Ejeren af Dovergaard, tækkemand Per Ringgaard, sammen med tømrer Nikolaj Kirk oppe under Dovergaards tag.
Let regn drypper mod taget og bindingsværket på Dovergaard en fugtig dag i februar, hvor de skæve gavle står stolt imod vejret. Et let mosekonebryg indhyller gårdspladsen, mens Per Ringgaard, der overtog den gamle firlængede gård i Sydthy for en håndfuld år siden, byder velkommen med et stort smil på læben.
Vores rundtur begynder på loftet, hvor stedets bygningskulturelle kronjuvel gemmer sig – højremskonstruktionen.
Bygningshistorisk og bygningsarkæologisk undersøgelse af Dovergaard
Det er ikke hver dag, at husejere gør så store byggehistoriske fund, som det var tilfældet med Per Ringgaard. Fundet af de gamle trækonstruktioner tiltrak hurtigt arkæologer, bygningskonstruktører og restaureringshåndværkere til stedet.
Som privatperson er jeg blevet endnu mere bevidst om vigtigheden af at bevare bygningskulturen, og det er en fantastisk oplevelse at opdage og tænke på, at min kone og jeg nu er med til at bevare og videregive denne vigtige del af Danmarks historie
Siden 2019 er der blandt andet foretaget en bygningshistorisk forundersøgelse samt en bygningsarkæologisk undersøgelse, der gjorde brug af dendrokronologi – en dateringsmetode baseret på studiet af variationer i træers årlige vækstlag, årringene.
Tagkonstruktion med højrem er et stykke danmarkshistorie
Kortlægningen og vurderingen af især højremskonstruktionen og den øvrige trækonstruktion i det gamle bindingsværkshus afgjorde, at Per Ringgaard, der selv arbejder som selvstændig tækkemand, ved et tilfælde havde overtaget et stykke byggeteknisk danmarkshistorie.
– Jeg overvejede faktisk at save tagkonstruktionen helt væk for at bygge et nyt tag, fortæller Per Ringgaard om sin første reaktion, da han så den anderledes tagkonstruktion på loftet.
Hvad er en højremskonstruktion?
- Højremskonstruktionen er en byggeteknik, der kan dateres tilbage til den tidlige middelalder.
- Konstruktionen består af to rækker af vertikale stolper, kaldet benene, der er placeret inden for husets lave ydervægge, med en afstand på typisk 1-1,25 meter fra væggene. Stolperne er støttet af syldsten i bunden og er tappet sammen med en gennemgående rem, kaldet højremmen, der strækker sig langs hele husets længde. Højremmen er fastgjort til stolperne ved hjælp af en taphane, som sikrer stabiliteten af konstruktionen.
- Denne byggeteknik blev tidligere anvendt i mange danske huse, men er sjælden i dag. Fundet på Dovergaard er derfor et vigtigt og interessant fund, som kan give indsigt i den ældre danske byggetradition og -historie.
– Den tanke forsvandt dog hurtigt, og min interesse blev da klart vakt, da jeg med ekstern hjælp fandt ud af, at jeg pludselig stod med unik dansk bygningskulturarv i kernen af stuehuset, som er den ældste del af huset.
Dovergaard blev opført i 1570'erne
Mens vi bevæger os rundt i huset og oplever stemningen i de forskellige rum, fortæller Per Ringgard om de forskellige perioder, huset har været igennem, og om de små og store forandringer, der har fundet sted.
Årstallet 1527 er malet på gavlen af en tidligere ejer. Gården er siden blevet dateret til cirka 1570.
Moesgaard Museum har ved hjælp af de dendrokronologiske prøver kunnet datere tømmeret af den indre konstruktion af stuehuset til 1570’erne. Det ældste træværk i huset er blevet dateret til at være over 450 år gammelt og er altså en del af de få tilbageværende eksemplarer af højremskonstruktioner i Danmark.
Østlængen af Dovergaard blev opført få år efter 1780, mens træerne til laden blev fældet i foråret 1829. Inskriptionen i træværket i laden siger, at den er opført i 1831.
– Jeg overtog huset, fordi jeg skulle bruge noget ekstra lagerplads i min virksomhed, siger Per Ringgaard, der i stedet for at bryde ned og save op inviterede restaureringshåndværker Nikolaj Kirk forbi, som fortæller om sit første møde med Dovergaard.
– Jeg besøgte Dovergaard for at se husets håndværk og især bindingsværket. At sådan et gammelt bindingsværkshus stadig står, er en sejr i sig selv, men da jeg så højremskonstruktionen på loftet, fik jeg ærlig talt lidt gåsehud. Det svarer nok til, at en glødende bilentusiast finder en gammel, sjælden veteranbil under et tilfældigt klæde i en forladt lade, fortæller han om fundet af den særlige tagkonstruktion.
Hvad gør du, hvis du opdager sjældne, byggehistoriske fund i dit hus?
Kontakt først en bygningsarkæolog eller en professionel restaureringsarkitekt for at kortlægge og vurdere værdien af fundet.
- Undlad selv at fjerne eller ændre på de historiske fund, medmindre du har den nødvendige ekspertise og tilladelser fra myndighederne.
- Kontakt din kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, og undersøg særlige regler eller krav, der gælder for bevaring og dokumentation af byggehistoriske fund i dit område.
- Sørg for at dokumentere fundene gennem billeder, tegninger og beskrivelser for at bevare deres historiske værdi og muliggøre videre forskning og formidling.
- Hvis de historiske fund skal bevares, skal du sørge for at tage hensyn til dem i planlægningen af eventuelle renoverings- eller ombygningsprojekter – her kan restaureringsarkitekter også hjælpe.
"By og land i Thy" med til at bevare kulturen
En del af træet i Dovergaard er mere end 450 år gammelt og er dateret med hjælp fra Moesgaard Museum.
Til daglig driver Nikolaj Kirk håndværksgården Aagaard og er aktiv i foreningen By og Land i Thy, der hurtigt tilbød at lave en bygningshistorisk forundersøgelse i et samarbejde mellem en arkitekt, en bygningskonstruktør, Nikolaj Kirk som restaureringshåndværker og Per Ringgaard som tækkemand.
– I foreningen arbejder vi med bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer, og vi var ikke i tvivl om, at vi havde at gøre med noget helt særligt. Samtidig tænkte vi, at vi var nødt til at gøre vores bedste forsøg på at dokumentere og fotografere fundene på gården, siger Nikolaj Kirk, der med forundersøgelsen hurtigt skabte interesse fra blandt andet arkæologer fra Aarhus Universitet og Moesgaard Museum.
Per Ringgaard har fået ekstra interesse for bygningsarv
Med fundet og verifikationen af konstruktionen spirede Per Ringgaards interesse for bygningsarv endnu mere, da han pludselig stod med en flig af dansk bygningskulturarv i hjertet af sit gamle hus.
– Som privatperson er jeg blevet endnu mere bevidst om vigtigheden af at bevare bygningskulturen, og det er en fantastisk oplevelse at opdage og tænke på, at min kone og jeg nu er med til at bevare og videregive denne vigtige del af Danmarks historie, siger Per Ringgaard.
Per Ringgaard er i samarbejde med foreningen By og Land i Thy i øjeblikket ved at afsøge mulighederne for at bevare og videreføre Dovergaard som et mere levende og alment tilgængeligt stykke bygningskulturarv. Målet er at danne en forening omkring Dovergaard, der kan overtage ejerskabet af gården.
– Det bedste er, at dokumentationen og kortlægningen af bygningshistorien på Dovergaard nu er sikret for fremtiden. Og så håber jeg, at der fremover kommer en form for besøgscenter eller lignende, der vil kunne formidle historien om kulturarven videre til de mange, siger han.
Dovergaard
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
