Hvilke helbredsproblemer kan skimmelsvamp give?

Det er ikke sikkert, at du bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de findes i din bolig. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle få mennesker kan blive meget syge, mens de fleste slet ikke reagerer. Reaktionerne på skimmelsvamp sker ofte, når man har været udsat for skimmelsvamp i længere tid.

Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Svimmelhed
  • Kløende øjne
  • Tilstoppet næse
  • Hæshed, rødme og brændende hud.

Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser fra b.la. Sundhedsstyrelsen viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp, og særligt i fugtige miljøer. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd.

Der eksisterer ikke specifikke opgørelser over skimmelsvampeallergi i Danmark, men undersøgelser har vist, at mellem 1-3 % af befolkningen er følsomme over for skimmelsvamp – hvilket er målt ved, om deltagerne i undersøgelserne har antistoffer over for skimmelsvampe i kroppen. Størstedelen af dem, der er følsomme over for skimmelsvamp, antages at være blevet påvirket af skimmelsvampe fra udeluften.

Hvorfor kan skimmelsvamp være sundhedsfarlig?

Især skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria er dem, som der kan udvikles allergi overfor. Disse sporer forekommer naturligt i udeluften næsten hele året, men der er flest i de fugtige efterårsmåneder august/september og færre om vinteren. Cladosporium og Alternaria kan endvidere forekomme i stort antal i fugtskadede bygninger.

Skimmelsvampe frigiver stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt på. Det drejer sig om:

  • Mikropartikler
  • Glukaner
  • Mykotoksiner (svampegiftstoffer)
  • Stoffer, som giver muglugt.

Mikropartikler

Mikropartikler fra skimmelsvampe er de partikler, som allergikere reagerer på, og som derfor også kan kaldes allergener. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Det er kun ganske få procent af den danske befolkning, som er allergisk over for skimmelsvampe. 

Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, fx pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for mikropartikler fra skimmelsvampe.

Glukaner

Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner.

Mykotoksiner

Mykotoksiner er giftstoffer, som nogle skimmelsvampe udskiller, når de gror. Svampene udskiller disse stoffer som beskyttelse for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden.

Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker og vil sjældent give anledning til sygdom, men til irritation og ved berøring risiko for hududslæt. 

Muglugt

Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt kan være et tegn på, at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe dig med at finde frem til, hvor i din bolig skimmelsvampene vokser.

Hvordan finder du ud af, om du reagerer på skimmelsvamp?

Gå til din egen læge i første omgang, hvis du er urolig for, at du reagerer på skimmelsvamp. 

Som nævnt kan symptomerne have mange andre årsager end lige skimmelsvampe. Det, du fx skal være opmærksom på, er:  

  • Hvornår på dagen har du symptomer?
  • Hvor opholder du dig, når du har symptomerne?
  • Har du fugtproblemer i din bolig?
  • Får du det bedre, hvis du ikke opholder dig i dit hjem i et stykke tid?
  • Kommer symptomerne tilbage, når du vender hjem igen? 

Det kan være en god idé at tænke over disse spørgsmål, før du går til lægen, og evt. føre dagbog over, hvor og hvornår du har symptomer.

Hvis der er mistanke om, at symptomerne skyldes en fugtskadet bygning med vækst af skimmelsvampe, bør der gennemføres en vurdering af bygningen af fagpersoner med særligt kendskab til skimmelsvampe og fugtproblemer.

Se filmen 'Sådan undgår du skimmelsvamp'