Spørg Bolius
Skal vores gasfyr skrottes - og er varmepumpe eneste alternativ?
Hej Bolius
Hvor længe kan man benytte gasfyr i dk.
Skal det skrottes efter en årrække.
Hvis man skrotter det, og der ikke er fjernvarme, men kun mulighed for evt. varmepumpe. Hvad så?
Rene N
Hej Rene
Der arbejdes politisk på at udfase olie- og naturgasfyr fra den danske opvarmning. Og det skyldes jo at de forurener voldsomt. Det bedste alternativ til gasfyret i et område hvor der ikke er fjernvarme, er varmepumpen. Om det er jordvarme eller luft-vand kommer an på ønsker og muligheder ved den enkelte bolig. I langt de fleste tilfælde er det luft-vand varmepumpen som er foretrukket.
Der udvikles hele tiden på varmepumper, og man kan efterhånden få varmepumper som kan tilpasses de fleste boliger. Og der er også en ordning, hvor man har et abonnement på varmepumpen, så man ikke selv skal ud og lægge alle pengene til en start. På den lange bane er det billigst selv at eje varmepumpen, men abonnement kan være den rette løsning, hvis økonomien ikke er til at investere.
Skrot dit olie- eller gasfyr: Lej en varmepumpe med abonnement
Med venlig hilsen