Sådan reagerer beredskabet ved stormflod og skybrud

Kommunen og det øvrige beredskab forbereder sig året rundt på stormflod, skybrud og andre krisesituationer. 

Men øvelserne bliver først til alvor, når DMI udsender varsel om forhøjet vandstand eller skybrud i et givent område. Og som borger er det naturligt at stille sig spørgsmålet, hvordan beredskabet fungerer, når et varsel træder i kraft.

Beredskab reagerer prompte

Når DMI udsender et varsel om stormflod, så følges vandstandsprognoser m.v. meget nøje af beredskabet, der både omfatter kommuner, øvrige myndigheder, borgere, medier og andre aktører, men ikke politiet og forsvaret.

Det er på mange måder lettere for beredskabet at forberede sig på stormflod frem for et skybrud. Et skybrud er mere kaotisk af natur, og det kan være svært at forudsige, hvor det voldsomme regnvejr præcist indtræffer.

Store mængder nedbør på kort tid kommer næsten altid i forbindelse med byger. Og byger er næsten per definition lokale. Og for øvrigt næsten umulige at forudsige præcist. Det har indflydelse på varslingen.

Stormflod er derimod en begivenhed, der primært skaber problemer i kystnære områder, der er sårbare over for havvandstigninger. Det er i nogen grad muligt for DMI og andre tjenester at forudsige omfanget af en stormflod, og det er derfor også muligt for beredskabet at planlægge forud.

Kommuner har køreklar beredskabsplan

I alle kommuner, hvor stormflod udgør en risiko, er der lavet en beredskabsplan, som i detaljer beskriver, hvad der skal ske før, under og efter stormflod.

Mange kommuner inkluderer både skybrud og stormflod, hvis det er relevant, i en samlet klimatilpasningsplan.

Ønsker du specifikke oplysninger om, hvordan beredskabet er skruet sammen i dit område, bør du kontakte din kommune.

EKSEMPEL: Her kan du læse beredskabsplanen for stormflod i Solrød Kommune

Stormflod og skybrud kræver samarbejde

Kommunens beredskabsplan føres ud i livet, når der er behov for at koordinere samfundets indsats mod havvandets opstigning eller et skybrud.

Når et varsel er aktivt, indkaldes til et stabsmøde, hvor din kommunes borgmester og tekniske chef samt repræsentanter fra forsyningen, det frivillige beredskab og andre nøglepersoner mødes.

På det første stabsmøde træffes beslutninger om, hvordan en stormflod eller et eventuelt skybrud skal gribes an.

Vejrets alvorlighed dikterer beredskabet

I forhold til en stormflod, så afhænger indsatsen fra kommunen og det øvrige beredskab af stormflodens forventede alvorlighed. Det er almindeligt, at der er forskellige planer for forskellige havvandsstigninger, hvor beredskabet intensiveres, jo højere vandet stiger.

Der kan ligeledes være særlige områder, der automatisk er genstand for øget bevågenhed. Det kan fx være lavtliggende, kystnære områder.

Den kommunale beredskabsplan definerer også, hvor meget mandskab og hvor mange materialer som fx sandsække, plastfolie, ruller, grus og mandskab der er til rådighed ved forskellige vandstandsniveauer.

Ressourcerne bruges bl.a. til:

•      Barrikadering af husstande

•      Opførsel af diverse ad hoc-barrikader

•      At stille grus til rådighed for borgere, som skal fylde sandsække

Et skybrud kan være sværere for beredskabet at håndtere, fordi man er tvunget til at reagere. I forbindelse med skybruddet i 2011, som var ganske usædvanligt, kom vejrudviklingen bag på DMI's meteorologer. Det var derfor også svært for beredskabet at målrette sin indsats, før regnen begyndte at falde.