Pudsning af de indvendige vægge kan give boligen et mere roligt udtryk. Arkivfoto.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at pudse indvendige murede vægge?
Det er primært af æstetiske årsager, du skal give dig i kast med at pudse indvendige murstensvægge op i boligen, da det hverken forkorter eller forlænger holdbarheden af væggen at pudse den op.
Først i 60’erne begyndte det at være populært at have indvendige murstensvægge, og trenden voksede sig endnu større i 70’erne, hvorefter den aftog igen i 80’erne. Det er derfor også typisk i huse fra denne tidsperiode, man finder indvendige murstensvægge, eller blankt murværk, som det hedder i fagsprog.
I mange boliger er murstensvæggene således et bevidst arkitektonisk valg, der blev truffet, da huset blev opført. Derfor kan det være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man går i gang med pudsearbejdet, da det sagtens kan ændre boligens udtryk radikalt. Og når først muren er pudset op, er det praktisk taget umuligt at føre den tilbage til sit oprindelige udtryk.
Murstenene kan godt se rodede ud, især hvis de er beskadiget eller ujævnt muret op. De kan også være med til at gøre boligen mørk, hvor en pudsning efterfulgt af en lys overfladebehandling kan være med til at lysne boligen op betragteligt og give et mere moderne udtryk.
Da det er en smagssag, om man synes de rå mursten bidrager positivt til boligens udtryk, er det en mulighed at søge rådgivning fra en arkitekt, der kan give inspiration og idéer til, hvordan du griber opgaven an. Især fordi det stort set er umuligt at fortryde bagefter. Du kan ganske vist fjerne pudsen, men rensningen skader sten og fuger.
Fordele:
- Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med kalk, tapet eller filt og maling.
- Rummet lysnes, og væggen bliver mere ensartet og får dermed et mere roligt udtryk.
- Det kan være nemmere at reparere en pudset overflade end en blank mur, da skader på en blank mur ofte kræver udskiftning af mursten eller omfugning.
Ulemper:
- En mur vil altid give sig lidt, og det giver revner, som er mere synlige i en pudset væg end i en væg af blankt murværk. En pudset væg kan derfor kræve mere vedligeholdelse end en blank mur uden puds, da du løbende skal foretage småreparationer og evt. maling/kalkning.
- Puds er mere porøst og derfor mere sart over for stød og slag end murværk. Opsætter du filt på den pudsede overflade, vil filten dog kunne optage de små revner og nogle af de skader, der opstår.
- Er muren først blevet pudset, vil du ikke kunne genskabe det oprindelige murstenslook.
Pudsede vægge kan også bruges kreativt sammen med andre typer af overflader. Foto: Torben Klint.
Hvilke mure kan pudses?
De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de hånd- eller blødstrøgne sten. I nogle tilfælde kan det være et problem at få pudsen til at hæfte på nye sten, der er maskinstrøgne, da de har en meget glat og hård overflade.
Det er også muligt at pudse letklinkerbeton- og gasbetonmure, hvis de ikke er overfladebehandlede, men fokus i denne artikel er på mursten/teglsten.
Er muren pudset i forvejen, skal du fjerne det gamle mørtel, så du sikrer en ordentlig vedhæftning af den nye mørtel på stenene. Dette er et omfattende arbejde, der støver en del.
Sådan fjerner du gammel puds
Hvis du skal fjerne pudsen på de indvendige murede vægge, skal den først bankes ned. Derefter kan du bruge fortyndet saltsyre til at rense murværket.
Metoden er mest brugbar til mindre murstykker. Du skal være meget varsom med at anvende saltsyre; flere producenter fraråder det direkte. Andre tilråder en meget tynd opløsning i forholdet 1:20 men bemærker, at saltsyre kun skal benyttes, hvis man ikke kan rense væggen helt af manuelt. Ud over at stenene kan tage skade, kan dampe fra saltsyren forblive i huset.
Hvis du ønsker at fjerne puds på en muret overflade, skal du først undersøge, hvornår væggen er pudset op. Hvis pudsen stort set er fra husets byggeår, kan det være, at murværket aldrig har været beregnet til at stå blankt. Stenene er måske uens, kvaliteten ikke så god, og selve opmuringen er blevet foretaget lidt hurtigt og er derfor mere uensartet.
Hvordan kommer du i gang med at pudse væggen op?
Først og fremmes skal du tage stilling til, hvilken type puds, du skal anvende, og om du efterfølgende vil give den pudsede væg en overfladebehandling i form af maling eller kalk, inden du går i gang.
Det bedste resultat får du, hvis du sørger for at klargøre væggen ordentligt, før du pudser den:
- Udbedre eventuelle skader på sten eller fuger i væggen.
- Fuge eventuelle sætningsrevner ud, når du har sikret dig, at de ikke er alvorlige og kan udvikle sig. Spørg en murer, hvis du er i tvivl.
- Rens væggen for fedt og snavs med sæbevand og/eller grundrens, der er fremstillet til formålet.
- Fyld de fuger ud, som ikke ligger plant med murstenene. De gamle fuger skal skrabes ud i en dybde på ca. 15 mm fra murstenens overflade, før du kan efterfuge.
Hvilke typer puds kan du bruge på indvendige vægge?
Med puds kan du opnå forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget puds du påfører og hvordan.
- Et helt dækkende pudslag opnås ved at pudse væggen med 2-3 lag.
- Tyndpuds gør det muligt at se murstenene gennem pudsen. Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag.
- Indfarvet tyndpuds giver væggen farve, uden at du skal efterbehandle med maling.
Tyndpuds
Ønsker du, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan du bruge en tyndpuds, som du enten kan vandskure, sækkeskure, filtse eller berappe. Det er en lettere løsning end et helt nyt pudslag.
Vandskuring udføres, ved at et tyndt lag mørtel påføres væggen, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring.
Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk (en slags lærredssæk), der gnides over væggen, inden mørtlen tørrer helt. Efterfølgende børstes væggen ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.
Filtsning foretages, ved at et mørtellag påføres væggen i et så tyndt lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser og får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.
Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand. Løse sandkorn kan fjernes, ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.
Med disse teknikker kan du variere udseendet, alt efter hvor meget og hvor længe du skurer hen over murstenene.
Indfarvet puds
Hvis du ønsker, at den færdige overflade har en farve, men vil undgå at efterbehandle pudsen med tapet, filt og maling eller kalk, kan du vælge at pudse med en indfarvet tyndpuds, som fås i forskellige standardfarver.
Du kan også indfarve grovpudsen og helt droppe finpudsen, men det giver en grovere og ikke helt så ensartet overflade, hvilket kan være en ulempe i forhold til fx rengøring.
Ulempen ved indfarvet puds er, at det er næsten umuligt at ramme præcis den samme farve igen, hvis du senere vil reparere på væggen eller male dele af den. Derfor er mindre reparationer ikke mulige, hvorfor du skal regne med at pudse hele væggen op igen, hvis der skal fortages reparationer.
Hvilken slags maling eller overfladebehandling egner sig til pudsede vægge?
Når pudsen er helt tør, dvs. cirka en måned efter pudsningen, er væggen klar til en overfladebehandling. Du kan vælge at opsætte filt på væggen, hvis du vil afslutte med en maling. Det gør, at væggen ikke er helt så skrøbelig overfor mindre slag og stød, og det kan optage mindre revner i pudsen. Du kan også vælge at tapetsere, som kræver færre arbejdsgange.
Du bør vælge maling eller overfladebehandling ud fra følgende kriterier:
- Overfladen skal passe til rummets anvendelse. Der er mest slid og snavs i bryggers, børneværelser og køkken.
- Overfladen bør passe til husets karakter og arkitektur. Anvend fx gamle teknikker til et gammelt bevaringsværdigt hus.
- Overfladen kan være miljø- og indeklimavenlig, så den afgiver færrest mulige dampe eller forvitrer minimalt.
Du bør vælge malingstype, der passer til rummet og/eller funktioner.
Når du vælger maling ud fra husets funktioner, skal du fx gå efter en maling med en lidt højere glansgrad til rum, der er mere udsat for slid og snavs, fx køkken og børneværelser. Med en højere glansgrad er malingens overflade stærkere, og du kan bedre gøre væggen ren.
Der er ingen problemer i at have pudsede vægge i badeværelset udenfor vådzone, dvs. de områder med direkte vandpåvirkning. Du skal blot vælge en maling, der er beregnet til fugtig zone. Du kan også bruge silikatmaling, som er et færdigblandet naturprodukt. Silikatmaling indeholder vandglas, der gør overfladen resistent over for mikroorganismer. Bemærk, at silikatmaling ikke hæfter på materialer som træ og gips, så brug kun på din pudsede flade. Alternativt, sørg for at anvende en silikatgrunder.
En anden mulighed er at vælge kalk. Kalk har en meget smuk overflade, der ofte blot bliver smukkere, jo flere gang du påfører et lag. Kalk smitter ikke af, modsat hvad mange tror, hvis blot den er blandet korrekt og påført i et passende antal tynde lag.
Du kan også bruge pigmentmaling, der er en meget gammel teknik, hvor der blandes farvepigment i kalken. Pigmentmaling findes i dag i utallige farvenuancer. Metoden kan især anbefales til gamle huse, men den særlige overflade og farve, du kan opnå med denne teknik, kan også være værd at udforske til visse nybyggerier. Limfarve og temperafarve er også muligheder, du kan overveje.
Det er en god idé at bruge maling med en højere glansgrad til rum, der er udsatte for meget snavs, som fx køkkenet og badeværelset. Foto: Christie & Cole.
Kan du selv pudse dine indvendige murede vægge?
Pudsning kræver kendskab til det rette blandingsforhold af mørtlen, og selve arbejdet skal udføres både byggeteknisk og arkitektonisk korrekt, hvis resultatet skal blive vellykket.
Det kræver stor erfaring at få den pudsede væg til at se jævn og flot ud. Har du ikke så meget erfaring selv, kan det klart anbefales, at du får en håndværker med god erfaring til at udføre arbejdet for dig. Det samme gælder, hvis du efterfølgende i forbindelse med vedligeholdelse skal have foretaget større reparationer.
Mindre reparationer og maling af pudsede vægge kan du selv udføre.
