Når små fibre fra mineraluld hvirvles rundt i luften under fx en renovering, kan de genere hud og luftveje, hvis man ikke beskytter sig tilstrækkeligt. Foto: Bolius
Hvor stammer sundhedsskadelige fibre fra?
Den hyppigste kilde til generende og sundhedsskadelige fibre i byggematerialer er isoleringsprodukter som sten- og glasuld. Materialerne er ikke i sig selv farlige, men indholdet af de små sten- og glasfibre i luften vil ofte virke generende på mennesker (og dyr).
En anden og langt mere alvorlig kilde til sundhedsskadelige fibre er asbestholdige byggematerialer, som kan findes i boliger opført inden 1990. Asbesten kan fx være i tagplader, lofter, rørisolering eller fliseklæben bag fliserne på badeværelset. Så længe asbesten er indkapslet i byggematerialerne, er det ikke farligt, men når materialerne rives ned eller bliver ødelagt, frigives asbeststøv, som kan give kræftsygdomme og asbestose.
Hvor sundhedsskadelige er fibre fra sten- og glasuld?
Mineraluldsfibre fra sten- og glasuld påvirker ikke sundheden som sådan ved kortvarige håndteringer, men de irriterer umiddelbart kroppen ved kontakt og indånding.
Hvis mineraluldsfibre optages i kroppen ved indånding, kan resultatet være svie og tilstopning i næsen. Derudover kan arbejdet med mineraluld over tid medføre øget hyppighed af bronkitis og støvlungesygdomme.
Ved kontakt med huden kan mineraluldsfibre fremkalde kløe og udslæt, da fibrene skærer små ridser i huden. Generne er typisk størst på de steder, hvor tøjet slutter tæt, fx om hals og håndled.
Ved kontakt med øjnene kan fibrene give små sår i øjets slimhinde. Resultatet bliver rindende, røde øjne og svie.
Hvordan undgår du gener fra sten- og glasuld ved renovering af boligen?
Hvis du selv efterisolerer din bolig, kan du bruge en ansigtsmaske, som forhindrer støvpartikler og fibre fra sten- og glasuld i at trænge ned i lungerne. Det er vigtigt at sikre sig, at masken slutter tæt – vær opmærksom på, at dette kan være en udfordring, hvis du har skæg.
Derudover bør du sørge for tilstrækkelig udluftning i de lokaler, hvor du arbejder med isoleringsmaterialerne. Forsigtig og nænsom håndtering anbefales også.
Asbest findes bl.a. i ældre bølgepladetage af fibercement (tidligere kaldet eternit), der er lagt inden 1988. Foto: Per Morten Abrahamsen
Hvad er asbest?
Asbest er en fællesbetegnelse for forskellige mineraler, der stammer fra bjergarter. Asbest har tidligere været benyttet inden for byggeriet på grund af sine gode brandhæmmende og isolerende egenskaber.
Typisk finder du asbesten i beklædningsplader til tage, lofter og vægge, men der kan også være asbest i byggematerialer som gulvbelægninger, ventilationskanaler, rørisolering, fugemasse og fliseklæb. På asbest-huset.dk kan du se alle de rum og byggematerialer, asbest kan forekomme i.
Tjek om dit tag indeholder asbest
Sådan finder du ud af, om der er asbest i dit fibercementbaserede kunstskifertag eller bølgepladetag:
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder altid asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
I årene efter 1988 har der været restlagre af asbestholdige tagplader, og plader lagt indtil 1990 kan dermed indeholde asbest.
Du kan undersøge, om dine tagplader indeholder asbest ved at tjekke det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Afhængig af pladens alder kan nummeret bestå udelukkende af tal eller af en kombination af bogstaver og tal.
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladerne fremstillet uden asbest. Et sådan nummer vil typisk være afsluttet med NT (Non-Asbestos Technology).
Numre, der består udelukkende af tal, kan deles op i to grupper:
- Numre med otte cifre, der altid starter med enten 4 eller 5. Disse plader er fremstillet uden asbest.
- Numre med fem eller seks cifre, der kan starte med 0, 1, 3, 6, 5 eller 7. Disse plader er fremstillet med asbest.
Hvis du ikke kan aflæse tallene eller kender tagpladernes alder, bør du få lavet en analyse af, om de indeholder asbest.
Er du i tvivl, så kontakt gerne producenten Swisspearl (tidligere Dansk Eternit og Cembrit).
Hvilke regler gælder for brug af asbest?
Brugen af asbest til isolering af tekniske installationer (fx rørisolering) blev forbudt i 1972. I 1980 blev al brug af asbestholdige materialer forbudt bortset fra asbestcementprodukter, fx tagbeklædning, bremsebelægninger og pakningsmaterialer. I 1986 blev forbuddet mod anvendelse af asbest yderligere skærpet, og fra 1993 og indtil 2005 har kun ganske få produkter været undtaget fra forbuddet.
I dag er det forbudt at fremstille, importere og anvende asbest eller asbestholdige materialer. Er der asbestholdige materialer i et hus, er det lovligt at lade dem sidde, indtil de er slidt op eller skal fjernes alligevel.
Genbrug af asbest er ikke tilladt. Eksempelvis må en asbestholdig fibercementplade (tidligere kaldet eternit) ikke genbruges.
Højtryksspuling af asbestholdige materialer er ikke tilladt. I stedet kan belægninger (mos og lignende) på taget fjernes med børste eller en blød vandstråle.
Hvor sundhedsskadelige er asbestholdige materialer?
Fibre fra asbestholdige materialer er særdeles sundhedsskadelige. Det skyldes, at fibrene, på grund af asbestens struktur, kan spaltes på langs og blive væsentligt tyndere end 3/1000 mm, hvorefter de kan trænge ud i de allermindste forgreninger af lungerne. De fineste af fibrene kan trænge helt ud i blodbanerne og sprede sig til andre dele af kroppen. Fibrene kan ikke nedbrydes af kroppen.
Resultatet kan blive varige skader på helbredet i form af følgende sygdomme:
- Asbestose: En kronisk lungesygdom, der skyldes en kronisk irritation af lungevævet, som resulterer i, at der dannes arvæv i de små lungeblærer (alveoler). Arvævet gør, at ilten ikke kan transporteres ordentligt fra luften til blodet, og det giver åndenød. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter indånding af asbestfibre.
- Lungekræft: Sygdommen viser sig typisk 10-30 år efter udsættelsen for asbest.
- Lungehindekræft: Viser sig efter 15-50 år efter udsættelsen for asbest.
Asbest i fliseklæb
Hvis fliserne i dit badeværelse eller køkken er sat op i perioden frem til 1980, er der risiko for, at de er opsat med fliseklæb (også kendt som fliseklæber eller fliselim), der indeholder asbest. Det er ikke alle typer fliseklæb fra denne periode, der indeholder asbest, men hvis du ikke har oplysninger om, hvilket specifikt produkt, der er benyttet, er der mistanke om asbest.
Man kan ikke se med det blotte øje, om der er asbest i en fliseklæb, og medmindre en analyse af materialet kan udelukke, at der er asbest i, skal fliserne fjernes af en professionel, der er uddannet i at håndtere materialet. Det skyldes, at indånding af asbeststøv beskadiger lungerne og kan give bl.a. lunge- og lungehindekræft.
Læs mere på asbest-huset.dk og på Arbejdstilsynets side om byggematerialer med asbest.
Er det farligt at leve i en bolig med asbestholdige materialer?
Så længe de asbestholdige byggematerialer ikke afgiver fibre til luften, er asbest i boligen ikke farlig. Problemet opstår, hvis de asbestholdige materialer knækker, bliver skåret eller boret i eller på anden måde beskadiges, eller når der nedtages fliser, der er sat op med asbestholdig fliseklæb. Her bliver de sundhedsskadelige fibre frigivet som asbeststøv og kan blande sig med luften, hvorfra de kan indåndes.
En tilstrækkeligt forseglet asbestholdig plade eller fliser, der sidder fast på væggen, udgør intet problem i sig selv.
Hvordan behandles asbestholdigt affald?
Da brugen af asbest i dag er forbudt, optræder de asbestholdige materialer hovedsageligt i forbindelse med nedrivningsopgaver og renovering af bygninger.
På grund af sikkerhedsrisikoen ved indånding er alt asbestaffald kategoriseret som farligt affald, der skal anmeldes til kommunen. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvordan asbestaffald skal indleveres, alt efter hvilken kategori, affaldet er i. Kontakt derfor din lokale affaldsstation og hør, hvordan du skal forholde dig i netop din kommune. Det kan desuden stærkt anbefales at lade professionelle fagfolk med uddannelse i at arbejde med asbest om at håndtere nedrivningen og affaldet.
Hvordan undgår du gener fra asbest ved renovering af boligen?
Indeholder nogle af de byggematerialer, som skal fjernes udendørs, asbest, kan det kraftigt anbefales at få dem fjernet af et professionelt firma. Støv og fibre fra de asbestholdige materialer kræver særligt udstyr og forholdsregler for at sikre, at ingen risikerer at indånde det farlige støv.
Indtil 1. januar 2025 må du som privatperson dog gerne selv nedrive materialer, der indeholder asbest. Her er det vigtigt, at du følger de gældende regler for asbestarbejde.
Fx skal asbestholdige byggematerialer, der fjernes udendørs, behandles med stor forsigtighed. Asbestholdige tagplader af fibercement må fx ikke knækkes eller på anden måde ødelægges, da dette frigiver sundhedsfarlige fibre til luften.
Efter d. 1. januar 2025 er det kun virksomheder med autorisation, der må nedrive asbest.
Asbestholdige materialer inden døre skal fjernes af professionelle fagfolk, der skal overholde en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger og som har den rette uddannelse. Ved indvendigt arbejde, hvor der er kontakt med asbest, skal dette desuden meldes til arbejdstilsynet.
Nye regler: Kun autoriserede virksomheder må nedrive asbest
Med en ændring af arbejdsmiljøloven har Folketinget vedtaget en ordning, som stiller krav om, at nedrivning af asbest kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede på området.
Det betyder, at private boligejere fra 1. januar 2025 ikke længere selv må nedrive asbestholdigt materiale, fx et asbesttag, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bødestraf for både virksomheder uden autorisation og private.
Reglerne om autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024, og virksomheder får derefter 6 måneder til at indrette sig efter ordningen og søge om at blive autoriseret. Det betyder, at selve kravet om autorisation træder endeligt i kraft 1. januar 2025.
Læs mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside.
