Når kulden har lagt sig over landet, skal der stadig være varmt inde i boligen. Men hvis du ikke ønsker at bruge unødige ressourcer på opvarmning, skal du ikke bare lade termostaten stå på samme indstilling hele vinteren. 

Et forsøg, som BUILD under Aalborg Universitet har udført med intelligent temperaturregulering i 127 enfamiliehuse, viser, at en lavere temperatur om natten – også kaldet natsænkning – kan give besparelser. Og hvis du udvider med at lave en dagsænkning i de timer, hvor huset er tomt, fx mens du er på arbejde, kan du muligvis spare yderligere. 

Nat- og dagsænkning går i bund og grund ud på, at der i perioder i døgnet vil være en lavere temperatur i din bolig, mens der i de timer, hvor du er hjemme og opholder dig i hjemmet vil være den temperatur, du foretrækker. 

Husk dog, at der ikke bør være mere end 5 graders forskel på 2 rum i samme bolig. Er der det, øger det  risikoen for fugt og dermed skimmelsvamp.

Hvad kræver det for at kunne nat- eller dagssænke temperaturen?

Teknisk kan man sænke temperaturen på flere måder. Hvad der virker for dig afhænger meget af din varmekilde og de termostater, du har i din bolig. Nyere varmekilder har ofte flere og bedre løsninger end ældre varmeenheder. 

Hvis du vil nat- eller dagssænke temperaturen, kan du gøre det på en af nedenstående måder:

  • Sluk i perioder: Du kan slukke for varmekilden i sænkningsperioderne.
  • Tidsstyring: Installer tidsstyring på selve varmekilden, der går ind og sænker rumtemperaturen i det valgte tidsrum.
  • Intelligente termostater: Brug intelligente termostater, der fx via en app kan indstilles til at sænke temperaturen i det enkelte rum. Termostaterne kan ofte også indstilles efter tidsplaner via appen.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af ovenstående løsninger der er den bedste for dig, kan du søge hjælp hos en energirådgiver eller din foretrukne fagperson inden for varmeteknik.

Det skal du overveje, før du nat- eller dagssænker temperaturen

Før du går i gang med at slukke for dit varmeanlæg om natten, er der flere ting, du skal overveje. For selvom nat- og dagssænkning i praksis kan udføres hos de fleste, hvis teknikken er til det, er komforten ikke den samme i alle boliger.

Hvor godt er din bolig isoleret?

Hvis du bor i en bolig, hvor isoleringsniveauet ikke er højt, kan det influere på, hvad der er den bedste løsning ift. temperatursænkning. Hvis du i et uisoleret hus slukker helt for varmekilden i en periode, kan temperatursænkningen være på flere grader end ønsket. 

Er dit varmebehov ens alle ugens dage?

Hvis dit liv i boligen følger samme skema hver uge, kan du formentlig klare sænkningen centralt på din varmeenhed, hvor det ofte er muligt at indstille et varmeprogram til de enkelte dage på ugen. Har du derimod en meget omskiftelig tilværelse med fx skiftende hjemmearbejdsdage, kan det være en fordel, at du har en mere intelligent løsning, som nogle af termostaterne kan levere.

Hvor meget skal temperaturen ændres ved natsænkning?

Du skal generelt være opmærksom på, hvilken temperatur du har i dine rum. Tommelfingerreglen hedder, at hvis du sænker med én grad, sparer du ca. 5 procent på din varmeregning. Regnestykket er mere komplekst, når der er tale om periodevis sænkning og efterfølgende temperaturstigning i et rum. 

Når du vælger den temperatur, du sænker til, skal du stadig være opmærksom på, at temperaturen ikke bør komme under 18 grader. Ellers stiger risikoen for indeklimaproblemer med fx skimmelsvamp.

Har du vandbåren gulvvarme? 

Hvis du har vandbåren gulvvarme, der ligger støbt i beton, det er typisk flise- eller klinkegulve, skal du være opmærksom på, at nat- og/eller dagssænkning skal styres på en anden måde, end hvis du har radiatorer. 

Årsagen er, at gulvvarmen er længere tid om at varme betonlaget op, ligesom det tager længere tid for betonlaget at køle ned. Derfor kan en temperatursænkning i gulvvarmen hele natten betyde, at der vil være koldere i mange timer, selvom varmeanlægget ellers er ude af sænkningsperioden. 
Så har du gulvvarme støbt i beton i hele boligen, kan sænkningen vise sig at være svær at udføre i praksis. Er det kun i et enkelt rum, kan det måske godt lade sig gøre. Du må rådføre dig med eksperter eller prøve dig frem.

Hvis den vandbårne gulvvarme derimod er placeret i varmefordelingsplader under trægulve, vil det være nemmere at styre en regulering.

Det kan du spare på at nat- og dagsænke temperaturen

Konklusionen i forsøget fra BUILD er, at hvis man kombinerer intelligent styring af rumtemperatur, der respekterer brugervaner og løbende tilpasser sig ændringer i temperaturen udenfor, kan man i gennemsnit opnå en besparelse på varmeregningen på syv procent. Og det er uden at ændre på bygningens fysiske konstruktioner. 

De påpeger dog også, at den reelle besparelse er meget individuel fra bolig til bolig, og at der i nogle tilfælde vil være en minimal besparelse. Det er især forhold som isoleringsniveau, der spiller ind, men også hvor mange graders forskel du vælger mellem sænkningsperioderne og de perioder, hvor der skal være den temperatur, du finder komfortabel.

En tommelfingerregel siger, at det er muligt at spare omkring fem procent på varmeregningen, hvis du sænker temperaturen med én grad. Da nat/dagssænkning ikke er konstant temperatursænkning, vil besparelsen pr. grad være mindre, ligesom at anlægget skal bruge lidt ekstra energi på at hæve temperaturen op til din ønskede komforttemperatur.

Dog vil der i langt de fleste tilfælde være tale om en besparelse, hvis du indfører nat- og/eller dagssænkning i din bolig. 

Hvis du vil holde styr på, hvor stor en besparelse du opnår ved at ændre temperaturvaner, kan det være en fordel at notere varmekildens energiforbrug løbende, så du kan følge med i udviklingen.