de blev monteret, er der meget stor sandsynlighed for, at installationerne holder deres levetid ud.

Ældning og levetid

De typiske ældningsskader viser sig som regel som gennemtæring af rør og samlinger. Det kan fx vise sig som rustfarvede opblomstringer på ydersiden af det tærede rør. Samlingerne udgør en særlig svaghed, fordi røret ofte er tyndest ved samlinger, og derfor ses de første gennemtæringer typisk her.

Levetiden for de forskellige rørtyper spænder fra 20-50 år. Rørtypen med kortest levetid er galvaniseret stål, der oftest er i ældre huse, hvor der i nyere huse oftest anvendes PEX, som har en længere levetid.  

Frost

Skader som følge af frost er især almindelige i sommerhuse. Du bør have varme på, så vandet i rørene ikke fryser. Hvis du ikke har mulighed for at holde en temperatur, der er over frysepunktet, kan du lukke for hovedhanen og lade vandhanerne løbe, indtil anlægget er tømt for vand.

Ulempen ved ikke at have varme på er, at der kan stå vand i rørene, hvis der fx er lunker, som så kan fryse og dermed sprænge røret.

Ombygning

Andre typer skader kan opstå i forbindelse med en ombygning. Hvis nye rør og installationer fx skal sluttes til eksisterende installationer, kan disse samlinger være utilstrækkeligt udført, og det kan medføre utætheder på et senere tidspunkt.

Inden du begynder på en ombygning, er det derfor vigtigt, at du spørger dit forsikringsselskab om, hvordan du er dækket ind i forhold til den slags.

Ved ombygninger kan man komme til at skrue, bore eller hamre søm eller skruer ind i vand- eller varmerørene. Især hvis rørene ikke er af metal, kan skaderne blive voldsomme. 

Hvilke utætheder er mest alvorlige? 

Alle typer utætheder er som udgangspunkt alvorlige, fordi der er risiko for store følgeskader. Hvor meget vand du risikerer, der løber ud, afhænger selvfølgelig af, hvor utæt røret er.

Men også utæthedens placering har betydning for omfanget af følgeskaderne. Hvis vandet fx har mulighed for at sive ud nær en af husets bærende konstruktioner, kan det medføre store materialeskader og risiko for, at husets stabilitet svigter.

Utætheder i skjulte rør er i sig selv ikke mere alvorlige end utætheder i andre rør. Men de kan være mere alvorlige i den forstand, at de er sværere at opdage og derfor ofte først opdages, når følgeskaden bliver synlig.

Hvis der er tale om rørinstallationer under gulvet, kan der være løbet rigtig mange liter vand ud, inden skaden bliver opdaget, og følgeskaderne vil være enorme. Det betyder, at det samlede udbedringsarbejde både er langsommeligt, besværligt og bekosteligt.

Ved længere tids påvirkning af fugt i forbindelse med siveskader eller utætheder skal du huske at tjekke for råd- og svampeskader.

Sådan tjekker du vandrør for utætheder 

Ofte er det ved køb og salg, at huset bliver gået mest grundigt efter. Men det er en god idé at gennemgå installationer og bygningsdele med jævne mellemrum for at fange problemerne i tide.

Ser du begyndende skader eller problemer, er det selvfølgelig en ekstra god idé at holde øje med, hvordan de udvikler sig og i hvilket tempo. Derfor kan det være godt – under gennemgangen af eventuelle skader eller problemer – at tage notater og måske fotografere skaderne med datoangivelse.

5 tegn på utætheder 

  1. Afskalning af maling og puds eller misfarvninger i tilstødende rum.
  2. Fugtpletter på lofter i underliggende etager.
  3. Større fugtophobninger i trækonstruktioner ses ved, at materialerne ændrer dimension og direkte skubber eller trækker i tilstødende materialer og konstruktioner.
  4. En vandregning, der pludselig er meget høj.
  5. At du oftere end normalt skal fylde vand på dit centralvarmeanlæg.

Generelt er det en god idé at holde øje med dit forbrug af vand. Hvis du opdager et mærkbart øget forbrug, bør du kontakte en fagmand, der kan undersøge installationerne for eventuelle utætheder.

Du kan installere vandalarmer (elektroniske måleapparater) på dit vandanlæg for at tjekke for utætheder. Der findes både løsninger, du selv kan montere, og løsninger, din vvs-installatør skal montere. 

Tjek selv dine vandrør

  • Gå rør og samlinger efter for synlige utætheder.
  • Vand siver gerne den hurtigste vej nedad. Se derfor efter skader umiddelbart under installationer og samlinger.
  • Vær især opmærksom på samlinger placeret mellem gulv og væg samt omkring afløb.
  • Hold øje med vandtrykket i dine vandinstallationer. Hvis trykket i eksempelvis vandhanen pludselig er lavere end ellers, kan du få en vvs-installatør til at måle vandtrykket.
  • Tjek vandrørene for utætheder ved at slukke alle vandinstallationer. Hvis din vandmåler stadig kører, kan det være tegn på lækage.

Sådan tjekker du varmerør for utætheder 

Du kan notere dig, hvor ofte du fylder vand på varmeanlægget. Fylder du vand på oftere end to gange om året, vil det under normale omstændigheder betegnes som for meget.

Derudover er det en god idé at kontrollere dit varmeanlægs generelle tilstand.

  • Tjek rør og radiatorer. Utætheder kan især forekomme i samlinger og vil vise sig som sivende vand, muligvis svamp eller råd i omkringliggende konstruktioner.
  • Gennemgå de synlige installationer ved dit varmeanlæg. Tjek, om det drypper fra sikkerhedsventiler på varmtvandsbeholder eller kedel.

Det kan dog være vanskeligt selv at gennemgå et varmeanlæg. Hvis du har mistanke om, at dit varmeanlæg er utæt eller trænger til vedligeholdelse, kan du kontakte en vvs-installatør.

Hvordan dækker forsikringen ved utætte rør? 

De fleste har en husforsikring. Det er forskelligt, hvor meget den dækker. Du må kigge på din police og på betingelserne eller ringe til forsikringsselskabet for at finde ud af, hvad den dækker.

Har du en forsikring, som dækker rørskader, er der nogle forhold, du skal være opmærksom på. Hvis du får skader på gamle rør og installationer, har forsikringsselskabet mulighed for at vurdere installationerne som kraftigt værdiforringede.

Det betyder, at du selv skal være med til at dække udbedringerne. Det er en taksator fra forsikringsselskabet, som takserer installationernes stand, og hvor stor en andel du som boligejer selv skal betale.

Hvis huset er dårligt vedligeholdt, og det er den manglende vedligeholdelse, som er årsag til skaderne, kan forsikringsselskabet reducere erstatningen eller helt nægte at udbetale erstatning. I det sidste tilfælde er det dog forsikringsselskabet, der skal bevise, at det er den manglende vedligeholdelse, der er årsag til skaden.

Hvis du selv har udført arbejde på dine vand- eller varmerør, som ellers kræver autorisation, kan forsikringsselskabet også afvise at dække en skade, hvis den skyldes en fejl, du har lavet med dit gør det selv-arbejde.

Læs lokale vejledninger, som flere kommuner har liggende på deres hjemmeside. Gå ind på din kommunes hjemmeside og søg efter vejledninger om vand- og varmeinstallationer eller vandskade.