Sådan tjekker du dit drikkevand

Danske vandværker er pålagt at lave analyser af drikkevandet. Der findes to typer analyser: Boringsanalyser og drikkevandsanalyser.

• Boringsanalysen foretages i de boringer, hvor vandværkerne henter grundvandet, der efter en rensning sendes ud som drikkevand i hanerne. Typisk hører der mellem 1 og 20 boringer til hvert vandværk afhængig af vandværkets størrelse, og hvor mange mennesker der skal forsynes med vand i det givne område. Her er der krav om at lave analyser med tre til fem års intervaller, alt efter hvor meget vand, vandforsyningen producerer. 
• Drikkevandsanalyserne foretages på det færdige drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Hyppigheden af kontrol fastsættes efter vandværkets størrelse, og ofte udfører vandværkerne, især de store af dem, analyser oftere, end det kræves.

Prøveresultaterne er ud fra hvert stof markeret med den målte koncentration og den tilladte grænseværdi. Sker der overskridelser, er de i Jupiters database markeret med farvede trekanter:

• Hvis der er sket overskridelser 
• Målingen af det enkelte stof ikke er eksakt
• Hvis grænseværdien af det enkelte stof muligvis har været overskredet i en tidligere prøve. 

Det danske drikkevand skal overholde en række kvalitetskrav og grænseværdier, der sørger for, at vandet er godt og sikkert at drikke. Faktisk er der langt flere krav til vores vand i hanerne, end der er til det vand på flaske, vi kan købe i butikkerne. 

Det er Drikkevandsbekendtgørelsen, som rummer et komplet overblik over de værdier, vandforsyningerne skal sørge for at holde sig indenfor. Der findes krav til kvaliteten, der bl.a. dækker over farve, lugt og temperatur, ligesom der er værdier for mængden af en lang række uorganiske sporstoffer, organiske mikroforureninger og mikrobiologiske parametre. Derudover holder vandværkerne øje med en liste af pesticider og nedbrydningsprodukter.

Uorganiske sporstoffer
Dækker bl.a. over en række tungmetaller som arsen, bly, krom og nikkel.

Organiske mikroforureninger
Tæller eksempelvis klorholdige opløsningsmidler, PAH-forbindelser, ftalater og stoffer i olieprodukter. De enkelte kommuner kan tilføje stoffer til listen over organiske mikroforureninger, hvis der er lokale forhold som gør, at der skal analyseres for netop det. 

Mikrobiologiske parametre
Er bakterier, som kan forurene drikkevandet. Kan eksempelvis være jordbakterier (coliforme bakterier) eller fækale bakterier (E. coli). Det er disse mikrobiologiske fund, som kan gøre, at vandet skal koges.

Pesticider
Er betegnelsen for gift, der er brugt til at kontrollere fx planter, insekter og gnavere. Kan derfor i folkemunde også være kendt under betegnelsen sprøjtemidler eller -gift.

Nedbrydningsprodukter
Opstår når eksempelvis pesticider bliver nedbrudt i jorden, inden de ender i grundvandet. Herved kan det oprindelige stof ændre sig til et nyt. Det gælder for Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt af Chloridazon.

De grænseværdier, som vandværkerne skal sørge for, at drikkevandet holder sig indenfor, bygger på et EU-direktiv. Direktivet fra EU betegnes som et såkaldt minimumsdirektiv, så medlemslandene skal overholde de grænseværdier, EU har fastsat, men de enkelte lande må gerne stille skrappere krav til de enkelte stoffer. 

De enkelte grænseværdier er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip. Det betyder, at selv hvis der sker en overskridelse, er det sjældent, at det er decideret sundhedsskadeligt at drikke vandet. Alle grænseværdier indeholder en stor margin op til det niveau, hvor de enkelte stoffer udgør en sundhedsrisiko. 

Udover listen i Drikkevandsbekendtgørelsen, forekommer der også lokale tilføjelser til listen rundt omkring i de enkelte byer. Der kan være lokale forhold, fx, hvis der er sket et kemikalieudslip i byen, som gør, at der skal analyseres for flere stoffer. Det er kommunens opgave at være opmærksom på, om sådanne forhold gør sig gældende i deres område.

Generelt er der i Danmark en streng politik overfor mængden af de enkelte stoffer i vores vand, og hvert år kigger Miljøstyrelsen på, hvorvidt listen over stoffer på listen skal udvides, eller om grænseværdierne skal strammes.

Vandprøverne i hele Danmark analyseres af uvildige analysefirmaer. De står for at gennemgå de vandprøver, der tages enten ved boringerne eller det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Deres opgave er at identificere, om vandet opfylder de fastsatte grænseværdier. 

Hvis de i deres analyser finder overskridelser af grænseværdierne, bliver vandforsyningen og kommunen orienteret. Ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre sker dette straks. Herefter sker kommunens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Der findes flere niveauer af overskridelser, der kan udløse alt fra en dispensation til vandværket, hvor de får en given periode til at få løst problemet til en decideret lukning af vandforsyningen. Sidstnævnte tages i brug, hvis der er tale om en akut sundhedsmæssig risiko, og det er kun i sjældne tilfælde, at denne mulighed benyttes. Det er både, fordi det er meget sjældent, at det danske drikkevand udgør en sundhedsmæssig risiko, men også fordi en lukning for vandet i en hel by giver store problemer. 

Derimod ses det flere gange årligt, at en overskridelse af grænseværdierne på mikrobiologiske stoffer gør, at vandværkerne udsender en melding om, at vandet skal koges, inden det kan drikkes.

Hvis der er sket overskridelser, så er kommunen ifølge vandforsyningsloven forpligtet til at gøre borgerne opmærksomme på det, med mindre kommunen mener, overskridelserne er ubetydelige. Der er forskellige måder at gøre det på, men de fleste vil oplyse om det på deres hjemmeside. Hvis der sker store, alvorlige overskridelser, så du eksempelvis skal koge dit vand, vil du få information gennem medierne.

Har der været grænseoverskridelser i dit område, skal du rette dine spørgsmål eller utilfredshed til vandværket og kommunen, som vandværket tilhører.

Siden 2017 er der blevet fundet flere overskridelser af pesticider, ligesom nye typer af pesticider er dukket op i vandanalyserne. Det har betydet, at mange grundvandsboringer og vandproduktioner er blevet lukket, og vandværkerne har måttet finde andre steder at hive grundvand op. De nye fund har givet anledning til, at listen over pesticider, der skal analyseres for, er blevet justeret.

Det er EU, der har fastsat grænsen for pesticider i drikkevandet tilbage i 1998. Dengang blev grænsen sat til det laveste, udstyret kunne måle, hvilket var 0,1 mikrogram per liter vand. Den grænse gælder stadig i hele EU. 

Men når det gælder de såkaldte nedbrydningsprodukter fra pesticider, er der forskellig fortolkning af grænseværdien. Det gælder eksempelvis Desphenyl-Chloridazon, som de senere år er dukket op i vandanalyserne. I dag er grænsen for det i Danmark stadig på 0,1 mikrogram per liter, mens den i Tyskland er på tre mikrogram, hvilket er 30 gange højere end den tilladte grænse i Danmark. 

Således ville kun få af de fund, der er sket i Danmark de senere år, have været grænseoverskridelser i Tyskland. Generelt har vi beholdt grænsen på 0,1 mikrogram for pesticidnedbrydningsprodukter i Danmark.

Grænsen for pesticider i dansk drikkevand er samtidig markant lavere end det tilladte pesticidniveau for mange fødevarer som eksempelvis mælk og brød.

Det bedste råd til at sikre god drikkevandskvalitet i dit hjem er, at lade vandet løbe til det bliver koldt, inden du tager et glas vand. Når vandet eksempelvis har stået natten over i vandrørene, er temperaturen på vandet steget, og det øger risikoen for bakterier i vandet. 

Hvis du derimod lader vandet løbe til, der begynder at komme koldt vand ud af hanen, er du sikker på, at det er nyt og rent drikkevand, du fylder i dit glas. For at undgå vandspild bør du tænke i at bruge det første vand i rørene til at andre formål, eksempelvis blomstervanding.

Fra både myndigheder, vandværker, forskere og Miljøstyrelsen lyder svaret klart: nej. Det danske drikkevand er blandt verdens bedste, og der er med vandanalyserne fokus på, at det skal forblive sådan. Samtidig arbejder Miljøstyrelsen sammen med det såkaldte vandpanel på, at det forbliver sådan, og at vi opdager de farlige stoffer, der er i vores grundvand. 

Vores vand er unikt, fordi stort set hele vandproduktionen kommer fra grundvand. Det gør, at vandet med den naturlige rensningsproces, den opnår på vejen gennem jordlagene, ikke behøver en desinfektion med eksempelvis klor, som mange andre lande benytter til at fjerne baktier. I Danmark har vandet ofte været i undergrunden i 20 til 50 eller endda op mod 100 år, før det når vores vandrør, og det gør, at bakterier og virusser er blevet dræbt i den naturlige proces.