Store mængder regn kan hurtigt forvandle en græsplæne til privat sø. Her kan du læse mere om, hvordan du kan undgå oversvømmelser i haven. Foto: Carsten Iversen
Mange danskere kæmper hvert år med oversvømmede græsplæner, hvor vandet ikke kan løbe væk. Det kan skyldes flere ting.
For nogle handler det om, at kloakken overbelastes i perioder med kraftig regn, hvor det overskydende vand fra tagrender ikke kan løbe i en fyldt kloak og derfor samler sig på med den øvrige nedbør på græsset. Eller at haven rummer mange faste overflader, som fx flisebelægninger, hvor overfladevandet ikke kan trænge ned, men løber hen og samler sig lavtliggende steder i haven.
For andre er situationen mere alvorlig. Står grundvandet højt på grunden, kan det betyde, at der ikke behøver falde meget vand fra oven, før det resulterer i en oversvømmet plæne.
Ønsker du at forebygge oversvømmelser på grund af regnvand, har du flere forskellige muligheder:
- Træer og planter, som er særligt gode til at suge vand til sig
- Regnbede og lavninger
- Faskiner
- Regnvandsopsamling
- Grønne tage.
Løsningerne afhænger af de konkrete forhold, hvor du bor og kan sjældent stå alene, men ved at kombinere forskellige tiltag, kan du forebygge omfanget af oversvømmelsen.
Hvis den oversvømmede græsplæne skyldes, at grundvandet står højt, er der desværre ikke så meget andet at gøre end at hoppe i gummistøvlerne. Ved forhøjet grundvand er der dog forskellige tiltag, du kan overveje at sætte i værk for at beskytte dit hus og kælder.
Kontakt kommunen inden vandet pumpes til kloak
Nogle boligejere vælger som en midlertidig løsning at pumpe vandet fra haven over i kloakken, selvom det i mange kommuner ikke er tilladt. Det gælder især i kommuner, hvor der ikke er gennemført separatkloakering.
Rådfør dig altid med din kommunes miljøtekniske forvaltning, inden du går i gang med at pumpe vand i kloakken.
Brug træer og planter som forebyggelse
Store træer, buske og anden beplantning kan nedsætte risikoen for oversvømmelse på græsplænen, og sørge for at vandet hurtigere forsvinder igen ved oversvømmede plæner.
Rødderne fra de større planter sikrer et bedre dræn, så vandet hurtigere kan trænge ned i de dybere jordlag. I vækstsæsonen, hvor der fordamper store mængder vand fra planterne, suger selv små planter store mængder vand.
Hvor effektivt planternes effekt på oversvømmelse er, afhænger bl.a. af jordtypen, højden på grundvandet, årstiden og planternes evne til at suge vandet hurtigt til sig. Men også deres tolerance over for oversvømmelse i længere eller kortere tid er relevant.
Ikke alle træer tåler at stå i et oversvømmet område i længere tid, men nogle af de træer der lejlighedsvis kan tåle at stå i våd jord, er:
- Dunbirk
- Forskellige arter af pil
- Rødel
- Gråel.
Et regnvandsbed kan bidrage til at aflede en masse vand i haven. Foto: Lisbeth Holten
Hvordan fungerer et regnbed?
Et regnbed er et sænket og beplantet bed, hvor regnvandet fra taget kan ledes hen via en rende eller fordybning. Fra regnbedet kan vandet langsomt sive ned i jorden. Processen sparer kloakken for regnvand, og er samtidig med til at forkorte vandets vej tilbage til grundvandet.
Et regnbed kan tilplantes med fx stauder eller buske, der lejlighedsvis kan tåle at stå i våd jord, men samtidig skal kunne tåle at stå tørt det meste af tiden, da et regnbed som oftest bør være tørt.
Inden man leder tagvand til regnebedet eller anden nedsivning, skal man sikre sig, at de materialer, man har på fx tagrender, ikke afgiver stoffer som ophobes. I København og mange andre kommuner vil zink og kobber på taget eller i tagrenderne medføre krav om overfladebehandling eller speciel opbygning af regnbede. Hør din kommune, hvilke muligheder du har.
I stedet for et decideret regnbed, kan en lavning i græsplænen fungerer som depot for regnvand, indtil det kan sive ned i undergrunden. Løsningen er ikke helt så avanceret eller opmærksomhedskrævende som et regnbed.
Har du allerede en fordybning, eller ønsker at grave en, skal du sørge for at teste jordens nedsivningsevne, for at se om den overhovedet egner sig til formålet. Størrelsen og dybden på regnbedet afhænger af, hvor meget vand du forventer at lede til bedet, og hvor hurtigt vandet kan sive ned på stedet.
For at skabe en større volumen til opmagasinering af regnvand, uden at regnbedet eller fordybningen bliver for dyb, kan du grave et større jordlag af og blande leca, knust tegl eller andet porøst materiale i jorden. De øverste 20 cm bør dog fortsat være muld, både fordi det renser jorden bedre, men også for at sikre et godt vækstlag til planterne.
Ved placeringen af et regnbed eller lavning i plænen, skal du være opmærksom på, at det skal ligge minimum 5 meter fra huset og 2 meter fra skel, skur og garage. Og så skal du være opmærksom på, hvor vandet vil løbe hen, hvis bedet bliver fyldt. Du skal sørge for, at vandet ikke kan løbe tilbage mod huset. Eller ind til naboen.
Du bør altid undersøge hos kommunen, om det kræver tilladelse at håndtere og nedsive regnvandet på din grund. Er det regnvand fra huset tag, skal du altid kontakte kommunen, inden du begynder at lede det væk.
Hvilke planter skal du vælge til dit regnbed for at undgå oversvømmelse?
Vælger du en løsning, hvor du erstatter et lag af den eksisterende jord med et mere porøst materiale med bedre dræn, opstår der en risiko for, at bedet tørrer ud i perioder uden regn. Derfor er det vigtigt at vælge planter, der både kan tåle at tørre ud og stå under vand i lang tid.
Her ses busken Bærmispel. Foto: Tommy Verting
Stauder er en rigtig god mulighed, og både storkenæb, akeleje, sankthansurt og hjortetrøst egner sig til regnbede. Også buske som bærmispel, surbær, rød kornel og havtorn er velegnede. Hvis du også vil have andre bærbuske kan både blåbær og solbær tåle forholdene.
I perioder uden regn kan det nogle gange være nødvendig at supplere med en vanding eller to.
Snak med din lokale planteskole om, hvilke planter der passer til jordbundsforholdene i dit område, eller få hjælp fra en regnvandskonsulent.
Kan en faskine afhjælpe en oversvømmet græsplæne?
En faskine er en kasse, der nedgraves, eller et hulrum i jorden fyldt med fx sten, som regnvandet fra taget på en bygning eller overfladevandet fra en terrasse ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden uden om kloaksystemet.
En faskine er beregnet til at lade vand sive langsomt ned i jorden, men det nytter ikke, hvis jorden er mættet af vand. Derfor vil en faskine, selvom den har ekstra høj kapacitet, kun være til begrænset hjælp, hvis grundvandsspejlet står højt på din grund. Bor du derimod et område, hvor der er langt ned til grundvandet, kan en faskine være et glimrende tiltag mod uønsket vand på græsplænen.
Ligeledes kan en faskine have begrænset virkning, hvis jorden er meget leret. Så vil faskinen blot kunne rumme det vand, som er i selve faskinen og bruge lang tid på at få det ledet videre ud i jorden. Ved kraftig regn vil faskinen hurtigt blive fyldt. Man dimensionerer faskiner efter, hvor stort et areal tag og/eller terrasse der skal ledes vand fra, samt hvilken jordbundstype der er. Leret jord vil kræve en markant større faskine end sandet jord.
Størrelsen på en faskine afhænger altså af, hvor meget vand der skal ledes til den og jordens nedsivningsevne. En faskines bund vil hurtigt 'slemme' til, og størstedelen af vandet vil derfor sive ud gennem siderne på faskinen. Det betyder, at en lang smal og eventuel dyb faskine ofte er mere effektiv end en faskine med en stor bundflade.
Både regnbede og faskiner kan være mindre effektive, hvis grundvandsspejlet står så højt på din grund, at jorden er mættet med vand.
I nogle tilfælde kan en faskine hjælpe, hvis du døjer med en oversvømmet have. Men en faskine har begrænset effekt, hvis grundvandet står højt på din grund. Foto: Arkiv
En faskine opsamler regnvand og lader det sive langsomt ned i undergrunden. Foto: Arkiv
Regnvandsopsamling kan begrænse oversvømmelse
I samspil med andre tiltag kan regnvandsopsamling være en mulighed for dig. Der findes flere måder, du kan opsamle regnvand på:
- I en regnvandstønde
- I en regnvandstank/palletank
- I et regnvandsanlæg med nedgravet tank.
Den mest almindelige løsning er en regnvandstønde, som stilles i nærheden af nedløbsrøret og tilsluttes, så regnen fra taget løber fra nedløbsrøret og over i tønden i stedet for ned i brønden og ud i kloakken.
Med en regnvandstank kan du opsamle en masse regnvand, som du kan bruge i haven. Foto: Arkiv
De fleste regnvandstønder har et overløb, så vandet ikke løber over og ud på jorden, når tønden er fuld. I stedet løber det overskydende vand tilbage i nedløbsrøret og videre ud i kloakken. Tønden har en aftapningshane, som du kan bruge, når du skal fylde en vandkande eller en spand.
En regnvandstønde kan kun rumme en brøkdel af det vand, som falder på taget. Af samme årsag er regnvandstønden i sig selv sjældent nok til at forebygge en oversvømmet græsplæne. Til gengæld kan du let selv montere den og dermed få gratis vand til bl.a. havevanding og bilvask. Og med lidt tilpasninger, kan flere tønder kobles sammen, og på den måde aftage mere vand, før det overskydende ledes til kloak.
Ønsker du højere kapacitet end en eller flere regnvandstønder kan levere, kan du overveje en regnvandstank eller en palletank. Disse kan normalt rumme ca. 1 kubikmeter vand, men der er selvfølgelig mulighed for at installere flere tanke, hvis du har plads til det. Den højeste kapacitet får du med et regnvandsanlæg, som er en stor tank, der graves ned i jorden.
Fra tanken kan man med en pumpe, pumpe vandet op og bruge det til vanding i tørre perioder eller bilvask. Der er også mulighed for at anvende regnvandet til fx tøjvask eller toiletskyld, men dette kræver nye føringer af rør, da der er strenge regler, som skal sørge for, at du ikke får blandet regnvand og drikkevand sammen.
Der er også ret strenge krav til tagmaterialer, inddækninger på taget samt tagrendernes materiale. Man må fx ikke anvende denne slags anlæg, hvis man har tagpaptag.
De anlæg, der typisk sælges til dette formål, rummer enten to eller fire kubikmeter vand. Anlæggene kobles til kloaknettet, så evt. overløbende vand løber ud i kloakken.
Inden et varslet skybrud er det vigtigt, at alle tønder og tanke er tømt for vand, så der kan opsamles så meget vand som muligt, så det ikke løber i kloak eller ud i haven, når eller hvis de er overfyldte.
Et grønt tag kan hjælpe med at absorbere regn, så haven ikke oversvømmes. Foto: Lisbeth Holten
Grønne tage kan holde på regnvandet
Jo mere vand, du kan holde fra græsplænen, desto mindre bliver risikoen for, at den svømmer over.
Et grønt tag er et tag med planter, græs og/eller stenurter som tagbelægning. Udover at optage en stor del af den nedbør, der falder, vil selve konstruktionen af det grønne tag også tilbageholde en stor mængde regnvand og lede det langsomt væk.
Der optages altså en stor mængde regnvand, samtidig med at det overskydende regnvand ledes langsommere væk. Dermed kan det være en god løsning, hvis du oplever, at der flyder ekstra vand ud på græsplænen, fordi kloakken, faskinen eller regnbedet ikke kan holde til presset i forbindelse med kraftige regnskyl.
Ved skybrud vil man dog opleve, at det grønne tag har sine begrænsninger, da det ikke kan optage vandet i den fart, og de mængder, som kommer fra et skybrud.
