Hvad er rådighedsbeløb?
Rådighedsbeløbet er den sum penge, du har til rådighed hver måned efter, de faste udgifter er betalt. Rådighedsbeløbet skal dække:
- Husholdning (mad, drikke, sko og tøj m.v.)
- Fritidsaktiviteter
- Aviser, bøger og blade
- Fornøjelser og gaver
- Ferier
- Øvrige personlige udgifter, herunder rygning, frisør, medicin m.v.
- Opretholdelse af varige forbrugsgoder (udskiftning af mobiltelefon, pc, fryser, cykler m.v.)
- Opsparing
- Uforudsete udgifter
Video: 5 spørgsmål om rådighedsbeløbet
Hvordan kan rådighedsbeløbet være sammensat?
Det nødvendige rådighedsbeløb svinger kraftigt fra person til person. Studerende og personer på overførselsindkomster har ofte et rådighedsbeløb på omkring 3.000 kr. månedligt.
I den modsatte ende af skalaen finder vi lønmodtagere med en pæn indkomst, hvor hyppige ferierejser, trang til jævnlige cafe-besøg og et pænt forbrug af take-away mad, trækker rådighedsbeløbet op på måske 15.000 til 20.000 kr. månedligt.
Nedenfor er bragt et eksempel på, hvordan rådighedsbeløbet kan være sammensat for én person uden det helt store personlige forbrug.
Eksempel på sammensætning af månedligt rådighedsbeløb
| Type af udgift | Månedligt i kr. |
| Mad og husholdning | 3.000 |
| Vedligeholdelse af bolig | 400 |
| Tøj | 750 |
| Fittnes, svømning mv. | 200 |
| Streaming, bøger, magasiner mv. | 200 |
| Gaver | 250 |
| Biograf og teater | 500 |
| Ferie | 1.000 |
| Cafe, restaurant og bar | 1.000 |
| Frisør | 150 |
| Medicin, briller, tandlæge mv. | 450 |
| Vedligeholdelse af cykel | 100 |
| Udskiftning af mobil, PC og tablet | 300 |
| Uforudsete udgifter og opsparing | 500 |
| Rejsekort (Ekstra rejser) | 150 |
| Ikke-faste udgifter i alt pr. måned | 8.950 |
Note: Aleneboende person i en to-værelses ejerlejlighed
Hvordan beregnes rådighedsbeløbet
Rådighedsbeløbet beregnes med udgangspunkt i den månedlige indkomst efter skat. Fra den månedlige indkomst trækkes de faste udgifter, hvorefter den resterende sum betegnes som rådighedsbeløbet.
Hvis der eksempelvis går 20.000 kr. ind på kontoen hver måned og de faste udgifter udgør 13.525 kr., har du et rådighedsbeløb på 6.475 kr.
Hvad består de faste udgifter af?
Grænsen mellem faste udgifter og øvrige udgifter er på nogle punkter flydende. Men som udgangspunkt er de faste udgifter sværere at skære ned på end udgifterne under rådighedsbeløbet. De faste udgifter er typisk tilmeldt Betalingsservice og omfatter følgende poster:
- Udgifter til helårsbolig og fritidsbolig som boliglån, ejendomsskat, grundejerforening, fællesudgifter, varme, vand, el, husleje/boligafgift og ejendomsforsikringer. Herudover skal der være afsat et beløb til vedligeholdelse af boligen, medmindre dette ikke er relevant.
- Udgifter til transport som billån, vægtafgift, forsikringer, benzin, service på bil, FDM/Falck og bus-/togkort.
- Udgifter til øvrige lån, så som studielån, forbrugslån m.v.
- Personlige udgifter som privattegnet pension, gruppelivsforsikringer og andre forsikringer, licens, antenneforening/bredbånd, telefon, fagligt kontingent, arbejdsløshedskasse, underholds- og børnebidrag, børneinstitutioner og andre faste udgifter.
Hvordan kan de faste udgifter være sammensat?
Ligesom med rådighedsbeløbet varierer størrelsen af de faste udgifter fra person til person. Nedenstående opstilling er gældende for en aleneboende person, som i eksemplet har en indkomst efter skat på 20.000 til 25.000 kr. Før skat svarer det til en månedlig indkomst på mellem 30.000 og 40.000 kr.
Kendetegnende for de faste udgifter er, at cirka tre fjerdedele af udgifterne er relateret til driften af husstanden og derfor ikke ændrer sig nævneværdigt, hvis husstanden måtte være sammensat af to personer i stedet for én person. Med andre ord ligger der en besparelse 4.000 til 5.000 kr. månedligt per person ved at flytte sammen med en kæreste eller en ”roomie”.
Eksempel på sammensætning af månedlige faste udgifter
| Type af udgift | Månedligt i kr. |
| Fællesudgifter ejerforening | 2.000 |
| El | 500 |
| Varme | 600 |
| Terminsydelse realkredit | 5.000 |
| Ydelse på boliglån | 1.500 |
| Antenneafgift | 300 |
| Bredbånd | 200 |
| Ejendomsskat | 150 |
| Ejendomsværdiskat | 700 |
| Tog/buskort | 500 |
| Studielån | 500 |
| Fagligt kontingent | 550 |
| A-kasse | 450 |
| Mobiltelefon | 250 |
| Indboforsikring | 200 |
| Sygesikringen Danmark | 125 |
| Faste udgifter i alt pr.måned | 13.525 |
Note: Aleneboende person i en to-værelses ejerlejlighed
Hvem fastlægger det nødvendige rådighedsbeløb?
Finanstilsynet hverken anbefaler eller kræver noget specifikt rådighedsbeløb i forbindelse med en kreditvurdering af den enkelte kunde.
Sammen med Forbrugerombudsmanden har tilsynet imidlertid udarbejdet en vejledning til bankernes kreditvurdering. I vejledningen henvises der til en række satser i Gældsbekendtgørelsen, som kan tjene som pejlemærke for bankens kreditvurdering.
Tilsynet understreger dog, at bankerne skal foretage en individuel kreditvurdering af de enkelte kunder.
Det krævede rådighedsbeløb i den enkelte kreditvurdering kan derfor både ligge over og under de nævnte satser, hvilket er op til bankens egen vurdering.
Satserne for for 2023 er som følger:
Enlige: 7.010 kr.
Ægtefæller: 7.010 + 4.880 kr. = 11.890 kr.
Pr. barn:
0-2 år: 1.910 kr.
2-7 år: 2.460 kr.
7-18 år: 3.530 kr.
Et ægtepar med tre børn i de nævnte alderstrin: 19.790 kr.
Hvad er Finanstilsynets rolle?
Selv om banken kunne finde på at argumentere for, at satserne for rådighedsbeløbet er fastlagt af Finanstilsynet, er det en sandhed med modifikationer. Finanstilsynet understreger over for redaktionen, at størrelsen af rådighedsbeløbet alene er bankens suveræne afgørelse.
Finanstilsynets eneste rolle er at fastlægge over for pengeinstituttet, hvordan udlånet skal risikovurderes. Til det formål har tilsynet fastlagt de vejledende satser. Hvis pengeinstituttet fraviger disse satser, kan pengeinstituttet blive bedt om at hensætte nogle flere penge til tab, da udlånet anses for mere risikabelt. Da hensættelser til tab kan blokere for andre udlån, risikerer pengeinstituttet at miste en potentiel indtjening.
Pengeinstituttet har derfor en naturlig interesse I at overholde de vejledende satser udstukket af Finanstilsynet. På den anden side kan pengeinstituttet blive mere eller mindre tvunget af sine konkurrenter til at slække på kravet til rådighedsbeløbet, da kunden altid har muligheden for at skifte pengeinstitut.
Hvad nu hvis banken finder rådighedsbeløbet for lille?
Hvis banken synes du er lidt for optimistisk med hensyn til, hvad du kan klare dig for om måneden, har du flere muligheder:
Du kan gennemgå de faste udgifter med en lup og undersøge, hvor du kan skære ned. Måske kan du undvære nogle forsikringer eller undersøge markedet for billigere forsikringer. Eller du kan samle nogle af dine eventuelle små-lån og måske forlænge løbetiden på det samlede lån. Dermed kan du reducere dine faste udgifter, hvilket øger rådighedsbeløbet
Du kan også bruge dit budget til at dokumentere over for banken, hvad du har brugt dine penge til over det sidste år. Har du gennem de sidste 12 måneder eksempelvis haft et rådighedsbeløb på 10.000 kr. månedligt og du har sparet 60.000 kr. sammen i løbet af et år, har du reelt kun haft et rådighedsbeløb på 5.000 kr. om måneden. På den baggrund kan du argumentere for, at du i hvert fald godt kan klare dig for et rådighedsbeløb på 6.000 kr. om måneden.
I sidste instans er det dog bankens afgørelse. Men hvis du finder afgørelsen urimelig, har du altid mulighed for at gå hen til en konkurrerende bank.
Skema: Beregn dit eget rådighedsbeløb som ejer
Skema: Beregn dit eget rådighedsbeløb som lejer