Spørg Bolius

Overboen renoverer bad - og vil lave ændringer i mit loft

Kære Bolius

Jeg står i den situation, at min overbo er i gang med at renovere sin lejlighed. I den forbindelse skal der laves et badeværelse, som kræver at min overbo skal tilkobles faldstammen.
Dette er godkendt af bestyrelsen.

Det betyder, at ca. 1 m2 af loftet skal rives ned hos mig, for at min overbo kan koble sit afløb på faldstammen. Jeg er interesseret i at vide om § 8 stk. 2 i ejerlejlighedsloven kan anvendes? Specielt om det vil betegnes som
værende en væsentlig ulempe for mig.

Mvh En nervøs underbo

Tak for dit spørgsmål.
 
Det er helt korrekt, at der ligger en beskyttelse i ejerlejlighedslovens § 8, stk. 2 i forhold til sådanne arbejder, som du beskriver. 
Som du også nævner er kravet, at arbejderne ikke må være til væsentlig ulempe for dig. 
 
Det er altid en konkret vurdering, som vil kræve en besigtigelse af dit badeværelse. Men ud fra det du beskriver, så mener jeg ikke at der er tale om arbejder, som medfører væsentlig ulempe for dig, herunder fordi det formentlig er påkrævet, at overboen tilkobles faldstammen, og lyder til at dit badeværelse ikke vil være utilgængeligt i en længere periode.
 
Jeg vil dog anbefale, at du kontakter en fagmand/fagkvinde, som har mulighed for at besigtige badeværelset og foretage en vurdering.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Rasmus Lindsten, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden