1. Sluk og luk, hvis du skal på juleferie

Sluk for alle standby-apparater (der kan tåle det) og sænk temperaturen, hvis du er væk i en periode. Hav dog tilstrækkelig varme på til, at der ikke opstår frostsprængninger af rør. Sæt fx termostaten på 1-2, så der er cirkulation i varmerørene. Har du gulvvarme, så sæt den på 17-18 grader.

2. Skru mere ned, når huset er fuldt af julegæster

En stor menneskemængde øger ofte temperaturen i rummet. Du kan derfor skrue et nøk ned og spare varme, hvis I er mange samlet i juledagene.

3. Udnyt ovnens varme, når du bager julekager

Skal du bage julesmåkager, så smid en omgang boller eller en lasagne med ind i ovnen. Retterne tager ikke smag af hinanden, og det tager kun lidt længere tid at tilberede to eller tre retter i forhold til én.

4. Sæt timer på juletræslyset

Har du et juletræ i stuen med lys på, så sæt en timer på – eller tænd og sluk på kontakten – så det kun lyser, når du har mulighed for at se på det.

5. Brug lyskæder med omhu

Du kan sænke dit strømforbrug ved at begrænse antallet af udendørs lyskæder. Brug kun kæder med LED-lys og et tænd-sluk-ur, som du kan indstille til, at lysene kun er tændt, fra mørket falder på og indtil sengetid.
 

Få tips om hvordan du får det bedste ud af din udendørs belysning i videoen herunder.

Tips til udendørs belysning