Hvad er en høkasse?
”En høkasse er kasse med hø eller lignende, hvori man kan anbringe gryder med varm mad for at maden dér kan koge færdig eller holdes varm uden brug af brændsel”.
Kilde: sproget.dk
Du har måske prøvet at lave risengrød under dynen i december, men der er mange andre retter, som kan tilberedes efter samme princip – den såkaldte høkassemetode.
En fordel ved høkassemetoden, hvor du lader maden koge/simre færdig i en isoleret kasse, er, at du sparer energi, da maden skal bruge kortere tid på komfuret og under emhætten. Ofte er det også på tidspunkter, hvor mange laver mad, at elprisen er særligt høj, nemlig i den såkaldte kogespids mellem kl. 17 og 21.
Ifølge Lene W. Hartmann, der er kemiingeniør og står bag den moderne høkasse ’Cook it’, kan en familie med to børn spare omkring 25 procent af den energi, de årligt bruger på madlavning, hvis de benytter en høkasse minimum 75 procent af årets dage. Det svarer til cirka 3 procent af det samlede el-forbrug i husstanden.*
Andre fordele er, at du undgår, at maden brænder på eller koger over, ligesom du kan bruge tiden, mens maden simrer i høkassen, på andre aktiviteter, da du ikke behøver at røre i gryden.
Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at din høkasse er godt isoleret og holder maden ordentlig varm under hele tilberedningen, så du undgår bakterievækst.
Så meget kan du spare med høkassemetoden
Præcist, hvor meget energi du kan spare, afhænger bl.a. af mængden af mad, grydens størrelse, hvor godt isoleret din høkasse er, og hvilken temperatur dine madvarer har, inden du varmer dem op.
Lene W. Hartmann, der er kemingeniør og står bag Cook it, som er en moderne udgave af høkassen, har gennemført beregninger på, hvor meget energi man kan spare ved forskellige retter.
Hun vurderer, at man bruger 40-70 procent mindre energi ved tilberedningen af den enkelte ret, hvis man benytter høkasse-metoden i forhold til, hvis man kun bruger komfuret.
Tre eksempler:
- Mellemstore kartofler: Her brugte hun 46 procent mindre energi og sparede 0,22 kWh.
- Ris: Her brugte hun 50 procent mindre energi og sparede 0,07 kWh.
- Grydestegt kylling med grønt: Her brugte hun 50 procent mindre energi og sparede 0,43 kWh.
Beregningerne er udført med ’Cook it – The Modern Haybox’. Beregningerne er eksklusive emhætte.
Der er mange opskrifter at gå ombord i, hvis du tilbereder mad i en gammeldags høkasse eller en moderne høkasse som denne fra Cook it. Foto: Lene W. Hartmann
Hvordan laver man mad i en høkasse?
Med høkassemetoden begynder du madlavningen som normalt: I en gryde på komfuret.
Når maden koger, og både gryden og låget er varmt, slukker du for komfur og emhætte og pakker gryden væk i en isolerende kasse. Her simrer maden videre, til den er færdigtilberedt. Husk grydelapper, når du tager gryden op af din høkasse.
Som med ’almindelig’ madlavning afhænger tiden i høkassen af den ret, du laver og dine smagspræferencer. En omgang pasta tager fx kort tid, mens en gryderet tager længere tid.
Lene W. Hartmanns erfaring er, at hvis høkassen er godt isoleret, og du har varmet gryden ordentligt op, tager din madlavning samlet set lige så lang tid, som hvis du udelukkende benyttede komfuret. Men det kan afhænge af, hvor godt høkassen er isoleret.
Betragt evt. de første par gange, du laver mad i din høkasse, som ’prøvegange’, hvor du lige lærer høkassen at kende: stik i kartoflerne for at sikre dig, at de er færdige, og tjek at dine bønner er ordentligt møre. Smag dig frem – og brug evt. et madtermometer til at holde opsyn med temperaturen undervejs.
Hvilke retter kan man lave i en høkasse?
Det er svært at stege en bøf eller en omgang falafler i en høkasse – og hvis du kommer hjem klokken tre minutter i spisetid og er hundesulten, er det nok ikke der, du skal begynde at langtidskoge i din høkasse.
Men til stort set alle retter, der skal tilberedes mere end 5 minutter i en gryde, er en høkasse oplagt. Især fungerer høkassen godt til retter, der let koger over eller brænder på – eller retter som skal ’simre under omrøring’.
Fx kan du lave:
- Kartofler, ris og pasta
- Dhal og andre simreretter
- Gryderetter – både vegetariske og med kød/fisk
- Supper
- Desserter.
Find opskrifter til madlavning i høkasse
Hvis du mangler inspiration til madlavning i en høkasse, har kok og ernærings- og husholdningsøkonom Katrine Klinken samlet en række opskrifter i bogen "Mad i høkasse: en guide til mere energibesparende mad der smager af mere".
Lene W. Hartmann har også lavet opskrifter til tilberedning af mad i høkasse på cookit.dk.
Du kan koge mange retter færdig i en høkasse. Foto fra bogen “Mad i høkasse” af Katrine Klinken
Hold øje med madens temperatur i høkassen
Når du laver mad i en høkasse, bør du være opmærksom på temperaturen. Hvis maden ikke bliver varmet ordentligt igennem, eller hvis den står for længe og lumrer ved 10-55 °C, kan du blive syg.
Derfor er det vigtigt, at retten koger ordentligt, dvs., at den er 100 °C, når du sætter den i din høkasse. Hvis retten indeholder større madvarer, der er kolde, fx store, køleskabskolde kartofler eller større stykker koldt kød, bør den koge lidt tid, inden du sætter den i høkassen. Det skyldes, at køleskabskold mad vil tage varmen fra den omgivende væske og få temperaturen i gryden til at falde hurtigere.
Når du tilbereder din mad, må temperaturen ifølge Fødevarestyrelsen ikke falde til under 55°C.
I Lene W. Hartmanns høkasse Cook it falder temperaturen i 2 liter kogende vand i en stålgryde til lidt over 90 °C efter en halv time og lidt under 90 °C efter en time. Efter 5 timer er temperaturen nede på 65 grader.
Hvis du giver din ret et opkog efter en halv time, vil temperaturen i retten derfor være meget tæt på kogepunktet under hele tilberedningen. Lene W. Hartmann vurderer, at det gælder for de fleste høkasser.
Du kan sikre dig, at temperaturen er høj nok ved at måle den med et termometer, der er beregnet til fødevarer – fx et stegetermometer eller et sukkertermometer. Evt. kan du købe et med alarm, som advarer dig, når temperaturen kommer ned under et bestemt antal grader. Hvis temperaturen falder for meget, kan du give den et opkog.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du måler flere steder i fødevaren, da temperaturen godt kan være forskellig i kanten og i midten af en gryde.
Læs Fødevarestyrelsens råd om temperaturer og tilberedning af mad
Hvordan laver du en hjemmelavet høkasse?
Høkassemetoden har været brugt op igennem historien, når adgangen til brændsel har været knap, og engang var den gammeldags høkasse lige præcis det, som navnet lægger op til: En kasse med hø.
Du kan sagtens stadig bruge hø, men ’kassen’ kan også laves med andre materialer.
Fx kan du:
- Pakke din gryde godt ind i en dyne og stille den i sengen eller sofaen.
- Bruge en flamingokasse eller bygge din egen kasse, som du forer med isolerende materialer som fx avispapir, liggeunderlag og vattæppe.
- En tom køkkenskuffe kan også bruges til formålet.
Husk at isolere hele vejen omkring gryden – dvs., at låget også skal være dækket af isolerende materiale. Hvis du stiller gryden i sengen eller sofaen, skal du være opmærksom på legende børn, så gryden ikke vælter.
Køb en moderne høkasse
Du kan også købe en moderne høkasse. Bl.a. findes der disse tre danskdesignede høkasser på markedet:
* Hvor meget energi, man helt nøjagtigt sparer, afhænger bl.a. af, hvor ofte du bruger din høkasse, og hvilken type mad du laver. Lene W. Hartmanns skøn er lavet ud fra egne målinger og beregninger over energibesparelser ved forskellige typer retter. Dem har hun sammenholdt med oplysninger, som sparenergi.dk giver om energiforbruget i familier i parcelhus eller lejlighed med to voksne og to børn.
