Spørg Bolius

Stier af ærtesten - hvor store sten, hvor tykt lag og hvilket underlag?

Hej Bolius

Jeg er ved at få anlagt have. Jeg vil gerne have gangstier med ærtesten.
Hvilken størrelse bruger man, hvor tykt et lag sten lægger man, og hvorledes skal underlaget være?

Venlig hilsen Lise L

 

Hej Lise Lotte
 
Ærtesten har en sorteringstørrelse på 8-16 mm, og er den type man ofte finder i da danske haver i indkørsler og stiarealer. Navnet ærtesten angiver altså en størrelsessortering, men der kan være forskel på hvordan stenene ser ud, alt efter hvor de kommer fra. Nogle sorteringer kan have mere kantede sten end andre, ligesom at farven på stenene kan variere. Bestiller du stenene på nettet, kan du ofte se et billede eller læse en beskrivelse, men igen kan der være afvigelser, alt efter hvilken grusgrav materialet i sidste ende bliver leveret fra. Dog er afvigelserne normalt inden for rimelighedens grænser. I nogle tilfælde kan det være muligt at komme ud og se stenene, men det er ikke alle leverandører der tilbyder dette.
 
Under ærtestenene bør der graves af og etableres en fast grubelægning af minimum10 cm stampet stabilgrus, og ærtestenene lægges i et lag på 4-6 cm direkte oven på den faste grus.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden