Skal ladestander medfølge ved salg?
Hej
Vi har købt et hus hvor der sidder en fastmonteret ladestander på husvæggen. Sælger meddeler nu at han tager denne med ved fraflytning... Er det ikke en "nagelfast" del af boligen??
Med venlig hilsen
Per C
Hej Per,
Sælger ejer alt på matriklen, og bestemmer derfor, hvad der indgår i hushandlen, uanset hvordan det er fastgjort til bygningen. Det er selvfølgelig vigtigt for både sælger og dennes ejendomsmægler at informere om det i købsaftalen. Er ladestanderen ikke ejers, men leaset af et selskab, er det klart, at den ikke følger med.
Er du interesseret i ladestanderen, vil jeg anbefale, at du laver aftale med sælger, så den kan indgå i handlen.
God fornøjelse med forhandlingerne
Med venlig hilsen