Fasaner, rådyr og en skov i baghaven var i mere end 40 år udsigten fra det 500 m2 store hus, som Jørgen Trosborg selv havde bygget. Men huset og titlen som boligejere er nu fortid for ham og hustruen, Gurli. I stedet nyder de udsigten ud over Silkeborg fra syvende sal i deres lejlighed på 114 m2 i den nordlige del af byen.
Ægteparret er i byen kendt for det pølseimperium, de i årtier drev – både i Silkeborg, men også med opgaver over hele Danmark og i udlandet. Det har tæret på kræfterne, og i 2019 blev de enige om, at nu skulle det være slut med at passe det kæmpestore hus med tilhørende stor have.
Efter en årelang erhvervskarriere og med friværdi i huset var der mulighed for, at parret kunne være fortsat med at være ejere. Men de kiggede på hinanden og blev enige om, at nu skulle det være slut med både huset og at være boligejere.
– Det var en klar prioritet for os, at vi ville være lejere. Jeg siger, at vi nu er i den fjerde alder, og så vil vi ikke have noget bøvl med ting, der skal repareres, siger Jørgen Trosborg.
Deres identitet som dem med pølsevognen var også det, der endte med at skaffe dem deres nuværende lejlighed. En af arbejdsopgaverne var nemlig at køre pølsevognen ud til byens almennyttige boligselskaber, når der var rejsegilde. Og udsigten fra pølsevognen til det ni etager høje byggeri, der i dag huser deres hjem, var lige det, der skulle til.
– Det var til rejsegildet, vi faldt for det. Vi ville absolut bo i den nordlige del af byen, og vi ville gerne have, at bygningen ikke lå klemt inde mellem andet byggeri, men at det lå lidt frit, siger Jørgen Trosborg, mens Gurli supplerer.
– Det er helt tilfældigt, at vi er endt med at bo her og i et alment byggeri. Det var kun, fordi vi var til rejsegildet og straks tænkte: ”Hold da op, den udsigt kunne vi godt tænke os.”
Straks efter rejsegildet fik Jørgen og Gurli skrevet sig op, og et års tid efter fik de udleveret nøglerne til den nybyggede lejlighed. Kort tid efter var deres hus også solgt, og de kunne tage hul på den nye tilværelse med langt færre ting og møbler.
Fra nu af altid lejere
De har hele vejen igennem været fast besluttet på, at det var et liv som lejere, de ønskede, men det nye liv har krævet lidt tilvænning på nogle områder.
– Det har været en stor omvæltning, at vi ikke bare lige kan tale med pedellen, hvis der er problemer, men at vi skal igennem administrationskontoret. Det kom lidt bag på os. Vi havde troet, det var lidt nemmere, siger Gurli, mens Jørgen uddyber.
– De er nemme nok at have med at gøre, men vi bestemmer jo ikke selv.
I dag bor de på under en fjerdedel af den plads, de havde i huset. Det har helt naturligt betydet farvel til mange ting og goddag til et større arbejde med at rykke rundt, når der ved juletid skal gøres plads til de store familiearrangementer i stuen på syvende sal. Det accepterer de, men der er en stor mangel ved den nye tilværelse.
– Vi er rigtig glade her og glade for, at vi har taget den beslutning. Vi har givet afkald på mange ting, men det, vi savner mest, er mere plads i køkkenet. Vi elsker begge to at lave og spise god mad. Men det er altså svært at stå to på den plads, vi har i køkkenet her, siger Jørgen.
Netop den manglende køkkenplads har faktisk gjort, at ægteparret har kigget på en anden lejlighed i byen. Det blev dog ikke til en flytning mere. Men skulle de flytte igen, er de ikke i tvivl.
– Vi vil kun bo til leje, slår Jørgen fast.