Hvad skal du undersøge, før du køber et soppebassin?
Når solen varmer, er det rart, hvis en kølende dukkert ikke er længere væk end din egen have. Og heldigvis findes der råd for det, da der efterhånden findes en del forskellige badebassiner på markedet, som kan opfylde alt fra behovet for en soppetur til noget, der minder mere om en reel dukkert.
Fælles for bassinerne er, at de er relativt lette og hurtige at montere, ligesom du slipper for det besværlige - og kostbare - arbejde med at grave ud til et traditionelt svømmebassin eller swimmingpool.
Det kræver ikke den store forberedelse at købe et lille soppebassin til familiens alleryngste, men der er dog et par ting, du skal være opmærksom på. Når bassinerne vokser fra de små soppebassiner på 60-120 liter op til de store på 5-10.000 eller endda 40.000 liter, er der derimod lidt flere forhold, som har en betydning for, om du gør et godt køb.
For det første skal bassinet - jf. gældende EU-direktiv - være uden ftalater, hvis det er beregnet til børn under 3 år. Reglerne omfatter ikke bassiner til større børn, og det kan være svært at afgøre, hvilken aldersgruppe producenten mener, bassinet er beregnet til. Det samme gælder for den sags skyld alt muligt andet badeudstyr. Husk derfor altid at undersøge, om bassinet indeholder ftalater.
Du bør kun købe bassiner lavet af hård plast som fx polythylen. De har en bedre holdbarhed og er sikrere for mindre børn at lege i.
I forbindelse med opsætning, vedligeholdelse og nedtagning er det en rigtig god idé at læse brugsanvisningen grundigt. Et bassin kan være en både svalende og sjov tilføjelse til haven. Knap så sjovt er det, hvis vandet forurenes eller løber i ud i rå mængder de forkerte steder og laver vandskader i haven eller endnu værre på huset.
Hvad følger med, når du køber et større badebassin?
Ud over selve bassinet følger der i de fleste pakker en del ekstraudstyr med, heraf er det mest almindelige:
- Gulvpresenning (afhængigt af bassintype)
- Toppresenning eller låg til afdækning, når bassinet ikke anvendes
- Stige (i større opretstående bassiner)
- Filteranlæg og pumpe
- Topvandsrenser og rensesæt med eller uden kemikalier.
Hvordan renser du vandet?
Uanset hvilket bassin du anskaffer, er det helt afgørende, at vandet renses grundigt - eller alternativt bliver udskiftet dagligt. Derfor er det vigtigt at vær opmærksom på, hvilken type pumpe, rensesæt og filtre der følger med bassinet, og at disse er i stand til at kunne rense bassinet effektivt.
Får du ikke recirkuleret og desinficeret vandet ordentligt, kan det nemt udvikle sig til en bakteriebombe, som kan forårsage hudgener og maveinfektioner. Hvis pumpens kapacitet ikke svarer bassinets størrelse, kan du også risikere at skulle bruge alt for meget tid - eller uhensigtsmæssigt mange kemikalier - på at holde vandet rent. For store doser klor eller andet desinfektionsmiddel kan ligeledes være en ulempe, som medfører hud- og slimhindeirritation.
De pumper, der følger med de billigste pooltilbud, er ikke altid effektive nok til at holde så meget vand rent, som poolen faktisk kan rumme. Hvis pumpen ikke er kraftig nok, kræver det mere dagligt manuelt arbejde at holde vandet rent, ligesom det kræver en større mængde kemikalier at holde vandet bakteriefrit. Pumpen bør kunne yde minimum 0,75 hk og skal have tilstrækkelig kapacitet til, at alt vandet i bassinet filtreres hver 2. til 3. time. Har du fx købt et bassin med 40.000 liter vand, skal pumpen have en pumpekapacitet på mellem 15.000 og 20.000 liter i timen.
Rensesæt findes både med eller uden klor, og Miljøstyrelsen anbefaler de klorfri rensesæt af hensyn til miljøet.
Blandt andet kan du bruge aktiv ilt til rensning. Her skal du være opmærksom på, at aktiv ilt kun har en effekt, når det tilføres. Derfor vil du muligvis skulle tilsætte det oftere end fx klor, før det virker effektivt nok.
Uanset hvilken type rensesæt du køber, er det meget vigtigt at følge brugsanvisningen, så vandet ikke bliver forurenet med bakterier. Ligeledes skal du være opmærksom på, om de anvendte kemikalier skal ledes i kloakken, når du tømmer bassinet.
Hvad koster det at fylde et badebassin?
Prisen afhænger både af størrelsen på bassinet, måden du renser vandet på, og prisen på vand, der hvor du bor.
Et mindre soppebassin, hvor du ikke bruger kemikalier til rensning, vil være en mindre udgiftspost, da vandet i bassinnet også kan genbruges til havevanding. En liter vand kostede i 2018 i gennemsnit 6,9 øre inkl. afgifter, så har du et soppebassin med 100 liter vand, koster det små syv kroner at fylde med koldt vand. Bruger det varmt vand, kan prisen være op til dobbelt så dyr.
De helt store bassiner, som minder mere om regulære swimmingpools end traditionelle havebassiner, bruger derimod omtrent lige så meget vand, som en gennemsnitsperson bruger på 1 år - ved blot én opfyldning.
I 2018 kostede en kubikmeter vand i gennemsnit 69,45 kr. per kubikmeter. Det giver fx en pris på godt 2.430 kr. at fylde et badebassin på 35.000 liter.
Hertil skal man tillæggeudgifter til eventuelle genfyldninger, som kan variere fra få hundrede liter ekstra, hvis man passer bassinet og holder løbende øje med vandkvaliteten, til en helt ny genopfyldning, hvis vandet forurenes i en grad, der gør, at man må skifte vandet.
Priserne for vand i Danmark varierer rigtig meget, og derfor kan du risikere at skulle betale meget mere end ovenstående gennemsnitspris. Prisen på vand er ikke kun for vandet ud af haveslangen. Prisen dækker over grundvandsbeskyttelsesafgifter, indvinding og behandling samt distribution af vandet. Hertil kommer udgifterne til afledning af vandet, hvilket du også betaler selv om du hælder vandet ud i haven bagefter. Gå derfor ind på DANVAs hjemmeside, og find vandpriserne for dit område.
Beregn selv, hvad det koster at fylde et badebassin
Med beregneren nedenfor kan du få et skøn på, hvad det koster at fylde et badebassin. Indtast, hvad du betaler for en kubikmeter vand, og hvor stort badebassinet er.
Hvad koster det at vedligeholde et stort badebassin?
Ved større badebassiner skal du også regne med en række faste udgifter til kemikalier til rensning og justering af vandets pH-værdi. Prisen på rensekemikalier afhænger af bassinstørrelse og typen af rensning. Oveni kommer udgiften til den strøm, badebassinets pumpe anvender i løbet af en badesæson.
Hvad er risikoen ved et fritstående badebassin?
Den åbenlyse risiko ved enhver form for vand i haven er muligheden for drukneulykker, og navnlig er små børn naturligvis en risikogruppe. Den oplagte løsning er at gøre det svært for dem at nå op til vandet, fx ved at fjerne stigen.
Men små børn er som bekendt kreative og finder sikkert hurtigt ud af, at legekøretøjer, havestole, eller hvad der ellers måtte være tilgængeligt, er nøjagtig lige så velegnede til at nå det forbudte vand. Lad derfor heller aldrig børnene lege alene uden opsyn, hvis der er et fyldt bassin i nærheden. Heller ikke selvom du har lagt toppresenning eller låg på bassinet; begge dele kan nemlig i værste fald være farligt.
En anden og nok så afgørende risikofaktor er det økonomiske aspekt. Husk at undersøge, om din forsikring dækker en eventuel vandskade, hvis 10.000 eller 40.000 liter vand løber ud det forkerte sted. Fliseterrasser, andre udendørs anlæg eller for den sags skyld kælderen kan tage alvorlig skade, hvis bassinet lækker.
Endelig skal det nævnes, at du - hvis du placerer bassinet på græsplænen i længere tid - effektivt slår græsset ihjel det pågældende sted og derfor skal så ny plæne, hvis du ønsker græs det pågældende sted næste år.
Hvordan tømmer du dit badebassin i haven?
Hvis du bruger et klorfrit rensesæt, kan vandet umiddelbart tømmes ud i haven, så græsset og bedene kan få en god vanding. Du skal dog være opmærksom på, at det kan kræve tilladelse fra kommunen at udlede så store mængder vand. Ring til din kommunes tekniske forvaltning, før du åbner for sluserne.
Bassiner kan have forskellige udledningsløsninger. Det kan være en fordel at vælge en model, hvor du kan tilslutte en haveslange el.lign., så det er muligt at fordele vandet bedre over et større areal eller tømme bassinet gradvist, som haven trænger til vand.
Hvis du anvender et klorbaseret rensesæt, bør vandet ledes ud i kloaksystemet, så det kan blive renset. Det betyder, at du skal identificere, hvor din brønd til kloakken befinder sig på din matrikel. Bemærk også, at Miljøstyrelsen fraråder, at vand fra større bassiner, dvs. alt over 250 liter ikke ledes ud i nedsivningsanlæg eller septiktanke, da der er risiko for tilstopning.
Bor du på åbent land uden kloakering frarådes brug af klor.
Ligeledes må klorholdigt vand ikke ledes ud i regnvandssystemet, fx i brønden på vejen, da det kan skabe risiko for forurening af søer og vandløb.
Hvor meget bassin får du for pengene?
Som antydet kan det godt betale sig at overveje, hvor meget du vil betale for dit bassin. Dels i relation til, hvor meget du regner med at komme til at bruge det, dels hvor meget tid du er villig til at bruge på at rense og renholde.
Hvis du regner med at have familien og vennerne siddende i poolen næsten dagligt hen over sommeren, kan det godt betale sig at investere i en lidt dyrere pool med bedre rensesystem. Her er især pumpens kapacitet afgørende.
Hvis du på den anden side ikke regner med at få så meget tid i vandet, betyder pumpens kapacitet mindre.