Foto: Bolius
Solceller blev oprindeligt udviklet til satellitter, og de første blev taget i brug ude i rummet i 1958. Siden er teknologien blevet udviklet og forfinet, og solceller er med tiden gået fra at være sjældne og rasende dyre - til at være et masseproduceret og prisbilligt produkt.
Dansk Solenergi på Lolland har opfundet en unik lamineringsteknik, så man i princippet kan lave solcellepaneler i alle tænkelige farver. Foto: Lasse Hansen
De fleste solceller er lavet af silicium, og stoffet silicium er faktisk et af jordens mest almindelige grundstoffer, fx er det hovedbestanddelen i helt almindeligt strandsand. Men for at fremstille solceller skal man dog bruge helt rent monokrystalinsk eller polykrystalinsk silicium, og det udvindes fra miner.
Denne form for koncentreret silicium findes i undergrunden spredt over jordkloden, og nu om dage udvindes det så forskellige steder som i Norge, Kina og Congo.
Silicium er en såkaldt halvleder, og i en halvleder kan den elektriske strøm kun gå en vej. Når en halvleders elektroner får tilført energi, opfører de sig som en ensrettet elektrisk strøm, og det fænomen er altafgørende, når det skal udnyttes til strømproduktion.
Udgangspunktet for hele processen er selvfølgelig solen, som udsender en masse energi. Sollysets fotoner (energipartikler) rammer elektronerne i siliciummet, hvorved elektronerne får tilført energi og bryder løs fra deres normale position. Det betyder, at der bliver forskel i elektronkoncentrationen på for- og bagsiden af solcellen, og det er denne spændingsforskel, vi mennesker har fundet ud af at høste.
Når man forbinder solcellens for- og bagside med et elektrisk kredsløb, vil spændingsforskellen nemlig søges udlignet, og i praksis vil der løbe en strøm, som er proportional med bestrålingsstyrken.
Det er ikke så tit man ser lodrette solcellepaneler, men her er det tænkt ind i passivhusets arkitektur fra start. Foto: Lisbeth Holten.
Det er således bestrålingsstyrken, som bestemmer, hvor meget strøm der løber i solcellen. I gråvejr producerer solcellen altså også strøm, bare slet ikke så meget som i solskinsvejr, hvor bestrålingsstyrken er kraftigere. Solcellers strømproduktion handler på den måde udelukkende om lysstyrke og fx ikke om solens varmestråling. Faktisk nedsætter varme solcellernes evne til at producere strøm, så man vil helst undgå, at solcellepaneler bliver alt for ophedet.
Den strøm der leveres fra solceller, er jævnstrøm. Så for at strømmen kan bruges i stikkontakten, skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en såkaldt inverter, der placeres inde i huset i nærheden af elmåleren.
