Spørg Bolius

Renovering af gammel kalket facade

Et gammelt stuehus trænger til en facade renovering. Det er pudsede mursten fra 1864, som gennem tiden er kalket. Stenene er porøse i overfladen, og sikkert også derfor skal pudsen lappes årligt. Nu vil vi gøre det rigtigt og én gang for alle, hvor slut overfladen males eller får Skalcem.

Men hvad gør man? Kalk og gammelt puds fjernes med ?? Og hvad så bagefter? Hvordan skabes en holdbar facade på dette grundlag?

Mvh Marianne

Hej Marianne

Inden du kaster dig ud i denne renovering, synes jeg lige jeg vil slå et slag for kalkning af facaden. Hvis du fortsætter med at kalke sparer du en masse besvær med at fjerne kalken fra facaden. En velkalket facade kan snildt holde i 6 år, hvorefter den så kan kalkes igen.

Hvis der er problemer med at pudsen visse steder er skruk/løs skal det selvfølgelig repareres. Ligeledes skal frostsprængte sten skiftes. Husk at benytte hydraulisk kalkmørtel og mindst muligt cement.

Vær dog opmærksom på at kalkning er et håndværk som kræver erfaring. Kalkning er godt for murværket fordi det efterlader muren med gode muligheder for ånde.

Hvis du efter denne indledning stadig vil benytte mere moderne malertyper skal du rense hele facaden af, så der ikke er noget kalk tilbage. Det kan gøres på to måder. Fælles for dem begge er at det sviner. Du kan forsigtigt benytte en facade fræser med støvsuger. Du skal passe på, du ikke fræser for dybt så du ødelægger det underliggende murværk.

En anden metode er at spule kalken væk fra facaden med en trykspuler. Også her skal du være forsigtig ikke at få fjernet for meget,

Når murværket er renset af, tørret og du har repareret puds, kan du gå i gang med det egentlige malerarbejde. Følg anvisningen på det pågældende produkt. Se også nedennævnte artikel, hvor fordele og ulemper ved de forskellige malingtyper er gennemgået. Et hus som dit vil have godt af en meget diffusionsåben maling.

Held og lykke

Se gerne disse artikler

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden