- Et firkantet hus kaster skarpe skygger, mens et hus med afrundede former har bløde skygger, der glider naturligt ind i landskabets bevægelser.
Ordene kommer fra en af Danmarks mest markante og omdiskuterede kulturpersonligheder, billedhuggeren og kunstprofessoren Bjørn Nørgaard. De beskriver meget præcist den oplevelse, man får, når man bevæger sig rundt om det nyopførte sommerhus i Tisvilde, som han har skabt i fællesskab med arkitekten Tage Lyneborg.
Fakta om sommerhuset
- Sommerhuset ligger på en 1.854 m2 naturgrund i Tisvilde i Nordsjælland og er skabt af billedhugger Bjørn Nørgaard og arkitekturprofessor Tage Lyneborg.
- Bygherre er Steen Lindberg.
- Huset er på 130 m2 plus en underetage på 85 m2.
- Sommerhuset er bygget som en egoistbolig med kun ét soveværelse, men er forberedt til udvidelse med en ekstra sektion.
- Huset er projekteret med miljømæssig bevidsthed. Det er bedre isoleret, end bygningsreglementet foreskriver og har en isoleringsstandard, som er på niveau med et 0-energihus. Huset er forberedt til solvarme, har strømbesparende LED-belysning og lavenergivinduer med 4 lag glas.
- De kulbrændte teglsten er fra Petersen Tegl A/S og har typebetegnelserne D48, D54 og D72. Den kulsorte tagpapbeklædning er fra Icopal og har en glitrende granitbestrøet overflade.
På vandreklit med udsigt mod nord
Sommerhuset er bygget på en nordvendt skråning - en tidligere vandreklit, der grænser op til de fredede og naturskønne arealer ved Tisvilde Hegn.
Huset og grunden tilhører Bjørn Nørgaards gode ven og rejsekammerat, læge Steen Lindberg. Han købte grunden i 2002 og havde til at begynde med en anden arkitekt på opgaven. Samarbejdet fungerede imidlertid ikke, bl.a. fordi arkitekten mente, at byggegrunden var handicappet, når udsigten var placeret mod nord.
Den placering så Bjørn Nørgaard dog ikke som noget problem, og han insisterede på at få lov til at lave huset sammen med arkitekturprofessor Tage Lyneborg, som han kender fra Akademirådet.
Arkitektur og billedkunst forenet
- Når jeg gerne ville lave det her hus med Tage, er det fordi, jeg mener, der er et slægtskab mellem arkitekturen og billedkunsten, som ikke udnyttes tilstrækkeligt i dag. Tidligere og særligt i Bauhausperioden var der en tradition for et tæt samarbejde mellem arkitekten og kunstneren, men efter 2. Verdenskrig forsvandt denne samhørighed.
- Med sommerhuset i Tisvilde fik vi mulighed for at vise, at denne tradition stadig har sin berettigelse - at der er glidende overgange imellem kunstarterne, og at samhørigheden fungerer i praksis. Når jeg kigger på huset i dag, synes jeg, at det er lykkedes. Det fremstår ikke som en bastard, men som et helt hus, forklarer Bjørn Nørgaard.
Tage Lyneborg og Bjørn Nørgaard havde flere indledende diskussioner om, hvordan huset skulle se ud og hvordan det skule placeres på grunden. Den kreative udveksling begyndte med en skitse fra Tage Lyneborgs hånd, der viste et aflangt og stringent glashus placeret nogenlunde der, hvor huset ligger i dag og med samme disponering af grundplanen.
Sommerhuset med bløde former
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Afrundede former med sort tagpap
Men Bjørn Nørgaard havde noget andet i tankerne, så han svarede igen med en stor, farvelagt tegning, der viste et tungere og mere skulpturelt hus med bløde former. Den skitse arbejdede arkitektur professoren videre på, og det var ud fra princippet om de afrundede former, at Tage Lyneborg fik ideen til at pakke huset ind i sort tagpap.
- Da jeg modtog Bjørns tegning, tænkte jeg først, at det da var lige lidt meget, sådan at ændre på min tegning. Bjørn havde rundet alle hjørnerne på huset, og det så både mærkeligt og meget blødt ud. Men så gik jeg ind i tanken om de afrundede former og besluttede, at hvis huset skulle være blødt, så skulle det laves i ét og samme materiale. Derfor blev både tag og vægge pakket ind i sort tagpap, forklarer Tage Lyneborg, der gik konsekvent ind i Bjørn Nørgaards skitse.
- Der er ingen tvivl om, at traditionelle tagrender ville forstyrre husets bløde udtryk og ødelægge ideen om de afrundede former. Jeg valgte derfor at trække vinduerne ind i nogle dybe, kobberbeklædte nicher, så de er beskyttede, når regnen kommer drønende ned over det runde tag.
Bygherre Steen Lindvad på sommerhusets overdækkede terrasse, hvorfra der er udsigt til de fredede grønne omgivelser ved Tisvilde Hegn.
I støttemuren er der brugt tre forskellige slags kulbrændte mursten, som er placeret i forskellig dybde. Det sikrer skyggevirkning og farvespil i muren.
Snoet støttemur i bevægelse
Tage Lyneborg har stået for den overordnede disponering af huset, der har en rektangulær grundplan med ét stort rum og en række mindre rum placeret langs sydsiden. Huset har en lukket facade mod syd, men åbner sig til gengæld mod nord med fire store vinduespartier ud mod den betagende udsigt.
Mod vest snor en massiv støttemur sig omkring den fremskudte og overdækkede terrasse. Denne støttemur har Bjørn Nørgaard lagt et særligt arbejde i.
- Jeg ville nedbryde oplevelsen af mur ved at opløse fladerne i skygger og farvespil. Der er brugt kulbrændte mursten i 3 forskellige farver, og de er placeret i 3 forskellige dybder. Farveforskellene og de 3 dybder giver hele tiden nye skyggevirkninger, så man oplever muren som en levende bevægelse, der glider ind i stedet og ikke som en fremmed ting, der er anbragt der.
Sand varmer sommerhuset
Sommerhuset ligger på en skrænt ved Tisvilde Hegn tæt på Sandflugtsmonumentet, der blev rejst i slutningen af 1700-tallet til minde om årtiers hårdt slid med at stoppe den fremadskridende sandflugt i området.
Bakken, der er en gammel vandreklit er i dag beplantet med græsser og anden vild vegetation. Men fortiden som forhenværende klit blev til fulde bekræftet, da bygherre Steen Lindberg fik resultaterne af de første jordbundsanalyser fra byggegrunden, undergrunden bestod nemlig af rent sand. Derfor skulle huset funderes i 2,7 meters dybde, og der skulle fjernes over 300 kubikmeter sand, før byggeriet kunne gå i gang.
Sandlager under sommerhus
En del af det bortgravede sand har Steen Lindberg dog valgt at bruge til et såkaldt sandlager under huset. Sandlageret ligger inden for soklen og er isoleret og fyldt med slanger i flere lag.
Slangerne er forbundet med husets solvarmeanlæg og giver flere fordele. Dels undgår man at bruge penge og energi på nedkøling af det solopvarmede vand, der på nogle tidspunkter af året kan være tæt på kogepunktet. Dels får man ledt overskudsvarmen ud i sandet, der kommer til at fungere som et stort varmeelement under hele huset.
