Spørg Bolius

Gulvafløb i bryggers

Hej Eksperter. Jeg har fået bygget et færdig byg hus i 2008. Jeg har nu hørt at der skal være et gulvafløb i bryggers ifølge loven. skal der være det.??

hvis der skal det? kan jeg så gå til bage til byggefirmaet .

Der er ikke direkte krav om gulvafløb i bryggers - med mindre rummet kan defineres som vådrum - altså et rum der er direkte påvirket af vand.

Det vil så igen afhænge af hvilke installationer der er i dit bryggers, der er krav om at en installation hvor der kan  tappes vand af skal forsynes med passende afløbsmulighed - men det betyder ikke ikke nødvendigvis gulvafløb - f.eks. kan en vask have overløbsventil - eller der kan være et afløbsrør under en varmeunit m.m.

Men hvis du i dit bryggers har f.eks. en bruser til hundevask eller lignende er rummet defineret som et vådrum og så er der krav om vådrumsgulv med vandsikring og gulvafløb udført efter SBI anvisning 200  Vådrum.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden