Spørg Bolius
Renovering badeværelse andelslejlighed, faldstammen så tæret at VVS ikke kan tilsluttes - hvem skal skal betale ny faldstamme?
Hej Bolius
Jeg står i den kedelige situation, at faldstammen i min andelslejlighed er så tærret (samt utæt i etage-adskillelsen), at min VVS'er forbundet med mit badeværelsesprojekt har informeret om, at ved et partielt indgreb på faldstammen for at skifte denne, vil hans forsikring ikke dække.
Bestyrelsen har godkendt renoveringen (i form af en byggetilladelse), men ønsker ikke en VVS der ikke er forsikret mod tiltaget. Vi har derfor taget kontakt til yderligere VVS og fagpersoner, der siger det samme.
De anbefaler alle at få udskiftet enten hele faldstammen, eller stykket i etageafsnittet. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål:
1) Kan bestyrelsen i værste fald nægte at faldstamme bliver skiftet?
2) Kan bestyrelsen pålægge mig udgiften for indgrebet, samt evt. forsikrings præmie?
Bh. Johnatan
Hej Johnatan
Det kan afhænge af hvad der står i jeres vedtægter om ansvar for vedligehold m.v.
Hvis det at i skal have lavet badeværelse er årsagen til at det stykke faldstamme skal udskiftes så kan det muligvis være jeres ansvar at få udskiftet den del af faldstammen. og dermed dig der skal betale og sikre at arbejdet er forsikret.
Men hvis faldstammen er ældre og tæret at den bør udskiftes så kan det være hensigtsmæssigt at få foretaget samlet, men det vil kræve enighed i foreningen hvis det efter vedtægterne er foreningens ansvar.
At foreningen har givet dig tilladelse og der er indhentet byggetilladelse i kommunen vil generelt være betinget af at arbejdet udføres efter reglerne og at i sikrer der er forsikring for eventuelle skader eller følgeskader - der er dog forskelle i vedtægter og andre aftaler i de enkelte andelsforeninger.
Læs mere her: Regler for ombygning af andelslejligheder
Med venlig hilsen