TIlskud til energiforbedringer, fx udskiftning af oliefyr til varmepumpe. Foto: Angelina Owino
I 2012 indgik Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie en aftale, der gik ud på, at energiselskaberne forpligtede sig til at hjælpe slutbrugerne med at spare på energien. Ordningen omfattede både virksomheder og private boligejere og gjaldt i perioden 2013-2020.
Forpligtelsen blev også kaldt energiselskabernes spareindsats og gav privatpersoner mulighed for at søge tilskud, rådgivning eller faglig bistand til energiforbedringer ved indgåelse af en aftale med et energiselskab. Energiselskabet ydede et tilskud til energiforbedringer, som blev finansieret over prisen på energi.
Ifølge en evaluering af ordningen foretaget af Deloitte og Grontmij i 2015, var det virksomhederne, der havde størst nytte af ordningen, mens de private boligejere i mindre grad benyttede sig af ordningen. Det skyldtes blandt andet, at mange boligejere ikke var opmærksomme på, at de kunne søge tilskuddet.
Regler for tilskud til energiforbedringer
For at komme i betragtning til et tilskud skulle man først og fremmest kontakte et energiselskab, før man gik i gang med selve energiforbedringerne.
Man havde frihed til selv at vælge, hvilket selskab man ville indgå en aftale med. Energiselskaberne gav tilskud ud fra de sparede kilowatttimer (kWh), og det var meget forskelligt, hvad man kunne få. Alt fra 20 øre til 1 kr. pr. sparet kWh var almindeligt.
Man kunne kun benytte sig af et tilskud til en energibesparelse hos ét selskab. Man kunne dog godt søge tilskud hos forskellige selskaber, hvis det drejede sig om forskellige projekter. Det betød i praksis, at havde man indgået en aftale med ét energiselskab, kunne man ikke efterfølgende indgå en aftale med et andet selskab om den samme energibesparelse.
Hvis man derimod havde indgået en aftale med et energiselskab omkring en energibesparelse på fx udskiftning af vinduer, kunne man sagtens indgå en ny aftale med et andet energiselskab om udskiftning af varmekilde.
Hvem kan tilskud til energiforbedringer svare sig for?
Ifølge Energistyrelsen er en energirenovering især aktuel for de boligejere, der bor i enfamiliehus bygget før 1980. Det svarer til ca. 870.000 danske boligejere. Når det drejer sig om fx ventilation med varmegenvindig og udskiftning af varmekilde eller konvertering til fjernvarme eller varmepumpe, gælder det mange af de boliger, der ikke har fjernvarme i forvejen.
Her kan du få tilskud i dag
I 2021 blev det muligt at søge tilskud til etablering af varmepumper og energiforbedringer via Bygningspuljen fra Energistyrelsen. Bygningspuljen blev fra 2023 opdelt i to puljer - Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen for at kunne biddrage med midler mere direkte. Begge puljer er åbne i 2024.
Hvad mener danskerne om energirenovering?
To ud af tre danskere er interesseret i energirenoveringer, mens ca. en tredjedel ikke eller slet ikke er interesseret. Det er især bedre komfort og indeklima samt økonomi og fremtidssikring af boligen, der kan få dem til at energirenovere, men økonomien i det, er også det, der afholder dem fra det, viser undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø.
Her er nogle af resultaterne:
Hvad motiverer mest til at energirenovere?
- Bedre komfort og indeklima: 21 %
- Økonomi: 19 %
- Fremtidssikre boligen: 16 %
Hvilke barrierer er der for at sætte gang i energirenovering?
- Økonomi: 28 %
- Boligen er allerede energirenoveret: 23 %
- Der er for lang tilbagebetalingstid på invetseringen: 8 %
