Spørg Bolius
Skal vi betale håndværkeren forud for materiale - der ligger på deres lager?
Hej Bolius
Jeg har fået Aconto faktura fra vvs på 25.000 kr. intet arbejde er udført samt ikke leveret materiale.
Firma siger at vi selv kan hente 1 stk gemina termix BVX 1-1 RTV Hofor model med 80 liters varmtvandsbeholder og veksler til centralvarme på deres lager. De vil ikke levere materialet før de kommer og udføre arbejdet.
Bolius tekst vedr aldrig at betale aconto faktura har vi fremsendt til firmaet. Vi har et tilbud fra firmaet som vi har godkendt. Men ingen betalingsaftale.
Håber at i kan hjælpe med hvad vi gør nu. F.eks. Skriver igen til firmaet at ingen levering af materiale ingen aconto betaling?
På
forhånd tak. Hilsen S og H
Hej S og H
Det deler bestemt vandene, det med at skulle betale forud.
På den ene side kan jeg da godt forstå firmaerne, at de gerne vil sikre sig, at de får deres betaling.
På den anden side, bør de også kunne forstå, at man da ikke bare betaler 25.000 kr. for ingenting.
Løsningen er reelt nem, og der findes en masse smarte, moderne, digitale betalingsløsninger.
Få leveret varen på adressen og tag betaling på stedet, enten med dankort-automat eller lignende, hvis det er så stort et problem. Der kan også laves reservationer af beløbet på jeres kort, hvorefter beløbet reelt først hæves idet varen er leveret.
Der kan idag ydermere laves straksoverførsler, og endda betales med Mobilepay (når varen leveres) hvis det skulle være!
Jeg synes det bliver gjort til et større problem end det behøver at være.
Med venlig hilsen