Spørg Bolius
Skal der være gulvafløb i gæstetoilet?
Hej Bolius
Vi bor i parcelhus fra 1963 - pænt vedligeholdt men aldrig renoveret. Her er der er gæstetoilet med WC og håndvask som vi gerne vil modernisere. Der er ingen afløb i dette rum da der ikke er noget bad.
Er der krav om at der skal være/laves afløb i sådan et rum når man går igang med at renovere?
Mvh. Helle Wang
Kære Helle W
Hvis det er et toiletrum uden bad eller bruser og hvis håndvasken har overløb (det hul der er i vasken som sikrer at vandet løber ud i afløbet ikke på gulvet hvis proppen er i og vandet løber) er der ikke krav om at der skal være gulvafløb.
Så hvis der ikke er brusebad eller gulvafløb i rummet betragtes rummet ikke som et vådrum, og der er derfor heller ikke krav til vådrumssikring af gulvet.
Læs mere: <link love-og-regler-om-badevaerelser-17976 love og regler>Love og regler om badeværelser
Med venlig hilsen