Hvad er ukrudt?
Ukrudt er i bund og grund uønsket vækst, men er typisk vilde planter, som finder vej til din have helt af sig selv. Selvom mange af ukrudtsplanterne er kønne, er de for nogle uønskede i haven, fordi de er sejlivede og breder sig hurtigt. Dermed kan de udkonkurrere de planter, som du gerne vil have til at vokse i bedene.
Skal du bekæmpe ukrudt?
Om og hvor meget du skal luge i din have er en smagssag. Lader du ukrudtet stå, får du et andet udtryk i din have, og du glæder fx havens insekter og andre små dyr. Til gengæld får du sværere ved selv at styre havens udtryk.
Så mens nogle er til vilde haver, hvor der skal være plads til det hele, ønsker andre en mere tæmmet have med styr på de enkelte planters placering og indbyrdes konkurrence. Det som nogle ser som ukrudt, ser andre som biodiversitet og mad til bier, sommerfugle og insekter. Så du skal finde din egen balance. Du kan også overveje, om der er dele af haven, der ikke behøver den helt store tur med lugejernet.
De steder, hvor ukrudtet normalt er mindst ønsket, er hvor andre planter ikke kan klare konkurrencen fra de mere aggressive planter, eller hvor belægninger gror til og færdslen bliver usikker. Her kan det være nødvendigt at bekæmpe eller forhindre ukrudtet i at brede sig.
Der er dog planter, som du bør være ekstra opmærksom på, om de dukker op i din have. Der er planter, der er kategoriseret som invasive, da de er eller kan blive en trussel mod den danske biodiversitet. Nogle af disse kan hurtigt udkonkurrere havens øvrige beplantning og bør derfor bekæmpes, eller som minimum kontrolleres, så de ikke breder sig. Du kan se, hvilke planter der er invasive på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Bekæmpelse af ukrudt - hvordan?
Hvis du vælger at bekæmpe eller tæmme (dele af) dit ukrudt, skal du oftest starte med at vurdere typen af ukrudtet. Der er forskel på, om ukrudtet er etårig eller flerårig.
Og så handler det om tidspunktet. Jo tidligere du går i gang med lugningen, jo nemmere og mere effektivt er det.
Etårigt ukrudt
Etårigt ukrudt formere sig ved at sprede sine frø - ofte flere gange på en sommer.
Ukrudtet dør om vinteren, men når foråret kommer, begynder en ny generation at spire frem fra frøene i jorden.
Liste over de mest almindelige etårige ukrudt
- Burresnerre
- Almindelig brandbæger/stolthenrik
- Fuglegræs
- Mælde.
Flerårigt ukrudt
Flerårigt ukrudt er mere besværligt, fordi det kan have meget lange og sejlivede rødder.
Ukrudtet formerer sig især ved at sende rødder ud, som bliver til nye planter. Det kan dog også i mindre omfang formere sig med frø. Mælkebøtter er lidt specielle, da de er flerårige men formerer sig med frø ligesom det etårige ukrudt.
Det flerårige ukrudt har en utrolig overlevelsesevne og grokraft. Det kan oplagre energi i rødderne, og blot en lille stump rod er som regel nok til, at der kan vokse en ny plante frem.
Liste over mest almindelige flerårige ukrudt
- Tidsel
- Skvalderkål
- Mælkebøtte
- Kvikgræs/senegræs
- Brændenælde
- Tusindfryd/bellis
- Padderok
- Agersnerle.
Hvornår skal du gå i gang med at luge ukrudt?
Marts/april er det bedste tidspunkt at starte med at bekæmpe ukrudt i haven. Det er let at se ukrudtet på dette tidspunkt, da det ofte begynder at gro tidligere end havens andre planter. Og jorden er typisk også fugtig og løs, så det er lettere at få ukrudtet op med rod.
Hvis du først går i gang om sommeren, bliver arbejdet mere besværligt, fordi ukrudtsplanterne har fået længere rødder og derfor er sværere at hive op. Hvis der er meget tørt, vil jorden også blive meget hård, og
planterne og rødderne knækker, når du forsøger at hive dem op.
Hvilken overordnet strategi skal du vælge mod ukrudtet?
Der findes i princippet to effektive strategier mod ukrudtet i haven.
- Du kan vælge at luge havens bede igennem for ukrudt cirka hver tredje uge fra marts/april og frem til sankthans - det vil sige 5-6 gange. Så vil du stort set ikke have problemer med ukrudt i din have resten af sommeren.
- En lige så effektiv strategi er at gå en haverunde hver eller hver anden dag og fjerne det ukrudt, du møder på din vej. Det tager måske 5-10 minutter og føles ikke som hårdt havearbejde.
Hvis du først går i gang om sommeren
Hvis du ikke har nået at komme tidligt i gang med ukrudtslugningen om foråret, er det aldrig for sent at starte. Du må bare indstille dig på, at lugearbejdet bliver mere besværligt, fordi ukrudtet har vokset sig stort og mere livskraftigt og har fået lange, forgrenede rødder, som er mere besværlige at få op ad jorden.
Desuden har det etårige ukrudt formentlig allerede spredt en masse frø i haven, så antallet af ukrudtsplanter er blevet større. Men det er bare om at komme i gang så hurtigt som muligt. Problemet bliver blot større, hvis du venter.
Alternativt kan du som nævnt lade det stå og berige din have med lidt vildskab - til glæde for havens insekter.
Slut havesæsonen af med ukrudtsbekæmpelse
Hvis du slutter haveåret med at luge grundigt i efteråret, har du allerede startet godt på ukrudtsbekæmpelsen for næste sæson.
Hvordan luger du ukrudt i bede?
Der er flere forskellige metoder at vælge imellem, når du skal luge ukrudt i bede.
Hvilken metode du skal vælge, afhænger bl.a. af, om det er etårigt eller flerårigt ukrudt, du skal bekæmpe, og af, hvor meget ukrudt der er, og hvor det vokser.
Metoderne er:
- Lugning med hakkejern eller skuffejern
- Håndlugning
- Opgravning med greb
- Lugning med mælkebøttejern
- Afdækning med sort plastic
- Slåning eller klipning
- Brug af sprøjtemidler.
At bekæmpe ukrudt mellem fliser og i belægninger kræver andre metoder.
Tre gode metoder til at bekæmpe ukrudt
Håndlugning
Håndlugning er godt, når du skal luge mellem mindre planter, hvor du skal passe på ikke at skade andre planter.
Hakke eller skuffejern
Lugning med hakke- eller skuffejern er godt til større flader med etårigt ukrudt, fx under buske eller i køkkenhaven.
Greb
Opgravning af ukrudt med greb er effektivt over for flerårigt ukrudt, hvor du får hele rødder med op.
Lugning med hakkejern eller skuffejern
En god metode til at bekæmpe etårigt ukrudt er at hakke bedene igennem med et hakkejern, mens ukrudtet er småt.
Det er vigtigt kun at hakke i det øverste lag jord. Hvis du hakker for dybt, risikerer du at få nye ukrudtsfrø frem i lyset, så de kan spire.
Riv ukrudtsplanterne sammen bagefter. Ellers kan de - hvis vejret er fugtigt - vokse videre, når de får kontakt med jorden. Nogle planter har endda evne til at modne deres frø efter de er hevet op eller hugget af
ved rod.
Du kan bruge et skuffejern på næsten samme måde som et hakkejern, bortset fra at skuffejernet skubbes hen over jorden. Det er mest en smagssag, om man foretrækker hakkejernet eller skuffejernet.
Hakkejernet og skuffejernet dur ikke til flerårigt ukrudt, da du kun fjerner de overjordiske grønne dele af planten, mens rødderne lever videre og hurtigt vil sende nye grønne skud op. Det kan dog være den eneste brugbare metode, hvis ukrudtet vokser under buske eller under en hæk. Men det kræver stor tålmodighed.
Hvis du gennem længere tid hakker alle grønne dele af, så snart de stikker op over jorden, kan du efterhånden udsulte ukrudtsplanten.
Når du luger med hakke- eller skuffejern skal du passe på ikke at gøre skade på andre planter.
Lugning af ukrudt med hænderne
Håndlugning er en god metode mod etårigt ukrudt i bede og andre steder, hvor det er svært at komme til med et hakke- eller skuffejern uden at skade andre planter.
Du kan enten nappe de små ukrudtsplanter op med fingrene, eller du kan bruge en lille håndklo til at rive de små planter op af jorden. Endeligt kan du bruge en lille håndgreb til forsigtigt at løsne jorden.
Det er vigtigt at fjerne planterne, før de blomstrer. Nogle af de etårige ukrudtsplanter blomstrer allerede meget tidligt på foråret.
Håndlugning er ikke særligt effektivt overfor flerårigt ukrudt, hvis du kun fjerner det grønne og ikke får hele roden med op. Du kan med tiden udsulte planten, men det kræver stor ihærdighed. Du skal gennem længere tid fjerne alt grønt, så snart det kommer frem.
Opgravning med greb
Hvis du skal bekæmpe flerårigt ukrudt effektivt, skal du sørge for at hele roden kommer med op, så planten ikke kan vokse videre. Det letteste er at løsne jorden med en greb og derefter forsigtigt lirke alle rødder eller rodknolde op af jorden.
Hvis de flerårige ukrudtsplanter har bredt sig meget i dit blomsterbed, kan ukrudtets rødder være filtret helt sammen med rødderne fra de andre planter i bedet. Her må du grave alle planterne op med en greb og fjerne alle ukrudtsrødderne. Det er vigtigt at være meget omhyggelig, da hver en rodstump kan blive til en ny plante. Det er en fordel at vaske al jorden af de blivende planternes rødder, så du lettere kan se ukrudtsrødderne.
Når jorden er gravet igennem, er det en god idé, at du lader den ligge brak en måneds tid. I den periode skal du grave alle de ukrudtsplanter op, som vokser frem fra de rodstumper, du har overset.
Når der ikke længere dukker nye planter op, kan du plante bedet til med de rensede planter eller med nye planter.
Denne metode kan være lidt hård for de blivende planter, så vær opmærksom på at rødderne ikke tørrer ud,. Hold dem fugtige og beskyttede, evt. i nogle potter med god muld, til de skal i jorden igen.
Brug ikke havefræser til ukrudt
Det er en dårlig idé at bruge en havefræser. Den snitter rødderne i stykker, og du risikerer, at der kommer en masse nye ukrudtsplanter. Et rodstykke skal blot være nogle få centimeter for at kunne vokse videre. Nogle ukrudtsarter kan endda skyde på ny fra en rodstump på få mm.
Især kvikgræs og skvalderkål kræver kun et lille stykke rod for at vokse op og brede sig.
Lugning med mælkebøttejern
Nogle flerårige ukrudtsplanter som mælkebøtter og tidsler har lange pælerødder.
Disse ukrudtsplanter bekæmpes lettest med en dolk eller et såkaldt mælkebøttejern.
Plantens pælerod skal skæres over, så langt nede i jorden som muligt, og derefter skal planten og det meste af roden lirkes op af jorden.
Denne metode fungerer ikke hvis jorden er for tør og hård, da roden lettere vil knække på grund af modstanden i jorden.
Dæk ukrudtet med sort plastik
Hvis du har et stort område i haven med flerårigt ukrudt, kan det virke næsten uoverkommeligt at grave det hele igennem for at fjerne rodukrudtet. Du kan i stedet vælge at dække området med sort plast eller et andet materiale, som lukker lyset og vandet ude, så planterne ikke kan gro.
Læg jord eller lignende langs kanterne af plasten, så der hverken kommer lys eller fugt ind. I løbet af 1 eller 2 sæsoner vil ukrudtet være væk. Du kan i mellemtiden dække plasten med barkflis, så det er lidt kønnere at kigge på.
Nogle af de meget ukrudtstyper, som padderok, er dog så sejlivede, at denne metode ikke altid vil virke. Også nogle ukrudtsfrø har evnen til at overleve mange år i jorden, før de spirer.
Slåning eller klipning
Skvalderkål og andre typer flerårigt ukrudt kan ikke tåle at blive klippet hver uge gennem længere tid.
Så du kan også bekæmpe ukrudtet ved at slå det med plæneklipperen eller græstrimmeren en gang om ugen.
Metoden er fin under større buske og træer, men dur selvfølgelig ikke i et bed med andre lave planter, som du gerne vil bevare.
Sprøjtemidler mod ukrudt
Du kan også bruge sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudtet i bedene, men af hensyn til miljøet og grundvandet er det en god idé at undgå at bruge sprøjtemidler i private haver.
Husk at tjek, om det produkt du vil bruge er lovligt at bruge i private haver. Undersøg de godkendte produkter i dit lokale byggemarked eller på Miljøstyrelsens liste.
Der bruges ca. 25 tons sprøjtemidler om året på private grunde. De fleste bruges til at bekæmpe ukrudt. Sprøjtemidlerne kan sive gennem jorden og ende i grundvandet. Der er fundet rester af sprøjtemidler i
mange af de prøver, der er blevet taget af grundvandet, og i en del tilfælde har man været nødt til at lukke drikkevandsboringer af den grund.
Hvis du alligevel vælger at anvende et ukrudtsmiddel, bør du behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større område. Følg altid doseringsvejledningen da midlerne ikke virker bedre ved overdosering, men kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn.
Sprøjtemidlet kan ikke differentiere mellem ukrudt og andre planter, og de planter du vil bevare, vil derfor alle blive udsat for den samme behandling som ukrudtet. Brug derfor heller ikke sprøjtemidler i blæsevejr.
Hvordan bekæmper du ukrudt i græsplænen?
Nogle haveejere synes, at græsplænen kun bliver kønnere af lidt bellis, ærenpris, mælkebøtter og mos. Mens andre synes, at en græsplæne skal bestå af græs og ikke andet.
Ukrudt i græsplænen luges lettest med et mælkebøttejern. Mens mindre områder med mos kan fjernes ved at rive græsplænen igennem med en rive med faste tænder og efterså med græsfrø på de bare pletter. Mos i større områder eller hele plæner, kan mindskes med en vertikalskærer, der med roterende knive skærer mossets rødder over og løsner jorden. Du kan efterfølgende rive mosset sammen og på den måde skabe mere lys til græsset.
Hvis du passer græsplænen med gødning, og kalk når der er behov, kan græsset bedre klare sig i konkurrencen med ukrudt og mos. Det kan være en god ide at tjekke jordens pH-værdi inden der kalkes, da det langt fra er alle plæner, der har brug for det. Er pH-værdien under 6, kan der gives kalk. Følg dosseringsvejledningen på produktet.
Det er også vigtigt at klippe græsset, så det hverken er for langt eller for kort. 3-4 cm er normalt en passende højde.
Hvordan begrænser du ukrudt i haven?
Du kan begrænse ukrudtet i haven ved at dække jorden, så der ikke bliver plads og lys til, at ukrudtsfrøene kan spire.
Bunddækkende planter kan holde nyt ukrudt væk, men kan ikke fjerne det eksisterende ukrudt. Inden du planter bunddækkeplanter, er det derfor vigtigt, at du fjerner alt det flerårige ukrudt fra bedet samt alle rodstumper.
Du kan også dække jorden med barkflis eller træflis. Laget skal være mindst 12 cm tykt, så der ikke kommer lys nok til, at ukrudtet kan spire under flisen. Også her er det vigtigt først at fjerne flerårigt ukrudt. Det kan nemlig gro igennem flislaget og er meget besværligt at grave op.
Hvis du lægger en ukrudtsdug under flisen, behøver du ikke at luge helt så grundigt. Ukrudtsdug er velegnet til bede med buske, men knap så velegnet til bede med bunddækkende stauder, da planterne ikke kan komme til at brede sig i bedet på grund af ukrudtsdugen.