Hvad er ejendomsværdiskat?
Skatten på boligen er sammensat af ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld eller grundskat). De to skatter beregnes på hver sin måde, og særligt ejendomsværdiskatten kan være lidt kompleks, fordi skatten blandt andet afhænger af, hvornår du har købt dit hus, og om du er nået pensionsalderen eller ej.
Ejendomsværdiskatten er en skat på ejerboliger i Danmark eller udlandet. Ejendomsværdiskatten afløste i år 2000 den gamle lejeværdibeskatning, hvor boligejeren blev beskattet af en anslået lejeværdi af boligen.
Med virkning fra 1. januar 2024 fik vi et nyt boligskattesystem.
Ejendomsværdiskatten udgør 0,51 procent af ejendomsværdien op til 9,2 millioner kr. (kaldet progressionsgrænsen) og 1,4 procent for den del, der er over grænsen (2024).
Hvordan beregnes ejendomsværdiskatten?
Du betaler automatisk ejendomsværdiskatten via din forskuds- og årsopgørelse. Den beregnes på baggrund af ejendomsværdien i den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 20 procent.
Det kaldes beskatningsgrundlaget og ganges med den gældende skattesats, som i 2024 er 5,1 promille svarende til 0,51 procent.
Her er et eksempel:
Ejendomsværdi: 2.000.000 kr.
Beskatningsgrundlag: 2.000.000 – 20 procent = 1.600.000 kr.
Ejendomsværdiskat: 1.600.000 x 0,51 procent = 8.160 kr.
I første omgang har du som boligejer kun modtaget en foreløbig ejendomsvurdering for 2022, da de endelige først forventes at være klar i 2025. Du betaler derfor boligskat på baggrund af den foreløbige vurdering i 2024. Men når den endelige vurdering er klar, bliver din skat genberegnet og efterreguleret.
Ifølge Vurderingsstyrelsen vil efterreguleringen dog være begrænset for de fleste.
Desuden har man indført en såkaldt skatterabat, som sikrer, at du ikke skal betale mere i samlet boligskat for 2024 med de nye regler, end du skulle have betalt, hvis de gamle regler var videreført.
Ejendomsværdiskatten på udenlandske ejendomme beregnes på samme vis, hvis der findes en offentlig ejendomsvurdering for ejendommen, som kan sidestilles med en dansk vurdering, og som er godkendt af SKAT.
Hvis der ikke er en godkendt udenlandsk vurdering, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra en reguleret handelsværdi.
Kan du få nedslag i ejendomsværdiskatten?
Din alder og boligens købspris kan give nedslag i ejendomsværdiskatten.
Nedslag for boligens alder
Hvis du har købt dit hus senest 1. juli 1998, får du et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,18 procent. For helårsboliger og visse andre ejendomme nedsættes ejendomsværdiskatten desuden med 0,37 procent af beregningsgrundlaget, dog højst 1.200 kr. pr. ejendom. Nedslaget på 0,37 procent gives ikke for ejerlejligheder og fredede ejendomme.
Hvis du har købt huset efter 1. juli 1998, får du hverken 0,18 procent eller yderligere 0,37 procent i nedslag. Det kan synes mærkværdigt, men ordningen er indført af hensyn til nogle husejere, som ellers ville blive særlig hårdt ramt, da ejendomsværdibeskatningen i år 2000 afløste beskatning af lejeværdi.
Nedslaget bliver automatisk indregnet i din ejendomsværdiskat.
Nedslag i ejendomsværdiskat for pensionister
Hvis du eller din ægtefælle er nået folkepensionsalderen, får du et nedslag på 0,37 procent, uanset hvornår du har købt huset. Det er alene afgørende for nedslaget, at du er nået folkepensionsalderen, og ikke om du er gået på pension eller ej. Hvis huset er købt senest 1. juli 1998, kommer dette nedslag oven i de to øvrige nedslag.
Pensionistnedslaget er maksimalt 6.000 kr. for et helårshus og 2.000 kr. for et sommerhus (2021).
Nedslaget nedsættes som udgangspunkt med 5 procent af et indkomstgrundlag over 220.200 kr. for enlige og over 338.800 kr. for gifte pensionister (2024).
Nedslagene gives automatisk, så du behøver ikke at foretage dig noget i forhold til SKAT.
Andre nedslag
Hvis du lejer din bolig ud i en periode, skal du kun betale ejendomsværdiskat for den periode, hvor du selv bor i boligen.
Hvis du lejer en del af din bolig ud, mens ud selv bor i resten, skal du ikke betale ejendomsværdiskat af den del, som du udlejer. Dette gælder dog kun, hvis du opgør resultatet af udlejningen efter den regnskabsmæssige metode - dvs. betaler skat af lejeindtægten fratrukket dine faktiske udgifter.
Derudover betaler du ikke ejendomsværdiskat i den periode, hvor du ikke bor i din ejendom i forbindelse med et køb eller salg.
Skatterabat
Med de nye boligskatteregler følger boligskatten værdien af din bolig, så den stiger og falder i takt med din ejendomsvurdering. Til gengæld er skatteprocenten sat så meget ned, at omkring fire ud af fem boligejere ifølge Vurderingsstyrelsen har fået lavere boligskat.
Men nogle steder er boligpriserne steget så meget, at skatterne er steget trods lavere satser. Hvis du ejede boligen 1. januar 2024, da de nye regler trådte i kraft, og din samlede boligskat er steget, har du fået en skatterabat.
Skatterabatten sikrer, at du som boligejer ikke betaler mere i boligskat i 2024 med de nye regler, end du skulle have betalt med de gamle regler.
Rabatten udgør forskellen mellem det, du skal betale i 2024 med de nye regler, og det, du skulle have betalt i 2024, hvis de gamle regler var videreført.
I de gamle regler var der skattestop på ejendomsværdiskatten og skatteloft på grundskylden. Skatteloftet betød, at grundskylden kunne stige lidt hvert år. Det kunne den også fra 2023 til 2024. En særlig regel om stigningsbegrænsning gør dog, at grundskylden kun kunne stige med 2,8 % fra 2023 til 2024.
Sådan betales ejendomsværdiskatten
Du får ikke et separat indbetalingskort til din ejendomsværdiskat. Den beregnede ejendomsværdiskat bliver nemlig ført over på din forskudsopgørelse og betales derfor med 1/12 hver måned.
Når ejendomsværdiskatten fremgår af din forskudsopgørelse, opkræves den med andre ord løbende sammen med indkomstskatterne, ved at skatten bliver modregnet inden din løn eller ydelser udbetales. Den skat, du løbende har betalt via din forskudsskat, bliver modregnet den endelige skat på årsopgørelsen. Er dit hus nyindkøbt, skal du dog være opmærksom på selv at få ejendomsværdiskatten oplyst på din forskudsopgørelse.
