Spørg Bolius
Skal der være låge i rækkehushave - så man kan komme ud hvis huset brænder?
Hej Bolius
Jeg bor i lejet rækkehus i 2 etager.
Da der for tid siden var en mindre brand i området, hvor beboer kom ud via terrassedør ud i deres have, og videre ud gennem deres havelåge, stiller jeg følgende spørgsmål.
Er der krav om man kan komme ud af 2 flugtveje ?
Udgang til min meget lille have 40 kvm er omkranses af fuldstøndig lukket tjørnehæk uden havelåge. Det var sådan den var da jeg flyttede ind.
Man kan under ingen omstændigheder trænge igennem denne. Skal der være havelåge så jeg har mulighed for at komme væk ?
mvh Tina H
Hej Tina H
Man anser det sædvanligvis for tilstrækkeligt at kunne komme ud i det fri, ved en brand. Også selv om det er en have omkranset af hæk.
Ved en brand er det ofte røgforgiftning, som personerne i huset tager skade af. Er man i det fri vil man kunne få (forholdsvis) frisk luft. Derudover har man mulighed for at råbe og derved kunne få redningsmandskabet opmærksomhed. De vil ikke have nogen former for problemer med at komme igennem en tjørnehæk for at redde folk ud.
Med venlig hilsen