Selv om medierne jævnligt svømmer over med historier om eksorbitant høje boliggevinster, er virkeligheden en helt anden langt de fleste steder i landet. Det fremgår af Videncentret Bolius’s analyse af prisviklingen for enfamiliehuse fra 2012 og frem til 2021.   

I analysen er landets enfamiliehuse rangordnet i 10 lige store grupper (deciler), hvor huse med de laveste prisstigninger placeres i den første decil og så fremdeles i de efterfølgende grupper afsluttende med de højeste prisstigninger i den 10. decil.

Huspriser er i gennemsnit steget 787.000 kr. på ni år

Ser vi på prisudviklingen ud fra nogle simple gennemsnitstal, har de danske husejere gjort en ganske god forretning. 

Opgjort over den ni år lange periode siden 2012 er huspriserne steget med sammenlagt 922 milliarder kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig gevinst på 787.000 kr. pr. husejer.

Fortjeneste på 7,3 millioner – og tab på 25.000 kroner

Men gennemsnitstallet dækker over kæmpeforskelle mellem de enkelte kommuner og giver derfor ikke et dækkende billede af situationen for de enkelte husejere.  

I toppen med den største gevinst finder vi Frederiksberg Kommune, hvor en husejer har opnået en skattefri fortjeneste på 7,3 millioner kr. I bunden af skalaen finder vi Aabenraa Kommune, hvor en typisk husejer har tabt 25.000 kr. i samme periode.  

Går vi op på helikopterniveau viser det sig, at cirka 20 procent af husejerne i gennemsnit har opnået en værdistigning på 2,2 millioner kr., mens de resterende cirka 80 procent af husejerne i gennemsnit må nøjes med en gevinst på cirka 400.000 kr. 

LÆS OGSÅ: Se huspriserne i din kommune siden 1992

Husejere nord for København scorer kassen

Det overordnede billede er, at boligejere i de dyre områder nord for og lige omkring København løber med en boliggevinst på 506 milliarder kr. Denne gruppe af velhavende husejere udgør 20 procent af samtlige husejere, men tegner sig 55 procent af den samlede boliggevinst på 922 milliarder kr.

LÆS OGSÅ: Skattestop på boliger: Så meget har husejere sparet i din kommune

I bunden af skalaen finder vi kommuner i de såkaldte yderområder som fx Vestsjælland, Vest- og Sønderjylland samt øer som Lolland, Falster og Langeland. Vi lader ligeledes denne gruppe bestå af 20 procent af samtlige husejere. Her har husejerne imidlertid været knap så heldige med deres investeringer på boligmarkedet.

Samlet set har husejerne i de to tiendedele med de laveste prisstigninger opnået en gevinst på 30 milliarder kr., hvilket svarer til 3,3 procent af husejernes samlede gevinst på landsbasis.

Husværdier i Nordsjælland tæt på hele Jyllands markedsværdi

I kraft af de voldsomme prisstigninger på enfamiliehuse i Nordsjælland, er markedsværdien af de 221.000 nordsjællandske villaer i dag meget tæt på værdien af hele Jyllands 619.000 enfamiliehuse. I begge tilfælde ligger markedsværdien lige omkring 1.100 milliarder kr., men lige en spids lavere i Nordsjælland.

Markedsværdien af de 217.000 enfamiliehuse på det øvrige Sjælland og herunder Lolland, Falster og Bornholm løber op i 443 milliarder kr. Mest beskeden er Fyn, hvor værdien af de 117.000 enfamiliehuse lige runder 207 milliarder kr.

Note:
Antallet af enfamiliehuse (parcel/stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse), som er beboet af ejer, er indhentet fra Danmarks Statistik. Samlet giver det en bygningsbestand på 1.173.872 enheder i 2021. Fra Finans Danmark er hentet en opgørelse over kvartalets gennemsnitlige m2-priser fordelt på kommuner for hhv. 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2021.

Den gennemsnitlige boligstørrelse er beregnet af Finans Danmark på kommunebasis i 2016 med udgangspunkt i BBR (). Det bør bemærkes, at boligstatistikken fra Finans Danmark ikke tager højde for udgifter til renovering og modernisering. De beregnede prisstigninger vil derfor altid skyde lidt over målet og mest markant i de dyre boligområder.