Nedgravede olietanke af stål, der kan rumme op til 6.000 liter, skal udskiftes senest 40 år efter produktionsåret. Foto: Jens Lunderskov
Hvilke olietanke skal skrottes?
Olietanke kan både være opført i stål og i plastik. De kan være placeret både inde i huset eller ude i haven, hvor de igen kan være både over jorden eller gravet ned.
En villaolietank er en tank der rummer mindre end 6.000 liter, og i reglerne for olietanke skelner man også på tanke under og over 6.000 liter. Denne artikel handler om olietanke på under 6.000 liter.
Du kan læse mere om regler for de forskellige typer af olietanke i olietankbekendtgørelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside.
For at forebygge forurenende olieudslip fra gamle tanke, der bliver utætte, har Miljøstyrelsen fastsat såkaldte sløjfningsterminer, som angiver, hvornår olietanke senest skal nedlægges eller udskiftes.
Der findes i princippet tanke i 2 typer materialer: plasttanke og ståltanke.
Plasttanke
Plasttanke er, som navnet siger, beholdere, hvor materialet er plast. Plastmaterialet kan være fx polyethylen, nylon og glasfiberarmeret polyester eller glasfiber.
Tankene findes med både enkeltvægge og med dobbeltvægge. Det er den inderste vægge, der definerer tanktypen. Hvis tanken er dobbeltvægget, består den af to adskilte vægge, hvor det er den inderste tank, der definerer tanktypen.
Ståltanke
Ståltanke kan være belagt indvendig eller udvendig med forskellige materialer, som beskytter tanken.
Ståltanke, der er placeret ovenpå jorden udenfor, kan være malede.
Nedgravede ståltanke kan være belagt udvendigt med glasfiber som beskyttelse. Nogle nedgravede ståltanke kan indvendigt være beskyttet mod rust ved en såkaldt offeranode (tæreanode), der i princippet er et stykke zink, som bliver tæret først i stedet for ståltanken.
I 1999 blev det et krav, at overjordiske ståltanke skulle typegodkendes – og overjordiske ståltanke, som er produceret efter dette årstal er indvendigt korrosionsbeskyttede.
Hvilke frister gælder for sløjfningen af olietanke?
I skemaet kan du se, hvilke frister der gælder for sløjfning af forskellige typer olietanke.
Placering | Tanktype | Indvendig korrosionsbeskyttelse | Sløjfningstermin (antal år efter fabrikationsår) |
|---|---|---|---|
Overjordisk: | Ståltank: | Nej | 30 år |
Ja | 40 år | ||
Plasttank: | Nej (enkeltvægget) | 25 år | |
Nej (dobbeltvægget) | 40 år | ||
Nedgravet: | Ståltank (glasfiberbelagt): | Nej | 40 år |
Ja | 50 år | ||
Plasttank: | Nej | 45 år* |
Vær opmærksom på, at korrosionsbeskyttelse ikke var særligt almindeligt i 70'erne. Er din tank fra 1970'erne, skal du derfor regne med, at den er klar til udskiftning eller sløjfning.
Du skal også være opmærksom på, om du har en nedgravet kugleformet tank af mærket AJVA-PLAST A/S. De er nemlig ulovlige og skal tages ud af brug straks.
Hvis der er planer om fjernvarme i dit område, kan sløjfningsterminerne overskrides med op til 2 år. Tal med din kommune om det.
Hvordan finder du ud af, om din olietank er lovlig?
Alle private olietanke skal være typegodkendte, og fristerne for sløjfning efter en vis årrække skal overholdes.
Hvis du er i tvivl om fabrikationsåret på din olietank, kan du finde tankattesten frem, hvis der fulgte sådan en med ved anskaffelsen. Har du den ikke selv, har kommunen muligvis en kopi.
For nedgravede tanke skal der være et skilt/mærkat ved olietankens påfyldningsstuds, der angiver produktionsåret. På overjordiske tanke er det først fra 1999, at tankene har skullet være påført et mærke.
Kan du ikke lokalisere produktionsåret, kan du læse i Miljøstyrelsens vejledning om aldersbestemmelse af olietanke.
Tankeftersynsrapport
Kan du ikke finde nogen information, eller er du i tvivl, skal du kontakte en oliefyrstekniker, enten fra oliefirmaet eller et uafhængigt servicefirma eller skorstensfejeren, evt. i forbindelse med deres årlige besøg.
Bestiller du et tankeftersyn hos en servicetekniker, vil serviceteknikeren gennemgå olietanken for fejl og mangler, der evt. skal udbedres, samt tjekke, hvornår den skal sløjfes. Du vil i den anledning få en tankeftersynsrapport. Skorstensfejeren kan ikke lave en tankeftersynsrapport, men vil kunne vejlede dig mere overordnet.
Hvordan sløjfes en olietank?
Når en olietank sløjfes, tømmes den for indhold. Derefter fjernes rørsystemet, eller tanken bliver som minimum afblændet, så der ikke kan fyldes olie på den igen. Ved en korrekt udført afblænding afmonteres påfyldningsstudsen, og udluftningsrøret proppes til.
Du kan vælge at lade tanken være, når den er sløjfet, eller at få den fjernet (gravet op, hvis det er en underjordisk tank). Under alle omstændigheder er du forpligtet til at melde til kommunen, når en olietank tages varigt ud af brug.
Tømning af olietanken
Restindholdet i tanken fjernes ved at åbne den. Der kan fx skæres en åbning i toppen, hvorefter tanken evt. højtryksspules og derefter suges tom. Du må gerne gøre arbejdet selv, hvis du kan gøre det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men det kan anbefales at lade et autoriseret vvs-firma gøre det.
Får du et slamsugerfirma eller et vvs-firma til at tømme din nedgravede tank, og regner du med at lade tanken ligge, er det en god idé at få en attest fra firmaet, så du kan dokumentere over for en eventuel køber, at tanken er forskriftsmæssigt tømt.
Ligger den nedgravede tank under et sted med tung færdsel, fx en indkørsel eller parkeringsplads, anbefales det at fylde den op med sand eller grus. Der er set eksempler på, at gamle tanke er faldet sammen med tiden, og at køretøjer derfor er faldet ned i tankgraven.
Bortskaffelse af restolie og olietank
Restolien eller olieforurenet vand kan du normalt aflevere på genbrugsstationen. Det samme gælder den skrottede olietank. Kontakt på forhånd genbrugsstationen og få nærmere besked, da der kan være regler for, hvor meget spildolie, du må indlevere pr. dag.
Hvis du er i tvivl om proceduren og reglerne i forbindelse med sløjfning og afmelding af en olietank, skal du ringe til din kommunes tekniske forvaltning og få nærmere besked.
Hvad risikerer du, hvis du ikke sløjfer olietanken?
Hvis du ikke sløjfer eller udskifter olietanken efter de gældende terminer, risikerer du at få en bøde. Din forsikring vil heller ikke dække, hvis tanken bliver utæt og lækker fyringsolie ud i jorden.
Ved alvorlig olieforurening af grunden kan konsekvensen i værste fald være, at huset bliver ubeboeligt. Under alle omstændigheder vil det kræve, at jorden på din grund renses. Naboers grund skal også renses, hvis olieudslippet er nået så langt. En sådan forurening koster nemt flere hundrede tusinde kroner at oprense. Hvis du ikke er forsikret, eller din forsikring ikke dækker, er det dig selv, der kommer til at hænge på regningen.
Dækker forsikringen, hvis olietanken bliver utæt?
Fyrer du med olie i dit hus, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, der dækker oprensning af grunden efter et olieudslip fra din tank.
Hvis du får leveret fyringsolie fra et af de oliefirmaer, der er medlem af Drivkraft Danmark, eller har en olieleverandør, som bliver forsynet af et af disse firmaer, er du automatisk dækket af oliebranchens forsikringsordning, som varetages af forsikringsselskabet Topdanmark.
Betingelsen for dækning er, at din olietank er lovlig i henhold til gældende regler. Er den ulovlig eller burde have været sløjfet, er forsikringsselskabet ikke forpligtet til at dække eventuel jordforurening af din grund.
Hvad koster det at sløjfe en olietank?
Prisen for at få sløjfet en olietank variere i forhold til, om der er tale om en nedgravet tank, en tank på terræn eller en tank monteret i en kælder. Prisen afhænger også af størrelsen på tanken.
- Er olietanken nedgravet koster det ca. 18-25.000 kr. at få tanken gravet op og bortskaffet
- Bortskaffelse af en olietank i kælder koster ca. 6.000-9.000 kr.
- Skal olietanken oprenses og fyldes med sand koster det ca. 3.500-6.500 kr.
Husk at udfylde og indsende et sløjfningsskema til kommunen senest 4 uger efter, at arbejdet er udført. Sløjfningsskemaet vil du kunne finde på kommunens hjemmeside. Få desuden en attest fra det firma, der står for sløjfningen, så du kan dokumentere, at arbejdet er udført i henhold til reglerne.
