Skal aftale med naboen tinglyses?
Hej Bolius
For godt 10 år siden købte min kone og jeg vores første hus. En 10 m høj thuja-hæk blev fældet af nabo, og sammen byggede vi et hegn. Daværende nabo insisterede på, at skel fulgte hans garage/skur i en lige linje, og jeg accepterede. Nogle år gik, han solgte huset, og det nye nabopar er nogle dejlige mennesker.
Jeg ombygger garagen og under anmeldelsen i BBR, ser jeg et matrikelkort og bliver bekendt med omfanget af daværende nabos garagebyggeri og hegnssætning, som går ind over skel.
Ny nabo og jeg tænker, der skal laves et dokument, som viser, at det stadigvæk er min grund, og at nabo lejer det fx for en årlig flaske vin, vi deler. Er det nødvendigt med juridisk støtte for at lave sådan et dokument, som er juridisk bindende, og hvor skal man gemme sådan en aftale? På weblager?
Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på?
Bedste hilsner Ole

Hej Ole
Jeg vil anbefale, at I får juridisk bistand til at lave et sådan dokument, og jeg vil foreslå, at aftalen tinglyses sådan, at kommende ejere af ejendommene også kan se denne.
Principielt er aftalen bindende, også selvom den "kun" er mundtlig. Men skulle der opstå uenighed, eller kommer der en ny nabo til jer, uden viden om aftalen, så kan den være svær at bevise, uden den er skriftlig.
Med venlig hilsen