Ventilationsanlæg og udsugning:
Hvorfor støjer det: Larmer dit ventilationsanlæg, er det formentlig forkert indstillet. Har du fx støvsuget eller aftørret ventilationsventilerne til udsugning og indblæsning, kan du let være kommet til at ændre på indstillingen - og det giver støj.
Hvad gør du: Kontakt en fagmand og få det indstillet korrekt.
Fjernvarme - cirkulationspumpe:
Hvorfor støjer det: Anlægget kan give en susen fra sig, hvis pumpehastigheden er for høj.
Hvad gør du: Indstil cirkulationspumpen til en lavere hastighed (trin). Tjek også for luft i radiatorerne. Stop cirkulationspumpen imens.
Radiatorer:
Hvorfor støjer det: Bankelyde kan skyldes, at radiatorrørene ligger for tæt på konstruktionen og derfor rammer, når de udvider sig under opvarmning. Kommer der rislende lyde fra din radiator, trænger den formentlig til udluftning.
Hvad gør du: Justér evt. på ventilen bag termostaten. Udluft din radiator.
'Sådan får du varme i radiatoren igen'
Luft til vand-varmepumpe:
Hvorfor støjer det: En luft til vand-varmepumpe summer og brummer konstant, men der er dog stor forskel på forskellige modeller.
Hvad gør du: Hvis du eller din nabo bliver generet af støjen fra varmepumpen, er der flere muligheder:
- Køb et støjdæmpningskit til varmepumpen fra leverandøren.
- Opstil en støjskærm ved varmepumpen - det kan mindste støjen med 5-10 dB.
- Flyt varmepumpen til et sted, hvor den ikke forstyrrer. Find det bedste sted med Energistyrelsens støjberegner.
- Skift til en mere støjsvag varmepumpe.
Lys fra spots og LED-pærer:
Hvorfor støjer det: LED-pærer, spots og lysdæmpere kan summe, og det er ganske normalt.
Hvad gør du: Spørg evt. din elektriker, om der kan gøres noget.
Lysdæmpere:
Hvorfor støjer det: Elektroniske komponenter i især ældre lysdæmpere forhindrer flimmer og radioforstyrrelse, men kan summe pga. det materiale, de er lavet af, samt deres fysiske begrænsninger.
Hvad gør du: Overvej, om lysdæmperen er nødvendig.
Køleskab, fryser, vaskemaskine og opvaskemaskine:
Hvorfor støjer det: De hårde hvidevarer støjer og summer, når de er tændt/i brug. Det samme gør sig gældende for andre elektriske apparater som fx tv og playstation.
Hvad gør du: Skift evt. til en mere støjsvag model. Køle-fryse-skabe med et lydniveau under 40 dB vurderes som støjsvage. Støjsvage vaskemaskiner og opvaskemaskiner har et lydniveau fra 44 dB og ned.