Hvad er en inverter?
En inverter kaldes også en omformer, transformer eller en vekselretter. Den omdanner den strøm, solcellerne producerer, fra jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC), så strømmen kan bruges i et hjem. Elinstallationer i husstande bruger vekselstrøm.
Inverteren tilpasses solcelleanlæggets størrelse og udformning (antal paneler, tagflader mm).
Princip for solcelleproduktion. Illustrator: Pernille Munk Bandholst
Hvilke typer solcelle invertere findes der, og hvilken skal man vælge?
Der findes flere forskellige typer af invertere – hver især designet med øje for en særlig brug. Forskellige invertere har forskellig effektivitet og kvalitet. Man mister altid en smule strøm ved at omforme fra solcellernes jævnspænding over til 220 volt vekselspænding. Så kig efter en inverter med højst mulig effektivitet. Spændet i energitabet ligger typisk mellem 2 og 10 %.
Nogle invertere findes med aktiv køling via en blæser og har derved en mulig højere effektivitet, men de larmer til gengæld en smule. Hvis du placerer inverteren indendørs, hvor den kan høres, så gå efter en inverter uden blæser/aktiv køling.
Hvis du skal have et nyt solcelleanlæg, eller vil udskifte den eksisterende inverter, og er i tvivl om, hvilken type der passer bedst til dit anlæg, kan du rådføre dig med firmaet, du køber anlægget af, producenterne eller en autoriseret el-installatør.
Her er en liste over forskellige typer af invertere:
- Strenginvertere, herunder;
- 1 fasede invertere
- 3 fasede invertere - Hybrid invertere
- Off grid invertere
- Microinverter.
Strenginvertere
En streng af solcellepaneler producerer kun lige så meget elektricitet som dets mindst produktive panel. Dvs., at hvis en eller flere af dine solcellepaneler er påvirket af eksempelvis skygge i løbet af en hvilken som helst del af dagen, vil strømudgangen fra hele denne streng/serie blive reduceret til dette panels niveau.
Af denne grund, kan det være nødvendigt at optimere til flere strenge og zoner, eller supplere med eksempelvis såkaldte optimizers (se forklaring i afsnittet ” Funktioner og ekstraudstyr”), hvis dine solcellepaneler er installeret mod forskellige retninger.
Strenginverter, 1-faset
Når alle solcellepanellerne er kædet sammen i en eller flere serier, skal der bruges en strenginverter.
En 1-faset inverter er begrænset til at kunne supplere din husstands øjeblikkelige elforbrug med 3,68 kW (udgangseffekt). Det vil for mange husstande være nok, men der er også mange solcelleanlæg som kan give en større produktion, og dermed miste noget af deres produktion.
I Danmark må man højst trække 16 A på én fase ved 230 volt. Det svarer til ca. 3,68 kW solcelleproduktion pr. fase.
Selvom der er 3 faser i et hus, og de 1-fasede invertere kun er koblet på den ene fase, vil du stadig kunne spare strøm i hele boligen, og ikke kun på den ene fase som inverteren er tilkoblet. Det skyldes summationsmåleren (som mange husstande har, og ellers har rettighed til at få installeret fra netselskabet). Summationsmåleren modregner forbrug og produktion, så resultatet er det samme, selvom der er tale om forbrug eller tilgang på forskellige faser.
1-fasede invertere bruges ofte til små anlæg, op til ca. 4 kW.
Solcelleinverter. Fotograf: Jesper Ray.
Strenginverter, 3- faset
En 3-faset inverter kan sende strøm ud til alle faser i huset og på nettet. Antallet af faser er afgørende for udgangseffekten.
3-fasede invertere bruges ofte til middel og større anlæg over 4 kW.
3-fasede invertere kan levere væsentligt mere strøm ud på nettet end de 1-fasede. Det skyldes, at grænsen for ubalance mellem faserne er max. 16 A, svarende til 3,68 kW. Den 3-fasede inverter leverer jævnt på alle 3 faser, så der ikke bliver stor difference mellem faserne. Grænsen for udgangseffekten sættes derfor her af elselskabet og er afhængig af dimensionen på ledningsnettet til din bolig.
Den øvre grænse er generelt 50 kW, idet anlæg over 50 kW kræver en konkret beregning af elkvaliteten, før de kan kobles på.
Hybrid-inverter
Et hybrid solcelleanlæg har brug for en hybrid inverter. Den giver dig muligheden for at gemme din overskydende strøm, hvorimod et normalt solcelleanlæg automatisk sender den ekstra strøm videre til elnettet. Det sker ved hjælp af et tilkoblet batteri. Derved kan man sige, at et hybrid anlæg er det samme som et solcelleanlæg med batteri.
En hybrid inverter er en strenginverter, som giver mulighed for at tilslutte et batteri. Med et batteri tilsluttet kan du gemme den overproduktion af strøm, som dine solceller laver på nogle dage, til senere.
Alternativet er at sælge strømmen med det samme til den pris, der er på det givne tidspunkt. Ved at gemme strømmen og bruge den eksempelvis om aftenen, hvor strømmen kan være dyr at købe, kan du få en økonomisk gevinst.
Off-grid Inverter
Off-grid invertere kan bruges i fx kolonihavehuse, små sommerhuse og jagthytter, hvor der ikke er tilsluttet elforsyning fra elværket. Du kan med et off-grid anlæg spare udgiften til tilslutning og etablering af stikledning – i stedet producerer du din egen grønne strøm, og den er ’gratis’.
Off-grid funktionen kræver en særlig type inverter, som kan fungere uden tilslutning til et elnet, uafhængigt af en stabil strømforsyning, så den vil fortsætte med at levere strøm fra batterierne, selv hvis strømforsyningen afbrydes. Det kan være en fordel i områder med ustabil strømforsyning eller i situationer, hvor man ønsker uafhængighed af elnettet.
Almindelige hybridinvertere kræver stabil strømforsyning og vil stoppe med at fungere, hvis strømmen afbrydes, selvom der er batterier tilgængelige.
Microinverter
En mikroinverter er en lille inverter, der placeres enkeltvis på hvert solcellemodul i anlægget. Her omformes jævnstrømmen produceret fra solcellemodulerne om til vekselstrøm enkeltvis af mikroinverterne.
Derved bliver alle solcellepaneller administreret enkeltvis sådan, at solcellemoduler med nedsat funktion bliver slukket uden at påvirke de øvrige solcellepanellers elproduktion. En microinverter har oftest en længere levetid – de har op til 25 års garanti, mens almindelige invertere typisk har en garanti på 10-15 år.
Microinvertere hjælper med at forbedre den samlede ydeevne af solcellepaneler installeret på komplekse eller delvist skyggefulde tage.
Microinverters giver dig også mulighed for at overvåge ydeevnen for individuelle solcellepaneler.
Hvor skal en solcelle inverter placeres?
Inverteren kan placeres både ude og inde, så længe den har den rigtige IP-klasse. Stort set alle invertere, der produceres i dag, har minimum IP 54, som kan tåle at være placeret udendørs.
Indendørs kan inverteren typisk placeres i kælder eller bryggers. Gerne tæt på eltavle og solcellerne.
Udendørs anbefales det, at invertere placeres afskærmet mod vind og regn. Fx i et skur.
Invertere skal være tilgængelige i henhold til reglerne i installationsbekendtgørelsens § 23, hvor det fremgår, at elektrisk materiel skal være anbragt, så betjening, eftersyn, servicering, vedligeholdelse og adgang til forbindelserne kan foregå så let som muligt.
Solcelleinverter (øverst) og batteri til solceller (nederst). Foto: Pernille Munk Bandholst
Tilslutning af kredsløb (ved strenginvertere)
Det er inverteren, der styrer, hvor mange solcellekredsløb du kan tilslutte. Hvis du eksempelvis har placeret solceller både på vest og østsiden af dit hus, bør du tilslutte det i en inverter, som kan håndtere 2 separate kredsløb (MPPT zoner).
Funktioner og ekstraudstyr til solcelleinvertere
Der er mange udtryk, som bruges i forbindelse med beskrivelsen af invertere. Herunder en lille oversigt.
Indgangseffekt og udgangseffekt (input og output)
Da inverteren selv bruger en del af strømmen, når den arbejder, er dens indgangseffekt større end dens udgangseffekt.
Indgangseffekten beskriver, hvor mange watt inverteren kan modtage fra solcellerne.
Udgangseffekten beskriver, hvor mange watt inverteren kan levere, og som du dermed kan bruge. Udgangseffekten falder som regel ved en temperaturstigning i og omkring inverteren (ved over 35 graders varme).
Laderegulator ved batterier
En solcelle laderegulator/batterilader regulerer opladningen fra solcellepanel til batteri og afladningen af batteri til forbruget. Laderegulatoren oplader batteriet intelligent afhængig af batteriets status (op- eller afladet), og det beskytter batteriet mod for hård op- eller afladning og kortslutning. Den automatiske ladefunktion øger batteriets levetid betragteligt.
Der findes almindelige ladere (PWM) og optimerede ladere (MPPT). MPPT er en forkortelse for Maximum Power Point Tracking og betyder, at systemet ’jager’ det punkt, hvor panelet yder maksimum effekt ved en given lysstyrke. Altså der, hvor volt x ampere giver det største tal (watt).
MPPT-ladere benyttes mest, når panelspændingen er højere end batterispændingen. Hvis man eksempelvis tilslutter et 30 V panel til et 12 V system, skal man vælge en lader med MPPT-funktion. MPPT-laderen giver også en forbedring, når panelet ligger i halvskygge, eller det er overskyet.
Optimizer
En optimizer er en lille enhed, som placeres på hvert enkelt solcellepanel. som man ønsker at trække ud af ligningen, hvis panelet eksempelvis i en begrænset periode af dagen er påvirket af skygge.
En optimizer sørger altså for, at et skyggeudsat solcellepanel ikke er med til at mindske produktionen på resten af kredsen. Det vil sige, at det kun er det panel, der rammes af skyggen, som bliver påvirket. En optimizer skaber således en hybridløsning mellem en strenginverter og en microinverter.
Optimizere fungerer kun sammen med en strenginverter. Optimizere kan eftermonteres, eller være en integreret del af solcellepanelet.
Smartmeter
Et smartmeter fortæller via et internet kabel, hvad der kommer ind og ud af huset. Derfor ved inverteren, om den skal sælge/købe strøm eller bruge strøm fra batteriet.
