Akustiske zoner er en billig måde at løse støjproblemer på i boligen. Her er det gjort med et træpanel over køkkenøen. Bag løsningen står arkitekt Allan Lorenzen.
Foto: Christina Kayser O.
Lys og luftig arkitektur med imponerende loft-til-kip, et køkkenalrum i åben forbindelse til stuen og pudsede vægge. Ro for øjet, men langt fra altid ro for ørerne.
Lydkomforten er i mange nyere boliger blevet ofret til fordel for det design, der tiltaler mange i dag, og som ligger langt fra 1970’ernes typehus med lave listelofter, hessian og væg til væg-tæpper. Det mener Jonas Brunskog, der er lektor ved Institut for Elektroteknologi på DTU og har forsket i akustik.
– Rumakustikken er ofte et problem i nyere boliger, og det skyldes især, at man bygger med hårde materialer som for eksempel beton, og så det spartanske nordiske indretningsideal, siger Jonas Brunskog.
Han peger på, at skandinaviske arkitekter og indretningsdesignere har tradition for minimalisme med store vægoverflader og masser af luft.
– Det gør ikke noget godt for akustikken. Kombineret med den måde folk indretter sig på, så går det helt galt. Man er nødt til ikke kun at indrette sig efter den gode smag, men også efter funktion, lyder det fra Jonas Brunskog, som mener, at arkitekterne ikke har nok opmærksomhed rettet mod akustik, fordi de kun stifter begrænset bekendtskab med det under deres uddannelse.
– Uddannelsen er udpræget visuel og langtfra auditiv – så akustikken kommer ikke med i designprocessen, og sker det alligevel, at den gør, så er det som et problem og en begrænsning, ikke en mulighed, siger han og tilføjer, at der selvfølgelig findes undtagelser, hvor arkitektfirmaer satser på akustik.
Hos Alpha Akustik, der beskæftiger sig med akustik hos både erhverv og private, har akustikkonsulent Thomas Hernández-Rosenmai mærket en stigende interesse for at få bedre akustik i private hjem.
– Der er virkelig sket noget inden for det her område de seneste ti år, og inden for de seneste fem år, er det blevet helt vildt, siger han.
5 gode råd til bedre akustik i hjemmet
- Gør rummene bløde med tekstiler – fx gardiner, løse tæpper og polstrede møbler. Tænk på biografer, der har en superlækker lyd. Her er stolene polstret, væggene er bløde og absorberer al lyd.
- Køb akustikplader til vægge eller loft. Man kan fx få trælameller, som har lyddæmpende materiale bagved.
- Begræns mængden af hårde overflader. Det larmer, hvis lyden får lov til at vælte rundt på hårde vægge, glasfacader og klinker.
- Du kan få akustikbilleder med eksempelvis egne fotos i forskellige størrelser – for eksempel fra gulv til loft.
- Tjek støjniveauet på dine hvidevarer og ventilationsanlæg. Vælg altid de mindst støjende modeller. En forskel på 10dB lyder måske ikke af meget, men det svarer faktisk til en fordobling af støjen.
Kilde: Pernille Hjorth, arkitekt og sekretariatsleder i Danske BoligArkitekter, dbark.dk
Vi efterspørger mere ro
Akustikkonsulenten peger på, at byggestilen har været den samme, når man kigger længere end ti år tilbage, og at forklaringen på den stigende efterspørgsel på akustiske, private løsninger derfor også skal findes et andet sted end udelukkende den moderne byggestil.
– Der er sket et skifte i forholdet til vores velbehag. Vi vil gerne have, at der er ro på derhjemme, og det er en tilgang, som har ændret sig for alle, mener Thomas Hernández-Rosenmai.
Han bruger akustiklofter med hvide akustikplader af mineraluld, når han arbejder med at forbedre akustikken i boliger, ligesom akustikbilleder og trælameller med mineraluld bagved er populære løsninger.
Det er primært næsten nybyggede huse, hvor folk har boet to-tre år, der får besøg af konsulenten.
– Så er flyttekasserne blevet tømt, og de har indrettet sig, som de vil, og har fundet ud af, at den er gal med akustikken, og at de ikke kan gøre mere selv. Det tager som regel de der to-tre år at erkende det. Det er faktisk rigtig ærgerligt at stå med et helt nyt hus, der ser supergodt ud for øjnene, men er så skidt for ørerne. Jo federe det er lavet visuelt, jo dårligere er det akustisk, siger Thomas Hernández-Rosenmai.
Mest støj i de store køkkener
Køkken-alrummet er ofte akilleshælen, når det gælder støj i boligen.
– Det er et stort rum, hvor man spiser og laver mad, og hvor der ikke er så mange bløde ting og nips, siger akustikkonsulenten og tilføjer, at de fleste af hans kunder beskriver, at de gerne vil have mere hygge ind i deres hjem.
Akustiklofter kan se ud på mange måder. Her et loft med fræsede riller i sort træbeton fra Troldtekt som er med til at gøre lyden i et stort badeværelse mere behagelig. Badet er en del af et større nybyggeri af arkitekt Rasmus Bak.
Foto:Troldtekt
Det skal være rart at være i boligen, og det er der ikke, når man for eksempel har gæster og en snak stille og roligt accelererer i lydstyrke, fordi det er svært at høre, hvad der bliver sagt, og man må overgå hinanden – den såkaldte Lombard-effekt (menneskers tilbøjelighed til at tale højere i et støjfyldt miljø, red.).
Når Thomas Hernández-Rosenmai arbejder med akustikken indendørs, forsøger han altid at efterligne lyden udenfor, for som han siger:
– Vores ører er reelt ikke bygget til så mange lydrefleksioner, som vi har indenfor.
Hos Danske BoligArkitekter mener arkitekt og sekretariatsleder Pernille Hjorth, at akustik allerede skal tænkes ind på tegnebordet. Og det er der også flere arkitekter, der gør, mener hun.
– Der er ingen grund til at sige nej til store glasflader eller andre løsninger, der kan udfordre akustikken. Hvis du vil have det, handler det om at sætte andre flader ind, der kan dæmpe lydrefleksionen, siger Pernille Hjorth og tilføjer:
– Vi ser flere og flere boliger, hvor boligejerne har haft særlig fokus på akustikken, og hvor spændende lyddæmpende loftbeklædninger bliver en del af arkitekturen.
