Svømmesøer er især meget populære i Tyskland, men er endnu ikke så udbredte i Danmark. Arkivfoto.
Hvad er en svømmesø?
En svømmesø er en mellemting mellem et havebassin og en swimmingpool.
I sin grundform er det en kunstigt anlagt sø med plantevækst og en række andre elementer, vi kender fra naturlige søer, heriblandt stenbund. Men hvor de færreste nok har lyst til at tage en dukkert i havebassinet, holdes svømmesøens vand så rent, at man kan bade i det uden at blive syg.
Vandet tilsættes ikke kemiske midler som eksempelvis klor, men renses kontinuerligt ved hjælp af en kombination af biologisk filtrering drevet af en pumpe, og i mindre omfang af rodnettet på de vandplanter, der gror langs bredden.
Langs søen vokser planter, ligesom der er plads til dyreliv i begrænset omfang. Dog ikke fisk eller vandfugle, da deres afføring gør det umuligt for det biologiske filter at holde vandet rent nok til at slippe for bl.a. trådalger.
Svømmesøer har været kendt på det europæiske fastland siden 90’erne og er blevet voldsomt populære efter årtusindeskiftet. Fænomenet er dog først kommet til Danmark i 00’erne og er endnu ikke voldsom udbredt.
Hvordan er en svømmesø opbygget?
En svømmesø kan opbygges på flere måder, men består typisk af:
- Et dybvandsområde til svømning og badning. Dybden er typisk 3 meter, hvilket sikrer tilstrækkelig stor vandvolumen til at gøre søen mere temperaturstabil end almindelige svømmebassiner. Andre fordele ved dybden og den dermed store vandvolumen er, at søen lettere kan absorbere begrænset forurening og ydre påvirkninger såsom tilførsel af organisk materiale (fx blade), uden at vandet bliver beskidt.
- En lavvandszone med plan bund, der er bindeled mellem dybvandszonen og det sted, hvor man går ned i og op af søen, fx en terrasse eller badebro. Dybden er typisk mellem 20 og 120 cm. I denne zone plantes der ofte prydplanter som åkander eller lignende vækster.
- Bredzonen, der anlægges med planter og sten, og som æstetisk set er med til at integrere søen i haven. I mange konstruktioner spiller breddens planter desuden en rolle for den biologiske rensning af vandet, da planterne er med til at omsætte affalds- og næringsstoffer.
- En rensningsanordning, der med en kombination af en mekanisk pumpe og et biologisk og/eller mekanisk filter spiller den vigtigste rolle i bestræbelserne på at holde søens vand rent og klart.
Hvordan vedligeholder du en svømmesø?
Et grundprincip i svømmesøens konstruktion er, at der - modsat traditionelle svømmebassiner - ikke anvendes kemiske rensningsmidler til at holde vandet rent og klart.
En mekanisk pumpe for at suge vandet gennem et biologisk filter, der fjerner affalds- og næringsstoffer. Arkivfoto.
Derimod sørger en mekanisk pumpe for at suge vandet gennem et biologisk filter, som fjerner affalds- og næringsstoffer.
Et af tidens fremherskende principper er at lade en pumpe suge søens overfladevand gennem bunden på en lavvandet "blindtarm", en såkaldte skimmersø, der typisk har en størrelse på 5-7 kvadratmeter. Bunden i denne del af søen består af sten oven på et halvt dusin biologisk berigede fiberruller. Både større og mindre affaldspartikler fanges i sten- og fibermaterialet, hvor de nedbrydes af mikroorganismer, efterhånden som vandet strømmer forbi. Vandet sendes derefter retur til den modsatte ende af svømmesøen i form af fx et vandløb, vandfald, vandsten eller kildevæld. Princippet er fuldstændig det samme som i et bundfilter i et akvarium, blot i større målestok.
En sø med et overfladeareal på 50-100 kvadratmeter holdes på den måde rent af en 250 watts pumpe, der kører størstedelen af året. Derudover skal bunden renses for slam og plantedele en gang om året, fx med net eller en vandstøvsuger, der drives af det biologiske filters pumpe. Har der samlet sig planterester ved skimmersøen eller langs bredden, kan de også med fordel fjernes fra tid til anden.
Samlet er der dog mindre jævnlig vedligeholdelse forbundet med at have en svømmesø end med et traditionelt svømmebassin i haven.
Hvad koster en svømmesø, og hvor stor skal den være?
Som udgangspunkt anbefales det, at søen har et overfladeareal på mindst 40 kvadratmeter, men meget gerne væsentligt større, hvis du har plads til det. Ikke blot fordi større vandvolumen gør søens biologiske system mere stabilt, men også fordi kvadratmeterprisen falder med størrelsen.
Dette ændrer dog ikke på, at en svømmesø er kostbar at anlægge.
Groft anslået koster det ca. 3500-4500 kr. pr. kvadratmeter eller ca. 350.000-450.000 kr. at anlægge en svømmesø på 100 kvadratmeter (ekskl. Moms), hvis du hyrer en anlægsgartner til opgaven. Denne pris forudsætter imidlertid, at du kan genanvende den opgravede jord et andet sted på din grund. Skal al jorden bortskaffes, bliver den samlede pris op til en fjerdedel højere.
Hvordan anlægger du en svømmesø?
Du bestemmer selv, hvordan din svømmesø skal se ud. Til forskel fra en traditionel swimmingpool kan du anlægge og beplante den, så den falder ind i haven som et naturligt element. Du kan også vælge at anlægge den som en ”naturpool”, som minder mere om en swimmingpool, men har alle de fordele, en svømmesø har.
Når du skal finde inspiration til, hvordan din svømmesø skal se ud, vil det være oplagt at søge på det tyske ord for badesø "Badeteiche" på internettet, da der findes en del tyske hjemmesider om emnet.
Et stort hul i jorden i den ønskede form, som fores med fiberdug, er udgangspunktet for anlæggelsen af en svømmesø. Arkivfoto.
En svømmesø anlægges ved, at der graves et stort hul i jorden, hvorpå der lægges et lag beskyttende fiberdug, dernæst en kraftig membran i form af en EPDM-gummidug. Lavvandszonen og bredzonen afgrænses ved hjælp af specielle vandgennemtrængelige sække fyldt med stenmateriale. Bag sækkene lægges runde mindre sten, dekorationssten, samt vækstmedier til planterne.
Ønsker du en stejl skrænt til søens fulde dybde, fx fra en badebro, kan en del af søens bred anlægges som lodret skråning ved hjælp af et betonfundament.
Undervejs monteres de nødvendige rør samt pumpe- og filtersystemet, og til sidst plantes anlægget til, ligesom eventuelle bro- eller terrasseanlæg konstrueres.
Hvis gummidug og fibermateriale beskyttes tilstrækkeligt i konstruktionsfasen, har dugen en forventet levetid på mindst 50 år.
Kan du opvarme en svømmesø?
Du kan forlænge badesæsonen ved at hæve søens temperatur op til 5 grader ved hjælp af et solvarmeanlæg eller en varmeveksler.
Kræver det tilladelse at anlægge en svømmesø?
Ikke nødvendigvis. Juridisk betragtes søer med et overfladeareal på under 100 kvadratmeter som havebassiner og kræver derfor ikke tilladelse fra myndighederne.
